Heldigvis og meget tiltrængt er Metas AI-briller kommet i både fokus og strid modvind i den seneste måned.
Brillen har fået det helt fortjente tilnavn ”krænkerbrillen”.
Du kan blive filmet i smug af hvem som helst, der går rundt med den smarte brille, som er udviklet i samarbejde med Ray Ban.
Nå ja, der er en lille rød knap som lyser, hvis kameraet er tændt. Den er lille, og kan vist med lidt snilde deaktiveres.
Samfundet og vores trivsel og tryghed går hver gang lidt mere i opløsning i en verden, hvor tech kan bruges til at mobbe, krænke, hævne eller selvpromovere.
Som meget andet, som Big Tech, ruller ud i verden så efterlader det samfund, borgere og uskyldige med nye hovedpiner og dårlige vibes.
Det er på alle måder usmageligt og ulækkert, at krænker-bebrillede-mennesker kan udstille tilfældige og uvidende ofre, fordi de i smug har filmet dem på gader, restauranter eller under en samtale eller noget mere intimt.
Og ja, der findes tilfælde. Mange tilfælde.
Derfor den globale opstand mod Metas briller.
Samfundet og vores trivsel og tryghed går hver gang lidt mere i opløsning i en verden, hvor tech kan bruges til at mobbe, krænke, hævne eller selvpromovere.
Vi savner den egentlige diskussion: Hvad skal vi med de briller? Hvorfor er de lovlige?
Hvorfor skal Meta have lov til at suge, udnytte og udspytte algoritmer og hardware, som gør samfundet mere utrygt, grovæder og bruger børns og voksnes data for egen vindings skyld, øger mistrivsel og dybest set skader mere end det gavner?
For at undgå pseudodebatter, burde vi have den egentlige debat.
Hvad skal vi med Metas AI-brille.
Forbyd den i det offentlige rum.
Gør alle der køber den ansvarlige.
Gør – pretty please – Meta ansvarlige.
Meta kæmper i retssalen
Og nu vi er ved Meta.
For endelig, endelig, endelig, har amerikanske domstole taget techgiganten under kærlig og tiltrængt behandling.
Se bare overskriften fra sidst i august fra mediegiganten CNBC:
"Ikke mere doom-scrolling eller flere Instagram stories? Et nederlag i Meta-retssagen kunne afslutte de sociale medier, vi kender”.
Det er lige før man kniber sig i armen.
Herfra skal det lyde et ja tak.
Tænk hvis sociale medier faktisk returnerede til at blive SOCIALE medier.
En skelsættende retssag i Californien havde nok skytset til at tvinge Meta til at omstrukturere Facebook og Instagram, efter at fire stater har anklaget virksomheden for at designe sine platforme til at fange unge brugere og skjule, hvad den vidste om skaden.
Retssagen nåede lige at starte.
Og Meta og de øvrige techgiganter rystede allerede i bukserne og forsøgte at komme en eventuel hård dom i forkøbet med småjusteringer.
At det er situation alvor, kan ses af følgende:
Meta sagde ved retssagens start, at de risikerer at skulle betale op mod 1,2 billioner dollars i erstatning.
Altså 1.200.000.000.000 dollars. Det er saftsuseme mange penge, selv for big techs fantasiliard-økonmi.
Meta risikerer samtidig at blive tvunget til at fjerne vanedannende funktioner som uendelig scrolling.
Californiens justitsminister meddelte, at andre sociale medie-platforme også vil blive holdt ansvarlige.
Der er nemlig altid noget skrevet med småt og man skal generelt huske at tælle sine fingre bagefter at have haft med techgiganter at gøre.
Ingen drøm varer dog evigt.
En uge inde i retssagen, lige ved denne artikels trykdeadline, indgik Meta nemlig et forlig til en pris af 17 milliarder dollars.
Det er i omegnen af 110 milliarder danske kroner.
Det er vel også en slags penge.
