Apples øverste chef Tim Cook.

Apples øverste chef Tim Cook. Foto: Ritzau Scanpix

overvågning

Åben krig om tracking

Apples nye App Tracking Transparency giver mulighed for at fravælge tracking - og voldsomme panderynker hos Facebook.

Mange reklamebureauer og app-udviklere så skriften på væggen, da Apple for nylig sendte sin App Tracking Transparency ud på iPhones, iPads og Apple TV i forbindelse med iOS 14.5 opdateringen.

Men at skriften ligefrem ville stå med kæmpestore blokbogstaver, kom alligevel bag på selv de værste pessimister.

Opdateringen fra Apple giver brugerne mulighed for at fravælge tracking på tværs af apps, ligesom den enkelte app skal indhente tilladelse til at indsamle data fra brugerne i hvert enkelt tilfælde.

Og den mulighed har amerikanske iPhone-brugere taget godt imod.

Ifølge Flurry Analytics, der er ejet af Verizon og angiveligt bliver benyttet i flere end en million apps, fravælger hele 96 procent af de amerikanske brugere tracking, skriver Ars Technica.

På globalt plan er det 88 procent, der siger nej tak til tracking.

“Vi giver kontrollen til brugeren. Ikke til Apple, ikke til et andet selskab, men til brugeren, hvor den hører hjemme”
- Tim Cook, direktør i Apple

Inden Apple sendte sin opdatering på gaden, gættede eksperter på, at 40 procent ville acceptere tracking, men virkeligheden er altså en helt anden, og det skaber rystelser i blandt andre Facebook og Google, der har protesteret voldsomt mod Apples initiativ, skriver Ars Technica.

Facebooks forretningsmodel er bygget op på at indsamle så mange data som muligt om brugerne for at ramme dem med målrettet markedsføring.

Facebook indrykkede sågar helsidesannoncer i landsdækkende amerikanske aviser, hvor de anklagede Apple for at ville skade ikke bare Facebook, men også små virksomheder over hele verden.

Den anklage har Apples øverste direktør Tim Cook fejet af bordet sammen med en svidende kritik af Facebooks forretningsmodel.

”Selv hvis det kun er lille antal mennesker, der ikke ønsker at blive tracket, så er det stadig værd at gøre, for de mennesker skal have valget, om de vil trackes eller ej”, sagde Tim Cook, da Apple præsenterede sit seneste regnskab.

Facebook har ligesom alle andre været nødt til at acceptere Apples App Tracking Transparency for ikke at blive smidt ud fra Apples App Store.


Læs også...

På få minutter komponerede Ole Tange en PROSA-slagsang med tekst fra ChatGPT, og med musik, sang, beats og kor fra Udio.com. "Det fungerer, det er…

Natasha Friis Saxberg er en af de mest markante stemmer, når det handler om at sætte dagsordener inden for it og tech herhjemme. Hun er direktør for…

Selvom Anna igen og igen fortalte sine ledere, at den kode, hun og kollegerne arbejdede med, ikke var god nok, blev der ikke lyttet – men der blev…

Dagligt hører vi om nye hackerangreb, og frygten for, at store angreb kan lægge vores samfund ned, bliver mere og mere reel. Nye it-sikkerhedsregler…

I år har 5.187 personer søgt ind på en it-uddannelse via kvote 2. Det er 10 pct. flere end i 2023.

Den to-årige overenskomst for ansatte i staten er endelig forhandlet på plads for de enkelte organisationer. For ansatte på PROSAs overenskomst…

33-årige Ahmed Zewain drømte om at blive astronom eller astrofysiker, men i dag laver han AI-algoritmer. Han er god til matematik – ikke sådan…

Det er en leg at kode for Simon Moe Sørensen – men det er ikke nok, at du laver verdens flotteste kode, hvis du gerne vil være en succesfuld data…

Politisk rådgiver og talnørd hos PROSA, Ole Tange, giver her en hurtigt introduktion til kryptering.

Musk sagsøger ChatGPT, Instagram mest downloadede app, Netcompany-sagen ruller videre, flere får terapi af chatbots, Apple får kæmpebøde fra Vestager,…