Foto: Privat

Forskning

AI-hardware skal efterligne den menneskelige hjerne

Farshad Moradi, der er lektor og ekspert i integreret elektronik ved Institut for Ingeniørvidenskab i Aarhus, vil bygge hardware, der efterligner den menneskelige hjerne.

Med 33 millioner kroner fra EU-programmet Future and Emerging Technologies (FET) skal et internationalt forskerhold udvikle AI hardware – et nyt computersystem, der efterligner den måde, menneskets hjerne er opbygget på.

Ved at erstatte CPU’er med kunstige neurale netværk kan ydeevnen øges med op til 100.000 gange sammenlignet med moderne supercomputere.

Hvad vil I opnå med AI hardware?

Projektet går under navnet SpinAge og kan få vidtrækkende konsekvenser for fremtidens computerteknologi. Målet er at udvikle et neuromorfisk computersystem (NCS) som ny kunstig intelligens-hardware (AI hardware), der kan rammesætte AI software i et fysisk system, der er bygget som en menneskehjerne. Et sådant setup har potentiale til at forbedre ydelsen af selv topmoderne computersystemer med op til 100.000 gange.

Hvordan griber I projektet an?

Vi vil udvikle computersystemet ved hjælp af synaptiske neuroner implementeret i spintronik. En nedefra-og-op-tilgang fra design og implementering af nano-skala spintroniske komponenter til storskala integration, der aldrig før er blevet gjort. Projektet vil gøre fuldstændigt op med den normale måde at bygge computere på via integrerede kredsløb og i stedet anlægge en ny hardware-strategi, der udelukkende fokuserer på hjernens opbygning.

Hvad er forskellen fra nutidens computere?

Vores hjerner fungerer fundamentalt anderledes end traditionelle computersystemer. Man har allerede udviklet forskellige former for hjerne-inspirerede processorer, eksempelvis IBMs TrueNorth og Intels Loihi, men vi sigter på mere end bare processorerne. Vi vil bygge en helt ny samlet platform, der ligesom hjernen kan udføre ekstremt komplicerede funktioner meget hurtigt og med meget lille energiforbrug. Målet er at mindske energiforbruget med mindst en faktor 100.

Hvad er udfordringerne?

På det seneste er der gjort meget for at udvikle hjernelignende computersystemer, AI-systemer udviklet på GPU’er eller CPU’er, og som bruges til for eksempel robotter og autonome systemer. Men der er stadig et stort spring i processorkraft fra sådanne systemer til den menneskelige hjerne i forbindelse med eksempelvis kognitive opgaver. Gennem dette projekt vil vi forsøge at lukke afstanden.

Projektet løber fra oktober 2020 til oktober 2024 i samarbejde med universiteter og laboratorier i Italien, Portugal, Sverige, Irland, Spanien og Tyskland.


Læs også...

Dagligt hører vi om nye hackerangreb, og frygten for, at store angreb kan lægge vores samfund ned, bliver mere og mere reel. Nye it-sikkerhedsregler…

I år har 5.187 personer søgt ind på en it-uddannelse via kvote 2. Det er 10 pct. flere end i 2023.

Den to-årige overenskomst for ansatte i staten er endelig forhandlet på plads for de enkelte organisationer. For ansatte på PROSAs overenskomst…

33-årige Ahmed Zewain drømte om at blive astronom eller astrofysiker, men i dag laver han AI-algoritmer. Han er god til matematik – ikke sådan…

Det er en leg at kode for Simon Moe Sørensen – men det er ikke nok, at du laver verdens flotteste kode, hvis du gerne vil være en succesfuld data…

Politisk rådgiver og talnørd hos PROSA, Ole Tange, giver her en hurtigt introduktion til kryptering.

Musk sagsøger ChatGPT, Instagram mest downloadede app, Netcompany-sagen ruller videre, flere får terapi af chatbots, Apple får kæmpebøde fra Vestager,…

AI-hypen buldrer afsted, men samtidig hober spørgsmålene og usikkerheden sig op – for hvordan sikrer vi, at vi bruger kunstig intelligens på en…

13 nye anbefalinger om tech-giganternes brug af kunstig intelligens er landet fra regeringens ekspertgruppe. Anbefalingerne peger blandt andet på, at…

Advarsler bruges flittigt blandt ledere og kan også bruges som dokumentation for en afskedigelse. Som regel løber en advarsel et år. Men hvad er…