Det er ikke de mange, mange ekstra milliarder, som det kunne have været, hvis anklagerne havde fået lov til at gennemskue deres omfattende beviser mod tech-giganten.
Men det er en start.
Tak for det.
Og trods alt positivt.
Specielt fordi Meta samtidig har lovet at indføre en række restriktioner i forhold til, hvad unge brugere bliver udsat for af opmærksomhedstyveri.
Dog med den lille pasus vist, at det kun bliver 17 milliarder dollars, hvis også Tik Tok og Google implementerer ændringer.
Der er nemlig altid noget skrevet med småt og man skal generelt huske at tælle sine fingre bagefter at have haft med techgiganter at gøre.
Nej til AI-indhold
Substack gør det. Altinget gør det.
Siger nej til AI-genereret tekst.
Tak for det.
Vær dig selv! Ikke ChatGPT, Gemini, Claude eller en af de andre.
Du bliver, hvad du skriver.
Det tog et par år, før det for alvor gik op for os, at tekster genereret af ChatGPT, Gemini og andre LLMs forvandler debatten til en stor grå grød af ens skrivemåder, manglende menneskelig kulør og reelt ligegyldighed.
Hvis alle fra politikere til forskere til fru Hansen hælder samme opskrift, papegøje-skrivestil og form ind i debatten uanset emnet, bliver det jævnt hen ligegyldigt uanset indholdet.
Menneskelig originalitet – herunder de små fejl, mærkelige personlige formuleringer, misforståelser og skæve sprogblomster er faktisk det, som gør debat levende.
Som gør tekst levende. Som smager af noget.
AF ORIGINALITET og ÆGTHED.
Vær dig selv! Ikke ChatGPT, Gemini, Claude eller en af de andre.
Du bliver, hvad du skriver.
Du danner din personlighed ved selv at reflektere og sætte sætninger sammen.
Og ja, mennesker har også retten til at bruge ” – ” som er blevet et kendetegn for ChatGPT-tekster.
Vi brugte det først.
Fordi det passede os.
På Substack er der nu en AI-detektor som afslører, hvis indlæg over 100 ord er AI-genereret. AFSLØRER.
Tak for det.
Måske er det endelig og omsider gået op for os, at hvis der er noget AI med sikkerhed ikke er, så er det originalt eller reelt kreativt.
Det er algoritmegrød, der udvisker personlighed, nyskabelse og stil.
Det er underholdning.
Gøres underholdende for at lokke.
Men det er det menneskelige touch, der skaber farver og kunst og nye tanker og ideer.
AI er glimrende værktøjer til at hjælpe med den proces.
Men tænkningen og den endelige tekst skal vi selv skabe, tak.
Vi nærmer os det ”Made by Humans”-vandmærke, som vi spåede ville komme i høj kurs allerede dengang ChatGPT brød i gennem.
(PROSABLADET nr. 2 2023).
Nu sker det på Spotify, som samtidig fjerner hundredtusinder af AI-skabte måske endda lancerede numre.
Claude følger med og vil til at mærke AI-indhold.
Vi er ved at lære. Og det er godt.
Ikke mindst det skræmmende i, at deres modeller havde gemt hemmelige beskeder til hinanden og koordineret, hvordan de brød ud af deres ”sandbox”.
Og en sidste bifaldspiften og tak skal der i øvrigt lyde til OpenAI, som på BlackHat sikkerhedskonferencen fremlagde alle detaljer om HuggingFace-hacket.
Ikke mindst det skræmmende i, at deres modeller havde gemt hemmelige beskeder til hinanden og koordineret, hvordan de brød ud af deres ”sandbox”.
Det er vigtig viden for alle andre og en meget vigtig løftet pegefinger om, at sikkerhed skal opprioriteres, og at træningen af AI-modeller foregår i et farligt og for opskruet tempo.
OpenAI har selv siden skruet ned for tempoet og op for sikkerheden med træningen af modeller.
Tak.