Kæmpe usikkerhed: Kun 11 procent har modtaget AI-træning

Kompetencegab. Kun 11,4 procent af den samlede arbejdsstyrke har modtaget formel AI træning. Selv i ledelsen er andelen kun 33 procent. Det viser en ny undersøgelse fra CBS.


Hver tredje ansatte bruger AI i arbejdet, men kun én ud af ti medarbejdere modtaget formel AI-træning.

Det viser en ny landsdækkende undersøgelse fra CBS, Copenhagen Business School blandt ansatte fra forskellige sektorer på arbejdsmarkedet.

Undersøgelsen er gennemført som et nationalt repræsentativt online-survey med 4.281 respondenter, heraf 2.647 i aktiv beskæftigelse.

Formel AI-træning kan være kurser, workshops, e-learning eller interne uddannelsesprogrammer, som virksomheden aktivt tilbyder eller sender medarbejdere på.

Blandt de centrale fund i undersøgelsen er:
AI er udbredt men overfladisk. 59 procent af danskerne bruger AI privat, men de fleste befinder sig i en eksperimenterende fase med moderat brugsfrekvens. Kun 7,8 procent vurderer sig selv som kompetente brugere på højeste niveau.

Markante generationsforskelle. 18–39-årige er klare frontløbere med 88,6 procent AI-kendskab i den yngste gruppe. Hos 70+-gruppen har kun 6,9 procent godt eller meget godt kendskab til AI. Adoptionen stiger ikke af sig selv uden aktiv indsats.

Kritisk kompetencegab. Kun 11,4 procent af den samlede arbejdsstyrke har modtaget formel AI træning. Selv i ledelsen er andelen kun 33 procent. Blandt ansatte — der udgør 64 procent af arbejdsstyrken — er andelen 10,4 procent.

Et sikkerhedsparadoks. 43,8 procent af topledelsen — den gruppe med adgang til den mest følsomme forretningsinformation — bruger AI i åbne, ukontrollerede miljøer. 27,4 procent af medarbejderne ved ikke, om de arbejder sikkert med AI.

Forskerne bag rapporten konkluderer at:
”Danmark er midt i en AI-adoption, der er ujævnt fordelt og underunderstøttet. Teknologien er til rådighed, men kompetencer, strategi og sikkerhedsrammer halter”.

Undersøgelsen stemmer godt overens med I IT-fagforeningen PROSA advarsler.
Her har man længe påpeget, at der mangler strategi både politisk og i virksomheder i forhold til, hvordan man vil omstillingen til AI.

I følge PROSA risikerer samfundet at skabe et komptencegab og samtidig en ny underklasse, som har svært ved at få arbejde, fordi de ikke har kompetencerne.
PROSA har opfordret til, at der hurtigt skal laves strategi for kompetenceudvikling og efteruddannelse af ansatte.

 


Læs også...

Du burde måske kende Alex Bores. For Big Tech kender ham, de frygter ham, og har lavet en super PAC, hvor de bruger millioner af dollars på tilsværte…

Hvis ikke vi vidste det før, så ved vi det nu. AI er rå geopolitiske muskler, som magtspillere helst holder til kroppen. Det lærte vi, da Anthropic i…

Nye AI-værktøjer kan generere apps og hjemmesider på få minutter. For UX-designere flytter arbejdet sig derfor fra at tegne alt selv til at vurdere,…

Når medarbejdere hele tiden skal vurdere AI-output, kan gevinsten hurtigt blive afløst af mental tåge, flere fejl og sværere beslutninger. Det kræver…

AI-agenter ændrer spillereglerne: Derfor skal virksomheder bygge anderledes

Jeanette Falk er assistant professor ved Department of Computer Science og vokset op med Doom og GTA, og vil bruge sin kærlighed til spil og viden om…

AI-agenter, særligt Claude Code fra Anthropic, har de seneste måneder forandret Juri Jensens måde at arbejde på. Han har arbejdet med IT siden…

Live coding vender god programmeringspraksis på hovedet: Her skrives koden direkte foran publikum, mens fejl, improvisation og fælles fumlen bliver en…

Det er en forpustet og bekymret tid for mange i IT-branchen. Måske fordi der er en følelse af, at toget kører nu, når det handler om at mestre og gøre…

Fagforeninger og politikere har mere end travlt, hvis de skal bjærge arbejdsmarked og overenskomster gennem AI og teknologiske landvindinger. Det…