logo
Delegeretforsamling

Brug din stemme

Dit medlemskab i PROSA giver dig mulighed for at påvirke mange aspekter af din fagforening fra formand over politiske mærkesager til, hvilke kurser PROSA skal tilbyde. Din indflydelse begynder på delegeretforsamlingen i november.

Det demokratiske omdrejningspunkt for PROSA er delegeretforsamlingen.

Det er den øverste myndighed, og det er her, de største og vigtigste beslutninger træffes. Beslutninger, som sætter kursen for PROSAs arbejde for it-folk og faget.

Ønsker du indflydelse på, i hvilken retning din fagforening skal bevæge sig, skal du tage med til delegeretforsamlingen.

Her vil din stemme være med til at påvirke, hvilke politiske sager der skal kæmpes for, hvem der skal kæmpe dem, og hvordan medlemmernes interesser skal varetages.
– Delegeretforsamlingen er PROSAs demokratiske epicenter. Det er her, de store linjer for PROSAs udvikling tegnes, og grundlaget for de kommende års arbejde lægges. Alt, hvad der vedtages her, vil brede sig som ringe ud i hvert et hjørne af foreningen, så der er virkelig mulighed for at få indflydelse på helt afgørende beslutninger, siger Niels Bertelsen, der er formand for PROSA.

 

Alle medlemmer kan blive delegerede, og du har som medlem i PROSA mange muligheder for at påvirke PROSAs politiske arbejde.

Enten ved selv at stille op til de lønnede poster, hovedbestyrelsen, træde ind i de politiske udvalg eller ved at bruge din stemme til at udstikke retningen for PROSA.

Tid og sted

Delegeretforsamlingen finder sted 14. og 15. november på Glostrup Park Hotel, Hovedvejen 41 i Glostrup. Du får dækket alle omkostninger i forbindelse med transport, overnatning og forplejning.

Og Niels Bertelsen opfordrer alle medlemmer til at overveje, om de ikke har lyst til at bruge en weekend i november i PROSAs tjeneste.
– En organisation som vores har brug for, at nye kræfter engagerer sig. Vi har de seneste år arbejdet målrettet på at gøre de demokratiske processer mere forståelige og de politiske arbejdsgange mere smidige, så man ikke behøver at have været fagligt aktiv i mange år for at komme ind og påvirke foreningen. Det bedste er jo, hvis ældre, erfarne medlemmer og unge, friske kræfter kan arbejde sammen om at gøre PROSA til den bedste fagforening overhovedet, siger han.

Ud over muligheden for at søge indflydelse på din fagforening er DF også et oplagt sted at netværke og møde it-professionelle fra landets andre kanter.

Læs fem unge fortæller, hvorfor de er aktive i PROSA.

 


Læs også...

I december 2023 startede 25-årige Emil i cyberværnepligten på Ryes Kaserne i Fredericia. Han håber, at han med den særlige værnepligt i bagagen kan…

Når det hele brænder, og et hackerangreb er i gang, bevarer Christian Henriksen roen og overblikket – det har han nemlig lært i Forsvaret, hvor han…

For fire år siden startede de første cyberværnepligtige i Forsvaret, og nu er hold otte i gang på kasernen i Fredericia. Forløbet klæder de unge på…

Det er et stort skifte at gå fra den "grønne" værnepligt til cyberværnepligten, fortæller 20-årige Ruben. Cyber ops-forløbet, hvor de værnepligtige…

23-årige Christian havde arbejdet med it i flere år, inden han startede i cyberværnepligten. Han drømmer om at arbejde i Forsvaret fremover, for her…

På få minutter komponerede Ole Tange en PROSA-slagsang med tekst fra ChatGPT, og med musik, sang, beats og kor fra Udio.com. "Det fungerer, det er…

Natasha Friis Saxberg er en af de mest markante stemmer, når det handler om at sætte dagsordener inden for it og tech herhjemme. Hun er direktør for…

Selvom Anna igen og igen fortalte sine ledere, at den kode, hun og kollegerne arbejdede med, ikke var god nok, blev der ikke lyttet – men der blev…

Dagligt hører vi om nye hackerangreb, og frygten for, at store angreb kan lægge vores samfund ned, bliver mere og mere reel. Nye it-sikkerhedsregler…

I år har 5.187 personer søgt ind på en it-uddannelse via kvote 2. Det er 10 pct. flere end i 2023.