Frem til den 5. september 2025 stod der således ”Fortæl os dit navn” på login-siden, selvom DR selv havde erkendt, at det ikke var nødvendigt at kende brugernes navne. Nu har DR ændret teksten til ”Vælg et profilnavn – Profilnavnet fungerer som et kaldenavn til din profil og du behøver derfor ikke at benytte dit rigtige navn”.

Datatilsynet godkender DRs ”tvangslogin”

Datatilsynet har afsluttet sin undersøgelse af DR’s krav om login på DRTV og finder ikke tilstrækkelig grundlag for at kritisere det obligatoriske login, som DR indførte i 2024. ”Jeg er rystet, for hvornår gælder GDPR så?”, siger Ole Tange, der sidste år anmeldte DR til Datatilsynet.


Datatilsynet har godkendt DRs obligatoriske login. En sag der startede i 2024.
Tilsynet udtaler dog kritik af DR’s indsamling af brugernes navne.
Alligevel finder Datatilsynet ikke tilstrækkeligt grundlag for at kritisere det obligatoriske login efter en ændring, som giver mulighed for at oprette login med fiktivt navn.

DR indførte ”tvangslogin” i 2024, hvilket faldt en del brugere for brystet. De skulle oprette et login, altså en brugerprofil, for at kunne tilgå DRs arkiver.

En af kritikerne var PROSAs IT-politiske rådgiver Ole Tange, som klagede til Datatilsynet over, at ”tvangslogin” efter hans mening var i strid med GDPR-reglerne.  

Han er ikke tilfreds med Datatilsynets afgørelse:

Jeg er faktisk rystet. Jeg synes virkelig, at dette var en indlysende sag, hvor man havde en før-situation, hvor der blev samlet færre data, og til en nu-situation, hvor der samles flere data op – og at man uden problem ville kunne gøre login optional. Jeg har simpelthen svært ved at se, hvornår GDPR artikel 5 og artikel 25 så kan bruges?”, siger han.

Ole Tange fortsætter:

”Det er GDPRs artikel 5 og artikel 25, der handler om henholdsvis dataminimering og privacy by design. Dataminimering betyder, at man ikke indsamler mere data end nødvendigt, for at kunne levere en service. Privacy by design betyder blandt andet, man skal bygge privatlivsbeskyttelse i systemet, hvis muligt. DRs tidligere løsning levede op til de to ting, altså de leverede servicen, men indsamlede færre data. Derfor har jeg svært ved at forstå behovet for at indføre login, især med fokus på den helt fornuftige GDPR-beskyttelse af vores private data”, siger Ole Tange.

Datatilsynet udbad sig forklaring fra DR efter klagen fra Ole Tange.

I første omgang fandt Datatilsynet dog, at DRs argument var utilstrækkeligt, og bad DR forklarer, hvorfor de ikke har valgt en løsning, som griber mindre ind i privatlivet.

Det har DR så gjort.

Undersøgelsen er dermed afsluttet, og ”Datatilsynet har ikke fundet fuldt tilstrækkeligt grundlag for at kritisere, at DR har gjort det obligatorisk at oprette login. DR får dog kritik for, at login-processen har været tilrettelagt sådan, at man i lang tid blev bedt om at oplyse sit navn – i stedet for et evt. fiktivt profilnavn”.

Frem til den 5. september 2025 stod der således ”Fortæl os dit navn” på login-siden, selvom DR selv havde erkendt, at det ikke var nødvendigt at kende brugernes navne.
Nu har DR ændret teksten til ”Vælg et profilnavn – Profilnavnet fungerer som et kaldenavn til din profil og du behøver derfor ikke at benytte dit rigtige navn”.
 


Læs også...

Mirza Cirkinagic, forbundssekretær i IT-fagforeningen PROSA er også legebarn og hyppig bruger af techgadgets. Her giver han et bud på top- og…

Vibe-coding har masser af potentiale, og det kaster ikke webudviklere ud i massearbejdsløshed. Og så er AI altså ikke bevidst, for bevidsthed er noget…

Christian Ruhwedell arbejder med IT-sikkerhed og risikostyring. Han er overrasket over, hvor godt AI og vibe-coding fungerer allerede i dag, men ser…

Meriemme er 49 år, har læst til datamatiker og studeret datalogi. Hun har de senere år arbejdet mest med compliance, sikkerhed og at styre…

Jonathan Grace, 49, arbejder med digitalt design og kommunikation og er begejstret for de ny muligheder, som AI-værktøjer åbner for.

Danni Dromi, 37 år, er senior data scientist og underviser i vibe-coding. Han er overrasket over, hvor meget værktøjerne til AI-programmering har…

Mads Henrichsen driver konsulentvirksomheden ”syv.ai”, som kalder sig Danmarks mest nørdede AI-udviklere. Han frygter ikke AI-fremtiden, men medgiver,…

Sam Altman udsteder 'kode rød' hos OpenAI, mens ChatGPT kæmper med rivaler

2025 blev et begivenhedsrigt år. Trends kom og gik, som de plejer - ofte drevet af Tik-Tok eller andre platforme, som kan sætte kaste ild på globale…

Bevidsthed er en svær størrelse, men handler om subjektive oplevelser, som hvordan kaffen smager. Derfor er det også en fejl at tale om bevidsthed i…