Software-iværksætteren Ida Tin var sidst i 20’erne og træt af sin prævention.
Teknologien havde bragt os til månen og givet os internettet, men stadig ikke udviklet et simpelt redskab, der kunne give kvinder svar på et basalt spørgsmål: Kan jeg blive gravid i dag?
Hun endevendte patentdatabaserne for en teknologi, der kunne give svaret. Forgæves.
Det skabte idéen til at bruge data til at kortlægge kvinders cyklus.
I 2012 blev det til femtech-virksomheden Clue og appen af samme navn - og startskuddet til en større ambition om at bruge teknologi til at lukke historiske blinde pletter i kvinders sundhed.
"Jeg kunne simpelthen ikke forstå, at vi teknologisk er kommet så langt, men stadig ikke have løst et problem, der vedrører halvdelen af verdens befolkning: At give kvinder bedre kontrol over deres egen fertilitet og prævention,« siger Ida Tin, uddannet Kaospilot med en fortid med motorcykelekspeditioner over hele verden.
I dag har hun skiftet CEO-titlen i Clue ud med en som chairman og kastet sig over andre oversete områder af kvinders sundhed - blandt andet overgangsalder, graviditet, seksuel sundhed og sygdomme.
I mine øjne burde vi reagere på samme måde, når investorer vælger at lægge penge i et startupteam kun bestående af mænd.
Kvinders sundhed blev ikke set som et marked
Ida Tins arbejde har imidlertid ikke kun ført til udviklingen af nye teknologiske løsninger til kvinder.
ndervejs har iværksætterkarrieren også afsløret andre blinde pletter: Blandt andet at kvinders sundhed stort set har været usynlig for investorer.
"Imens jeg udviklede Clue, oplevede jeg igen og igen, at området mere blev betragtet som en niche, fremfor et rigtigt marked. Der manglede både sprog, kapital og blik for et enormt overset potentiale.", fortæller hun.
Hun fik øje på et større mønster: Når mænd dominerer blandt både investorer og teknologiudviklere, risikerer kvinders behov at blive overset - og dermed også den kapital og forskning, der kan føre til nye løsninger.
"Det åbnede mine øjne for en større dagsorden: Hvad er det for nogle problemer, vi synes er vigtige at løse? Hvor skal vi putte vores penge, research og opmærksomhed?", spørger hun.
I 2016 introducerede hun begrebet femtech - teknologi udviklet med udgangspunkt i kvinders sundhed og biologiske behov.
Et begreb, der har samlet et hidtil overset felt under én fælles betegnelse og gjort det til et globalt teknologi- og investeringsområde.
Mange kvinder tøver og slår for små brød op som tech-iværksættere.
Hvem sidder omkring bordet?
Kigger techpioneren fremad, er der flere ting, hun gerne vil ændre i tech-branchen. En af dem er investorernes blik på kvinder.
For det er ikke kun kvinder, der skal blive bedre til at sælge deres idéer. Investorerne skal også blive bedre til at få øje på dem – og de teams, de vælger at investere i.
"I dag ville mange med det samme reagere på en konference, hvis der ikke sidder én eneste kvinde i panelet. I mine øjne burde vi reagere på samme måde, når investorer vælger at lægge penge i et startupteam kun bestående af mænd.", siger hun.
Samtidig ønsker hun ikke at placere hele ansvaret hos mændene og systemet.
Hun har også et klart budskab til kvinderne selv:
"Mange kvinder tøver og slår for små brød op som tech-iværksættere. Men det er faktisk ikke lettere at bygge en virksomhed omkring en lille idé. Det kræver stort set det samme arbejde, men til gengæld er det sværere at få andre med.", siger hun.
"Der er masser af mennesker, der gerne vil være med til at bygge noget stort. Så mit råd til kvinder i IT og iværksætteri er enkelt: Gå i gang. Vær modige. Og tænk større."
Medstifter og chairwoman i sundhedsteknologivirksomheden Clue, som hun tidligere var CEO for.
ddannet Kaospilot i 2004.
Grundlagde Clue og lancerede i 2013 den science-baserede menstruations- og cyklusapp af samme navn.
Er især kendt for i 2016 at have introduceret begrebet femtech, der siden er blevet en global betegnelse for teknologi rettet mod kvinders sundhed og har været med til at etablere området som et selvstændigt teknologi- og investeringsfelt.