Jesper Lindholt har drevet IT-virksomhed i Ukraine siden 2006.
”Det er ganske enkelt det vildeste, jeg har oplevet.”
Sådan beskriver 59-årige Jesper Lindholt livet i Ukraine siden den russiske fuldskalainvasion.
Han har boet og drevet IT-virksomhed i landet siden 2006.
Da krigen ramte i februar 2022, måtte han evakuere familien til udlandet. Få måneder efter var han dog tilbage i Kyiv, hvor byen boblede af krigsromantik og optimisme.
Russerne var blevet kastet tilbage, og mange troede, at krigen kunne slutte snart.
Nu er optimismen dog erstattet af træthed. Flere nætter om ugen ødelægges søvnen af brag og missiler og alarmer. Han og de lokale har vænnet sig til lyden af Shahed-droner, der drøner gennem luften over tagene:
”Jeg har oplevet, at der er fløjet en Shahed hen over huset, uden at jeg overhovedet åbner øjnene. Jeg registrerer den bare og sover videre. Dagen efter viser det sig, at den er faldet ned 200 meter væk”, fortæller Jesper Lindholt.
Han kalder hverdagen for et ”escape-room”.
Det handler om at klare sig trods krigens udfordringer. At skaffe Starlink-forbindelse og strømgeneratorer. Når ansatte møder på arbejde og har måttet bære deres børn 25 etager op og ned ad trapperne, fordi strømmen i bygningen igen er røget.
”Det oplevede en af mine kvindelige ansatte helt for nylig”, siger han.
Og læg dertil risikoen for, at ansatte kan blive stoppet på gaden og blive indkaldt til militærtjeneste.
Læs også øvrige artikler fra temaet om Ukraine:
- Kodenørdernes krig for eget firma og ukrainsk tech
- Erfaringer fra krigen skal skabe IT-fremtidshub: Lviv vil være europæisk Silicon Valley
- IT-storspilleren N-iX forvandlede krigens kaos til en global vækstmotor
Jeg har i virkeligheden aldrig følt så megen mening med mit professionelle virke, som jeg gør nu.
Jespers virksomhed har derfor ændret sig til at have 15 i stedet for de 60 ansatte, som arbejdede for ham ved krigens start.
Det er sværere at skaffe arbejdskraft. En del er i krig, en del er søgt bort og mange i øvrigt gået over til militærets udvikling af tech.
Ukraine har formået at omstille sin stærke tech-talentmasse til en hastigt voksende forsvarsindustri.
Udvikling af droner, sensorer og overvågningssystemer sker i dag i et hæsblæsende tempo og har ændret måden, krigen føres på – både ved fronten og langt bag den.
Jesper Lindholt er derfor selv engageret i et opstartsselskab, der udvikler automatiserede anti-dronesystemer til bekæmpelse af First Person View-droner ved frontlinjen.
Målet er at skabe billige, mobile enheder, der automatisk kan opdage, spore og stoppe angribende FPV-droner, før de når deres mål.
Et af de mest kritiske områder er nemlig den såkaldte killzone, altså bæltet langs fronten, hvor fjendtlige FPV-droner gør det nærmest umuligt for soldater og køretøjer at bevæge sig ubeskyttet.
Hvor forsvaret mod dronerne indtil nu ofte har beroet på manuelle løsninger som jagtgeværer og improviserede fiskenet, er der akut brug for nytænkning.
Trods udfordringerne har den 59-årige IT-entreprenør aldrig været gladere for sit arbejde.
”Jeg har i virkeligheden aldrig følt så megen mening med mit professionelle virke, som jeg gør nu. Der er ganske enkelt mening i alt, hvad jeg gør. Selv det at lave IT tjener et formål”, siger Jesper.
”Det skaffer penge til landet, holder økonomien i gang og støtter dem, der kæmper ved fronten”, fastslår han.
Jeg var selv til stede og så hvordan det gamle system skød og dræbte fredelige demonstranter på pladsen i Kyiv.
Jesper Lindholt er uddannet cand.oecon. og har altid været tiltrukket af den del af Østeuropa, som tidligere var en del af Sovjetimperiet.
Derfor slog han sig også ned i Kyiv med familien og startede en virksomhed, der etablerede distribuerede IT-teams til det nordeuropæiske marked.
”Dengang var landet stadig systemisk korrupt efter den gamle sovjetmodel, hvor man bestak sig til gode offentlige stillinger, og hvor der var politi overalt.
Men der var samtidig en stor talentmasse af højtuddannede og dygtige naturvidenskabsfolk, som gerne ville arbejde med IT”, husker han.
