Skærme, computere, ledninger, harddiske og masser af talks, netværk og fællesskab. Altsammen under teltduge og fælleslokaler.
Det er svært helt at forstå, hvad BornHack går ud på uden selv at have været der.
For hvad får IT-folk i alle aldre til at slå en hel landsby af telte op langt ude i skoven på Fyn og deltage i syv dages festival, hvor alt der har en printplade enten bygges, skilles ad, programmeres eller hackes?
Hvad får hundredvis af mennesker at sidde under blafrende barduner fra tidlig morgen til sen aften og med kabler og strømstik, der vælter ind fra alle sider under teltdugen?
Til at lave mad i overdækkede fælleskøkkener, hænge ud i baren og gå i pendulfart mellem private-, politiske- og eksperttalks eller workshops og med egne medbragte computerskærme og harddiske?
På BornHack kan du klistre og lodde løs, du kan lære Linux for begyndere, nørde signaler og kode eller du kan lære om hacking på et niveau, der vitterlig nærmer sig raketvidenskab for de mest indviede.
”For nogen er det som juleaften. De glæder sig og kommer flere dage inden og hjælper med at sætte lejren op”, fortæller Tobias Fonsmark.
Han er med til at arrangere BornHack og til daglig direktør i Semaphor, der udvikler open source-løsninger.
”Der er en særlig ånd. Og så er det for alle. For nybegynderen til eksperten. Alle får noget ud af det”, fastslår Tobias Fonsmark, der selv har været med siden starten i 2016.
Dengang på Bornholm. Deraf navnet.
Det er netværk og fællesskab. Jeg tror simpelthen, at folk her føler sig frie, og at de kan være sig selv uden at blive bedømt af andre.
BornHack er Danmarks største hackerfestival.
Og den tiltrækker ikke bare IT-folk og nysgerrige fra Danmark, men også fra andre lande i Europa. Ca. 600 gæster i år.
”Det er netværk og fællesskab. Jeg tror simpelthen, at folk her føler sig frie, og at de kan være sig selv uden at blive bedømt af andre. For det er ikke det, det handler om. Det handler om passion og nysgerrighed omkring hacking og IT. Altså white-hat hacking, for folk, der vil det gode, og hvor man bruger teknologi på en anden måde end tiltænkt”, fortsætter direktøren.
Folk uden for IT-miljøet opfatter typisk hacking som én ting, men der er faktisk tre kategorier:
Whitehat-hacking er det gode, hvor teknologi bliver til en slags ler, den enkelte kan forme og programmere, eller når der tales sikkerhed, som handler om at beskytte.
Det kan være at lave sin robotstøvsuger om til en rullende overvågningscentral i hjemmet, der også kan finde gemte kodeænder. Som det er tilfældet med en af deltagerne på BornHack, som Prosabladet taler med.
Greyhat-hacking bevæger sig i grænselandet mellem det gode og beskyttende og så det mere tvivsomme, hvor der kan brydes ind i systemer, men måske for sikkerhedens skyld.
Blackhat-hacking er det som i medierne ofte sættes i forbindelse med hacking, nemlig de ondsindede som bryder ind i på din harddisk eller i dit system, og udnytter svaghederne.
Men tilbage til det fællesskab, som Tobias Fonsmark fremhæver. Det er et broget minisamfund af telte, hytter, campingvogne, flag og vimpler, åbne containere, egen radiostation, talerscene og spise- og barområde.
Her er familier med småbørn, mænd og kvinder, unge og gamle, borgerlige og venstrefløj, succesfulde IT-folk, de mest nørdede nørder, aktivister, hele spektret af ASF og OCD, nok regnbuefarver og wokeisme til at MAGA-bevægelsen ville få et slagtilfælde - og alt sammen side om side og uden at gøre opmærksom på sig selv.
Det er et frirum, hvor der er meget højt til loftet.
Folk kommer som dem, de er – for sådan føler de sig bedst tilpas.
”For mig var BornHack i sin tid et glædeligt møde med ligesindede. Det er et frirum, hvor der er meget højt til loftet. Her kommer folk, som deler mine bekymringer omkring den måde IT bliver lavet på. Altså med indbygget overvågning. Her møder jeg andre, der lige som jeg mener, at man skal lave IT uden at blive underlagt IT. Så for nogen af os er der også en IT-politisk del, som typisk fylder en hel af programmet”, fortæller Tobias Fonsmark.
BornHack er allerede Danmarks største hackerfestival med omkring 600 deltagere, men håbet er at vokse organisk.
”Det må bare ikke ske på bekostning af ånden. Altså det, at vi har et frirum, hvor vi kan være os selv og har respekt for hinanden uanset type og holdninger. Det ser du blandt andet også i vores code of conduct. Blandt andet med en meget skrap fotopolitik. Det er vigtigt, at deltagere skal føle sig trygge og godt tilpas”, fortsætter Fonsmark.
En stor del af festivalen foregår på egne medbragte skærme, eller ved selv at netværke og dele erfaringer og projekter med andre.
Det betyder også, at det er muligt at få talertid til enten en 5 minutters eller 45 minutters talk i talerteltet.
”De 5 minutter tilgodeser i høj grad folk, som måske ikke har det så godt med at stå foran publikum, men på den anden side har en specifik og interessant viden, som andre kan nyde godt af”, siger Tobias Fonsmark.
De fleste talks bliver efterfølgende lagt op på BornHacks website.
BornHack-landsbyen er en god blanding af folk, som kommer med egne telte, lejer værelser eller egen har egen camper – og tilsat fællescamps, hvor grupper er samlet.
Således har IT-fagforeningen PROSA hvert år deres egen camp, hvor medlemmer kan komme med og få tilskud til deltagelse.
