Synspunkt

De syge centre

Der er brug for, at syge borgere får rettigheder, skriver Hanne Lykke Jespersen, der er næstformand i PROSA, i denne kommentar.

Der har i lang tid været stort fokus på jobcentrenes ageren og resultater, og fra flere sider foreslås det nu, at man lukker jobcentrene.

Man kunne let fristes til at råbe hurra, men jeg vil lige dvæle lidt ved den. Der er for mig ingen tvivl om, at jobcentrenes opgaver for ledige kan varetages langt bedre hos a-kasserne, som kender deres fagområder og langt bedre kan hjælpe de ledige i arbejde. Jeg vil dog lige indskyde, at der også skal følge penge med. Det kan være i form af direkte midler eller ved nedsættelse af statsbidraget (det bidrag, som alle forsikrede ledige hver måned betaler til staten). Beløbet er aldrig nedsat, selv om dagpengene ad flere omgange er blevet forringet, og selv om flere opgaver er lagt over på a-kasserne.

Men jobcentrene har også en opgave, som går ud på – eller burde gå ud på – at få ikkeforsikrede i job. Det gælder syge, kontanthjælpsmodtagere og personer, der har mistet dagpengeretten.

Det vigtigste er, at man ikke bliver (mere) syg af at være i systemet, at man får rettigheder, og at man behandles værdigt og med respekt.
- Hanne Lykke Jespersen, næstformand i PROSA

Det er dokumenteret blandt andet gennem tre TV 2-udsendelser med titlen 'Håbløst arbejde', hvordan mange kommuner i en uendelighed kan holde syge på ressourceydelse eller kontanthjælp, fordi der lige skal testes endnu en ting, før man kan beslutte, om der skal bevilges fleksjob eller pension. Men det fremgår også, at det ikke er jobcentrene, der ønsker denne mishandling af borgerne. Nej, det er faktisk kommunerne, der vedtager denne politik for at spare penge. Jeg er helt klar over, at kommunerne er pressede, men det retfærdiggør ikke, at man udsætter syge borgere for en behandling, som gør dem endnu mere syge.

En afart af denne behandling er, at syge borgere raskmeldes og overlades til a-kasserne. Uden at dette er blevet godkendt af den syges praktiserende læge (eller andre læger). Desværre bliver man ikke rask alene af at blive raskmeldt, og man slår sig på a-kassesystemet, som jo forventer, at man står til rådighed for arbejdsmarkedet, selv om man faktisk er syg.

Så der er brug for, at syge borgere får rettigheder. Det samme gælder kontanthjælpsmodtagere. Ret til at være syg, og at kun læger kan raskmelde. Ret til at blive behandlet med værdighed og respekt. Ret til at få sin arbejdsevne afklaret inden for en rimelig afgrænset periode. Det kan for eksempel være et år, hvor det bliver kommunen, der skal dokumentere et eventuelt behov for forlængelse.

Så jobcenter eller noget andet – det vigtigste er, at man ikke bliver (mere) syg af at være i systemet, at man får rettigheder, og at man behandles værdigt og med respekt.

At syge mennesker kun er på den såkaldte ressourceydelse og kontanthjælp, hvis det er klart, at de har en reel mulighed for at blive raske og arbejdsdygtige. Det er ikke i orden at spørge lægen, om man kan udelukke, at personen nogen sinde bliver rask. For ingen kan jo med sikkerhed sige, at der aldrig dukker nye behandlingsformer op, som kan gøre personen rask.

 

 


Læs også...

I december 2023 startede 25-årige Emil i cyberværnepligten på Ryes Kaserne i Fredericia. Han håber, at han med den særlige værnepligt i bagagen kan…

Når det hele brænder, og et hackerangreb er i gang, bevarer Christian Henriksen roen og overblikket – det har han nemlig lært i Forsvaret, hvor han…

For fire år siden startede de første cyberværnepligtige i Forsvaret, og nu er hold otte i gang på kasernen i Fredericia. Forløbet klæder de unge på…

Det er et stort skifte at gå fra den "grønne" værnepligt til cyberværnepligten, fortæller 20-årige Ruben. Cyber ops-forløbet, hvor de værnepligtige…

23-årige Christian havde arbejdet med it i flere år, inden han startede i cyberværnepligten. Han drømmer om at arbejde i Forsvaret fremover, for her…

På få minutter komponerede Ole Tange en PROSA-slagsang med tekst fra ChatGPT, og med musik, sang, beats og kor fra Udio.com. "Det fungerer, det er…

Natasha Friis Saxberg er en af de mest markante stemmer, når det handler om at sætte dagsordener inden for it og tech herhjemme. Hun er direktør for…

Selvom Anna igen og igen fortalte sine ledere, at den kode, hun og kollegerne arbejdede med, ikke var god nok, blev der ikke lyttet – men der blev…

Dagligt hører vi om nye hackerangreb, og frygten for, at store angreb kan lægge vores samfund ned, bliver mere og mere reel. Nye it-sikkerhedsregler…

I år har 5.187 personer søgt ind på en it-uddannelse via kvote 2. Det er 10 pct. flere end i 2023.