Det handlede altså om at sno sig og arbejde med systemets præmisser.
”Det var bare en del af måden at gøre forretning på, sådan var systemer. Og man tænkte ikke rigtigt over det”, siger han.
Det var virkelig en åbenbaring for mig. En øjenåbner. Jeg følte, at jeg kunne være med til at skabe noget, der er godt. Noget der giver mening.
Men i 2014 skete der noget, som vendte hele landet og Jespers Lindholts syn på verden på hovedet.
Noget, der gav ham et større formål og mening med tingene og måden at drive IT-virksomhed på.
”Det var Maidan-revolutionen i vinteren 2014. Jeg var selv til stede og så hvordan det gamle system skød og dræbte fredelige demonstranter på pladsen i Kyiv”, husker han.
Maidan blev en brat opvågnen.
Tusindvis af demonstranter havde i ugevis besat den centrale plads og flere regeringsbygninger i hovedstaden i protest mod den autoritære og russiskvenlige præsident Yanukovich.
Det var primært unge studerende, som ville have demokrati og orientere sig mod Vesteuropa.
De fastholdt protesterne trods angreb og overgreb fra politiets særlige enheder, og i øvrigt trods frysende kulde.
Protesterne spredte sig hurtigt til landets øvrige store byer, men det gamle styre ville ikke give sig uden kamp.
Mere end 100 demonstranter og 13 politifolk blev dræbt, inden Yanukovich flygtede fra landet.
”Det var virkelig en åbenbaring for mig. En øjenåbner. Jeg følte, at jeg kunne være med til at skabe noget, der er godt. Noget der giver mening. Være med til at bygge fundamentet til det ny Ukraine ved at drive IT-virksomhed og sørge for indtægter til landet”.
Det Ukraine, som opstod på den anden side af Maidan, var nemlig fundamentalt anderledes. Samtidig brød der krig ud i landets østlige provinser, hvor pro-russiske separatister ville løsrive sig.
”Det var helt fantastisk, det der skete efter Maidan. Det gamle magtapparat, der muliggjorde den systemiske korruption, blev demonteret. Et meget synligt eksempel på dette var, at alle politifolk blev fjernet fra gaden – og der var ikke noget færdselspoliti i flere måneder indtil, et nyt hold var blevet trænet. Der begyndte en kæmpe digitalisering af landet. Hele den offentlige administration. Og langt foran lande som Danmark, NemId og siden MitId kaos", siger han og fortsætter:
"Jeg kan alt via én app her. Faktisk drevet af den samme Fedorov, som senere i 2026 blev forsvarsminister og satte turbo på IT, innovation og droneudvikling i det ukrainske forsvar. Da han efter seks måneder blev afsat, udløste det store demonstrationer i Kyiv og andre ukrainske byer, hvor folk krævede ham genindsat", siger Jesper.
Vi har kørt over 900 biler til fronten eller til at hjælpe med ambulancekørsel. Vi kommer med omkring 20 firehjulstrækkere, varevogne og ambulancer hver måned.
Årene efter Maidan var gode år for IT-sektoren i Ukraine.
IT-folkene var dygtige, lønninger var gode og man kunne alligevel være konkurrencedygtig med vestlige firmaer.
Jespers firma, Livatek, voksede hurtigt til at tælle 60 ansatte.
Samtidig begyndte han at drive hjælpearbejde med at opkøbe biler i Danmark og få dem kørt til fronten i Ukraine.
”Dengang var jeg og Ukraine meget skuffede over, at Danmark og resten af Vesten bare så til, mens landet var under russisk invasion. Det ændrede sig efter fuldskalainvasionen i 2022. Og jeg er nu faktisk helt rørt over, hvordan frivillige i Danmark hjælper og støtter med blandt andet med at samle penge ind og transportere biler til Ukraine”.
Jesper Lindholt har selv stiftet foreningen ”Biler til Ukraine”.
”Vi har kørt over 900 biler til fronten eller til at hjælpe med ambulancekørsel. Vi kommer med omkring 20 firehjulstrækkere, varevogne og ambulancer hver måned. Det er der virkeligt behov for. Det gør en kæmpe forskel. De mangler ikke tøj eller almindelige fornødenheder. Men de mangler køretøjer til at hjælpe med krigen, transport og nødhjælp. Moderne krigsførelse med droner og langtrækkende artilleri gør tunge, traditionelle køretøjer sårbare, derfor er fleksible pickup'er, varevogne og ambulancer uundværlige til transport af soldater, udstyr og sårede.”, fortæller han.