Kvinder skal have større indflydelse på, hvad tech løser

For tech-pioneren Ida Tin begyndte det med et personligt problem, hun savnede en teknologisk løsning på. Det førte til cyklusappen Clue og etableringen af begrebet femtech, der har gjort kvinders sundhed til et globalt teknologi- og investeringsområde. For hende handler kvinder i IT ikke kun om ligestilling, men også om hvad teknologien ser - og overser.


Software-iværksætteren Ida Tin var sidst i 20’erne og træt af sin prævention.

Teknologien havde bragt os til månen og givet os internettet, men stadig ikke udviklet et simpelt redskab, der kunne give kvinder svar på et basalt spørgsmål: Kan jeg blive gravid i dag?

Hun endevendte patentdatabaserne for en teknologi, der kunne give svaret. Forgæves.

Det skabte idéen til at bruge data til at kortlægge kvinders cyklus.

I 2012 blev det til femtech-virksomheden Clue og appen af samme navn - og startskuddet til en større ambition om at bruge teknologi til at lukke historiske blinde pletter i kvinders sundhed.

"Jeg kunne simpelthen ikke forstå, at vi teknologisk er kommet så langt, men stadig ikke have løst et problem, der vedrører halvdelen af verdens befolkning: At give kvinder bedre kontrol over deres egen fertilitet og prævention,« siger Ida Tin, uddannet Kaospilot med en fortid med motorcykelekspeditioner over hele verden.

I dag har hun skiftet CEO-titlen i Clue ud med en som chairman og kastet sig over andre oversete områder af kvinders sundhed - blandt andet overgangsalder, graviditet, seksuel sundhed og sygdomme.

I mine øjne burde vi reagere på samme måde, når investorer vælger at lægge penge i et startupteam kun bestående af mænd.

 

Kvinders sundhed blev ikke set som et marked

Ida Tins arbejde har imidlertid ikke kun ført til udviklingen af nye teknologiske løsninger til kvinder.

ndervejs har iværksætterkarrieren også afsløret andre blinde pletter: Blandt andet at kvinders sundhed stort set har været usynlig for investorer.

"Imens jeg udviklede Clue, oplevede jeg igen og igen, at området mere blev betragtet som en niche, fremfor et rigtigt marked. Der manglede både sprog, kapital og blik for et enormt overset potentiale.", fortæller hun.

Hun fik øje på et større mønster: Når mænd dominerer blandt både investorer og teknologiudviklere, risikerer kvinders behov at blive overset - og dermed også den kapital og forskning, der kan føre til nye løsninger.

"Det åbnede mine øjne for en større dagsorden: Hvad er det for nogle problemer, vi synes er vigtige at løse? Hvor skal vi putte vores penge, research og opmærksomhed?", spørger hun.

I 2016 introducerede hun begrebet femtech - teknologi udviklet med udgangspunkt i kvinders sundhed og biologiske behov.

Et begreb, der har samlet et hidtil overset felt under én fælles betegnelse og gjort det til et globalt teknologi- og investeringsområde.

Mange kvinder tøver og slår for små brød op som tech-iværksættere.

 

Hvem sidder omkring bordet?

Kigger techpioneren fremad, er der flere ting, hun gerne vil ændre i tech-branchen. En af dem er investorernes blik på kvinder.

For det er ikke kun kvinder, der skal blive bedre til at sælge deres idéer. Investorerne skal også blive bedre til at få øje på dem – og de teams, de vælger at investere i.

"I dag ville mange med det samme reagere på en konference, hvis der ikke sidder én eneste kvinde i panelet. I mine øjne burde vi reagere på samme måde, når investorer vælger at lægge penge i et startupteam kun bestående af mænd.", siger hun.

Samtidig ønsker hun ikke at placere hele ansvaret hos mændene og systemet.
Hun har også et klart budskab til kvinderne selv:

"Mange kvinder tøver og slår for små brød op som tech-iværksættere. Men det er faktisk ikke lettere at bygge en virksomhed omkring en lille idé. Det kræver stort set det samme arbejde, men til gengæld er det sværere at få andre med.", siger hun.

"Der er masser af mennesker, der gerne vil være med til at bygge noget stort. Så mit råd til kvinder i IT og iværksætteri er enkelt: Gå i gang. Vær modige. Og tænk større."

CV Ida Tin:

Medstifter og chairwoman i sundhedsteknologivirksomheden Clue, som hun tidligere var CEO for.

ddannet Kaospilot i 2004.

Grundlagde Clue og lancerede i 2013 den science-baserede menstruations- og cyklusapp af samme navn.

Er især kendt for i 2016 at have introduceret begrebet femtech, der siden er blevet en global betegnelse for teknologi rettet mod kvinders sundhed og har været med til at etablere området som et selvstændigt teknologi- og investeringsfelt.


Læs også...

Lykke, Sophie og Johan studerer alle IT og var med til at demonstrere sammen med andre PROSA-medlemmer mod forringelser i forhold til SU og optjening…

Det kan sagtens være, at du har fået et gyldigt samtykke eller selv givet et samtykke til, at dine oplysninger må behandles, men derfor skal…

Vi har i årevis godt vidst, at vi slæber rundt på enorme mængder teknisk gæld. Det betyder desværre også, at vi har mere end travlt nu, hvor AI gør…

Den 15. november stopper Niels Bertelsen efter 18 år som formand for PROSA. I denne kommentar fra PROSABLADET siger formanden farvel og reflekterer…

Den 52-årige professor på Datalogisk Institut, Pernille Bjørn, blev 21. oktober kåret som den første modtager af Ada Lovelace-prisen. I forbindelse…

21. oktober uddeler IT-fagforeningen PROSA for første gang Ada Lovelace-prisen. Prisen skal sætte fokus på kvinders rolle i IT og inspirere flere til…

En ny test fra Anthropic viser, hvordan en relativt lille AI-model kan tilpasse software til forskellige typer hardware. Det kan bane vejen for…

Julian Jørgensen elsker IT, at kode og at dykke dybt ned i alt fra Linux til mærkelige nye værktøjer. På det seneste har han nørdet med at browse…

Kommentar: Forbundssekretær og gør-det-selv-IT-nørd Henrik Jacobsen om sine hjemmeoplevelser med AI.

Det skyder op med datacentre eller planer om datacentre i hele verden. Også i Europa, herunder i Danmark. Men hvad skaber det er jobs?