PROSA sørger for et stort fællestelt, hvor der er borde og strøm og masser af skærme.
En af deltagerne her er 42-årige Martin, der er uddannet datamatiker og arbejder med sikkerhed, sidder netop i PROSA-teltet og nørder med antenner og frekvenser.
”Jeg har hørt flere spændende talks, blandt andet om erfaringer med AI. Og så er der bare mulighed for at nørde igennem sammen med andre og at lave små projekter. Det er også et sted, hvor du udbygger netværk med folk fra Danmark og andre lande, som man derefter har kontakt til. Det er et sted, du får venskaber. Jeg synes, det er fantastisk at alle kan være med. Der er også workshops, hvor man laver perleplader eller med Linux for begyndere. Det er oplevelsen og stemningen, som betyder noget. Og så er det også festival med bar og den slags om aftenen, hvis du vil have den slags med”, fortæller han.
Jeg har eksempelvis lavet min robotstøvsuger derhjemme om med AI, så den kan videoovervåge hjemmet.
Eller 48-årige Gorm, som netop i år afvikler en Linux-workshop for begyndere, da PROSABLADET møder ham.
Workshoppen foregår i de feriehytter, som også bruges til badefaciliteter, har værelser til familier og andre, som ikke nødvendigvis er til teltlivet.
”Jeg vil gerne give glæden med Linux videre. Det er gratis Og du kan have så meget glæde af det, fordi det er vejen til selv at sætte præg på din egen IT. For mange er det vejen ind i hackermiljøet”, fortæller Gorm.
Han har været på BornHack flere gange.
”Jeg lærer nyt hver gang. Det er et utroligt sted. For uanset om det er IT-chefer eller andre er alle bare sig selv, og føler sig trygge her. Også uanset politisk ståsted eller syn på verden. Vi er samlet om IT, fællesskab og hacking”, siger Gorm.
Gorm hæfter sig, som alle andre ved, at blandingen af nybegynder og så de mest krøllede og vidende eksperthjerner også giver en særlig dimension.
Om Jesper Nexø Jørgensen er en af sidstnævnte, skal være usagt.
Men han beskæftiger sig med hacking og IT-sikkerhed på et meget højt niveau.
Det er både arbejde og hobby, og så er det muligheden for at bruge sin fulde kreativitet og viden og se konkrete resultater, siger han.
På BornHack har Jesper en længere talk om sine erfaringer med at bruge AI til pentest. Holdningen er at det allerede et super værktøj, som kun bliver endnu bedre. Så lær at bruge det, og brug det rigtigt.
”Hvorfor hacking er spændende? Fordi det kreativt og sjovt. Fordi der er fællesskaber. Og fordi du kan ændre og skabe nye ting ud af allerede eksisterende teknologi”, fortæller han.
”Jeg har eksempelvis lavet min robotstøvsuger derhjemme om med AI, så den kan videoovervåge hjemmet. Og så har jeg for sjov set om den kunne finde plasticænder jeg havde gemt i værelserne. Så var jeg samtidig nødt til at ændre og presse programmet, så jeg fik den til at forholde sig til 8 frames i stedet for et, fordi jeg gider hellere ikke købe mig fattig i tokens. Det lykkedes. Det er de meget konkrete ting, som gør det sjovt. Og også sjovt at mødes med ligesindede og andre og dele erfaringer her på BornHack”, siger Jesper.
Det med at ændre og forme teknologi er så indgroet en del af BornHack – at festivalens årlige merchandise, BornHacks 2026-batch, er et projekt i sig selv, hvor kendte genstande og teknologi omskabes og får ny software.
I 2026 er det en slags tamagochi, altså en lille plastic-skærm med et digitalt dyr som skal plejes og hjælpes.
Kenneth Hedahl, specialist i klinisk IT og whitehat-hacker, har været med til at bygge den – med god hjælp fra AI i øvrigt.
Hvor det lille digitale væsen tidligere skulle plejes med mad og omsorg, har det i BornHack-versionen fået tilsat mange nye krav og opgaver. Gerne med henvisning til nutidens samfund og et humoristisk glimt i øjet.
Blandt andet skal der tjenes penge, være influencer, løses voksenopgaver, vælges diæter og nå ja vurderes om en karriere på PET-hub er fremtiden.
”Det er helt klart fællesskabet og det at være sammen om at nørde og netværke, som er det særlige her. Der er bare en helt fantastisk ånd”, fastslår Hedahl.
Hvad: En syv dage lang hackerfestival og teltlejr for hackere, makers og andre teknologiinteresserede.
Hvor: Hylkedam ved Gelsted på Fyn.
Hvornår: BornHack 2026 blev afholdt fra 15. til 22. juli 2026.
Første gang: Festivalen blev afholdt første gang i 2016 på Bornholm. Fra 2019 har den været afholdt på Fyn.
Indhold: Workshops, foredrag, programmering, hardwareprojekter, cybersikkerhed, netværk, kunst, musik og sociale aktiviteter.
Formål: At mødes, lære af hinanden, eksperimentere med teknologi og diskutere teknologiens betydning for samfundet.
Teknologi: Deltagerne arbejder blandt andet med elektronik, programmering, netværk og IT-sikkerhed. BornHack sørger blandt andet for strøm og internet på området.
Navnet: BornHack er en sammentrækning af Bornholm og hack, fordi festivalen oprindeligt blev afholdt på Bornholm.
Arrangør: BornHack organiseres af frivillige fra hacker- og maker-miljøet.
Det koster små 1.500 kroner at deltage. Medlemmer af PROSA kan få tilskud til billetten, som også dækker forplejning. IT-fagforeningen har også egen camp for medlemmer, hvor de også kan medbringe venner.