Det var i sommeren 2018, og vi sad tre mænd i min have omkring et stort bål.
En adfærdspsykolog, Anders Colding-Jørgensen, en forsker og no-etiker, der gerne vil være anonym, og derfor kalder sig for Arild Solbakken og jeg – journalist og teknologikritiker.
Da aftenen var forbi, havde vi købt domænenavnet analogiseringsstyrelsen.dk, og vi var fuldmægtige.
Digitalisering er blevet et religiøst foretagende. ’Digitalisme’ – tilbedt og dyrket af foredragsholdere og konsulenter, der lover vækst og forandring og spiller høj, dunkende fremtidsmusik, mens det offentlige (og private) Danmark bliver dynget til i endeløse rækker af iPhones, iPads, Datacentre, RPA, Cloud-løsninger, SOME-strategier og smartboards, alt sammen uden måltal for effektivitet eller nytte – i stedet taler man om ‘potentialer’.
Automatisering gør verden kedelig og fjerner kontakten mellem mennesker
Den aften ved bålet prøvede vi at vende det på hovedet – hvad nu, hvis man priste analog teknologi på samme måde, hvordan ville det så virke? Svaret var ikke overraskende: Det virkede fuldkommen lige så meningsløst, som hvis man skrev digitalisering, men ikke så lidt sjovere.
Men vi vil mere end at være sjove.
Vi vil have mennesker til at tale mere sammen, stille flere spørgsmål, røre mere ved hinanden og gøre ting sammen – ikke fordi det er gammeldags nostalgisk og ikke-digitalt, men fordi det er det, vi behøver, og fordi mennesket er smukt.
Hvad vil vi mere?
Vi vil have offline-knapper på alle internetforbundne ting (IOT). Vi vil have computere, der laver færre data, men som til gengæld gør det, vi beder dem om, stabilt. Færre metadata er også lig med stærkt stigende cybersikkerhed: Hvis et system ikke gemmer data om brugen og brugeren, er der ikke noget at hacke eller noget, der kan lække.
Vi vil have klippekortet tilbage til toge og busser – det fungerede, man behøver ikke ‘tjekke ud’, og det lavede ikke data, der kan misbruges.
Automatisering gør verden kedelig og fjerner kontakten mellem mennesker. Vi vil nøje overveje al automatisering med det formål at identificere fejl, så vi hurtigt kan opgradere og analogisere processen.
I forhold til arbejdspladser er der et gigantisk og uudtømmeligt potentiale.
Vi arbejder for tiden med at prøve at formulere det, vi kalder analoge rettigheder. Vi er ikke færdige med dem og vil meget gerne have bud på, hvordan man kunne formulere dem endnu bedre, eller om nogen af dem kan undværes? Det har vi brug for hjælp til. Her er vores bud:
Du kan altid kontakte os via vores hjemmeside: analogiseringsstyrelsen.dk
Sådan én har vi selvfølgelig. Vi er jo ikke idioter eller maskinstormere. Vi elsker alle tre ny teknologi, så længe den ikke er et mål i sig selv.
Vores hjemmeside bugner med telegrammer og trends, og så har den sit eget opslagsværk: Analopædien, Analogiseringsstyrelsens interne leksikon. Hjemmesiden har ikke nogen trackere, det som andre kalder cookies. Vi opbevarer ingen personoplysninger og er derfor fuldt GDPR-kompatibel.
Du kan også ringe! Vores telefonnumre står på siden, og det er tit nemmere og langt mere effektivt end mails. Og vi bliver rigtig glade for fysiske breve, sendt med det desværre sørgeligt e-Boks-digitaliserede postvæsen, der, når vores styrelse får mere magt, vil blive analogiseret, udbygget og moderniseret.
Analogiseringen er allerede i eksponentiel vækst. Og potentialet er enormt.
