analog

Analogiseringen er i eksponentiel vækst: Er fremtiden persondatafri?

Danmark har fået en analogiseringsstyrelse. Anders Kjærulff er en af bagmændene, og han forklarer i dette indlæg, hvorfor vi skal have en sådan størrelse.

Det var i sommeren 2018, og vi sad tre mænd i min have omkring et stort bål.

En adfærdspsykolog, Anders Colding-Jørgensen, en forsker og no-etiker, der gerne vil være anonym, og derfor kalder sig for Arild Solbakken og jeg – journalist og teknologikritiker.

Da aftenen var forbi, havde vi købt domænenavnet analogiseringsstyrelsen.dk, og vi var fuldmægtige.

Digitalisme

Digitalisering er blevet et religiøst foretagende. ’Digitalisme’ – tilbedt og dyrket af foredragsholdere og konsulenter, der lover vækst og forandring og spiller høj, dunkende fremtidsmusik, mens det offentlige (og private) Danmark bliver dynget til i endeløse rækker af iPhones, iPads, Datacentre, RPA, Cloud-løsninger, SOME-strategier og smartboards, alt sammen uden måltal for effektivitet eller nytte – i stedet taler man om ‘potentialer’.

Automatisering gør verden kedelig og fjerner kontakten mellem mennesker
- Analogiseringsstyrelsen

Den aften ved bålet prøvede vi at vende det på hovedet – hvad nu, hvis man priste analog teknologi på samme måde, hvordan ville det så virke? Svaret var ikke overraskende: Det virkede fuldkommen lige så meningsløst, som hvis man skrev digitalisering, men ikke så lidt sjovere.

Men vi vil mere end at være sjove.

Vi vil have mennesker til at tale mere sammen, stille flere spørgsmål, røre mere ved hinanden og gøre ting sammen – ikke fordi det er gammeldags nostalgisk og ikke-digitalt, men fordi det er det, vi behøver, og fordi mennesket er smukt.

Offlining

Hvad vil vi mere?

Vi vil have offline-knapper på alle internetforbundne ting (IOT). Vi vil have computere, der laver færre data, men som til gengæld gør det, vi beder dem om, stabilt. Færre metadata er også lig med stærkt stigende cybersikkerhed: Hvis et system ikke gemmer data om brugen og brugeren, er der ikke noget at hacke eller noget, der kan lække.

Vi vil have klippekortet tilbage til toge og busser – det fungerede, man behøver ikke ‘tjekke ud’, og det lavede ikke data, der kan misbruges.

Automatisering gør verden kedelig og fjerner kontakten mellem mennesker. Vi vil nøje overveje al automatisering med det formål at identificere fejl, så vi hurtigt kan opgradere og analogisere processen.

I forhold til arbejdspladser er der et gigantisk og uudtømmeligt potentiale.

 

Analoge rettigheder

Vi arbejder for tiden med at prøve at formulere det, vi kalder analoge rettigheder. Vi er ikke færdige med dem og vil meget gerne have bud på, hvordan man kunne formulere dem endnu bedre, eller om nogen af dem kan undværes? Det har vi brug for hjælp til. Her er vores bud:

  1. Myndighederne kan aldrig pålægge borgere i Danmark at være forbundet til internettet eller være i besiddelse af mobiltelefoner.
  2. Myndighederne kan ikke kræve af en borger, at man er i besiddelse af computere, smartphones eller andre lignende apparater for at kunne få den betjening, man har krav på.
  3. Al borgerbetjening skal tilgodese både digitale og analoge danskere.
  4. Borgere skal kunne møde fysisk op og møde en ansvarlig, menneskelig repræsentant for de systemer, der har truffet en beslutning på deres vegne. Repræsentanten skal kunne forklare beslutningen på en let forståelig og juridisk holdbar måde. I tvivlstilfælde bør menneskelige, juridiske skøn have forrang for algoritmiske beslutninger.
  5. Borgerne skal frit kunne vælge mellem, om de ønsker en digital eller en analog behandling af myndighederne.
  6. Digital selvbetjening skal være et tilbud. Ikke et krav.
  7. Relevante sagsakter skal kunne udleveres og fremsendes på betryggende vis i papirform.
  8. Borgeren skal have mulighed for at svare myndighederne i brevform eller ved fysisk fremmøde.
  9. Stat, kommune og andre relevante myndigheder anerkender og arbejder ud fra princippet om, at de er til for borgerne, uanset borgernes tilgang til myndighedernes tilbud og krav.
  10. Borgere i Danmark har umistelig ret til at frasige sig digital behandling af myndighederne og dermed leve deres liv, som de ønsker, også uden for internettet og uden nærmere begrundelse. Myndighederne forpligter sig til at understøtte deres livsvalg.

Kontakt styrelsen

Du kan altid kontakte os via vores hjemmeside: analogiseringsstyrelsen.dk

Sådan én har vi selvfølgelig. Vi er jo ikke idioter eller maskinstormere. Vi elsker alle tre ny teknologi, så længe den ikke er et mål i sig selv.

Vores hjemmeside bugner med telegrammer og trends, og så har den sit eget opslagsværk: Analopædien, Analogiseringsstyrelsens interne leksikon. Hjemmesiden har ikke nogen trackere, det som andre kalder cookies. Vi opbevarer ingen personoplysninger og er derfor fuldt GDPR-kompatibel.

Du kan også ringe! Vores telefonnumre står på siden, og det er tit nemmere og langt mere effektivt end mails. Og vi bliver rigtig glade for fysiske breve, sendt med det desværre sørgeligt e-Boks-digitaliserede postvæsen, der, når vores styrelse får mere magt, vil blive analogiseret, udbygget og moderniseret.

Analogiseringen er allerede i eksponentiel vækst. Og potentialet er enormt.


Læs også...

I december 2023 startede 25-årige Emil i cyberværnepligten på Ryes Kaserne i Fredericia. Han håber, at han med den særlige værnepligt i bagagen kan…

Når det hele brænder, og et hackerangreb er i gang, bevarer Christian Henriksen roen og overblikket – det har han nemlig lært i Forsvaret, hvor han…

For fire år siden startede de første cyberværnepligtige i Forsvaret, og nu er hold otte i gang på kasernen i Fredericia. Forløbet klæder de unge på…

Det er et stort skifte at gå fra den "grønne" værnepligt til cyberværnepligten, fortæller 20-årige Ruben. Cyber ops-forløbet, hvor de værnepligtige…

23-årige Christian havde arbejdet med it i flere år, inden han startede i cyberværnepligten. Han drømmer om at arbejde i Forsvaret fremover, for her…

På få minutter komponerede Ole Tange en PROSA-slagsang med tekst fra ChatGPT, og med musik, sang, beats og kor fra Udio.com. "Det fungerer, det er…

Natasha Friis Saxberg er en af de mest markante stemmer, når det handler om at sætte dagsordener inden for it og tech herhjemme. Hun er direktør for…

Selvom Anna igen og igen fortalte sine ledere, at den kode, hun og kollegerne arbejdede med, ikke var god nok, blev der ikke lyttet – men der blev…

Dagligt hører vi om nye hackerangreb, og frygten for, at store angreb kan lægge vores samfund ned, bliver mere og mere reel. Nye it-sikkerhedsregler…

I år har 5.187 personer søgt ind på en it-uddannelse via kvote 2. Det er 10 pct. flere end i 2023.