tekst på mur

Grafitti på betonmur i Gellerupparken i protest mod stedets jobcenter. Foto: Morten Rasmussen/Ritzau Scanpix

ledighed

De syge jobcentre

Sygemeldte fagforeningsmedlemmer oplever, at deres ressourceforløb i jobcentret medfører markant mistrivsel. Det viser en stor under­søgelse fra Psykiatrifonden, hvor 7 ud af 10 sygemeldte fortæller, at kontakten til jobcenteret belaster deres livskvalitet i alvorlig grad.

”Systempåført psykisk mistrivsel af uacceptable dimensioner”.

Så kontant beskriver sociolog Anne Marie Lyager Kaae i en Politiken-kronik de jobcenterforløb, som sygemeldte danskere skal stå igennem.

Og hun ved, hvad hun taler om. For hun er hovedforfatter til en rapport, der har undersøgt, hvordan sygemeldte egentligt trives i disse forløb.

1.400 sygemeldte medlemmer af fagforeningerne 3F, FOA og Dansk Magisterforening har deltaget i undersøgelsen, der er lavet for Psykiatrifonden i samarbejde med SIND – Landsforeningen for psykisk sundhed.

Da deltagerne i undersøgelsen er sygdomsramte mennesker, der i forvejen kan være i krise og have svære tanker og følelser, har det været centralt, at ”der er blevet spurgt direkte ind til, hvilke belastninger de sygemeldte fagforeningsmedlemmer oplever som følge af deres jobcenterforløb”, fastslås det i rapporten.

68%

Så stor andel af de sygemeldte vurderer, at kontakten med jobcenteret belaster deres livskvalitet.

Og den chokerende konklusion er, at 7 ud af 10 vurderer, at kontakten til jobcenteret i høj grad eller i nogen grad belaster deres livskvalitet. For mange i en grad, der kan være svær at forstå.

12 procent af de sygemeldte, der har været tilknyttet jobcenteret i under 1 år, fortæller, at de har haft tanker om, at livet ikke er værd at leve på grund af forløbet. Stiger tilknytningen til jobcenteret til mellem 3 og 5 år, er det 33 procent, der har haft de tanker.
”Det er en skamplet på vores velfærdsstat”, konkluderer Anne Marie Lyager Kaae i sin kronik.

Angst og ondt i maven

Bare tanken om at skulle møde op på jobcenteret volder mange af de sygemeldte fagforeningsmedlemmer kvaler, og hele 72 procent fortæller, at de i høj grad eller i nogen grad oplever fysisk eller psykisk ubehag, når de skal til møde på jobcentret.

Spørger man ind til, hvilket fysisk ubehag de føler, svarer 49 procent, at de oplever søvnbesvær, 41 procent oplever koncentrationsbesvær, mens 30 procent op­lever at have ondt i maven inden et møde på jobcentret.

Hvilke belastninger oplever du som følge af dit jobcenterforløb?

•    Angst eller forværring af angst 26,7%
•    Vrede og frustration 42,7%
•    Tristhed 42,6%
•    Jeg får sværere ved at glæde mig over gode stunder/min hverdag 34,4%
•    Følelse af håbløshed 53,7%
•    Følelse af manglende værdighed 45,6%
•    Jeg får sværere ved at få min hverdag til at hænge sammen 27,7%

Respondenterne har haft mulighed for at vælge flere svarmuligheder.

Det psykiske ubehag manifesterer sig for 67 procent som en følelse af stress og pres. 56 procent oplever nervøsitet, mens 38 procent oplever angst eller forværring af angst.

Reformen af førtidspension og fleksjob, der trådte i kraft i 2013, ændrede på, hvordan kommunerne skulle behandle sygemeldte borgere. Dengang hed beskæftigelsesministeren Mette Frederiksen (S), og hun udtrykte sin glæde sig over den nye reform: ”Målet med hele reformen er, at mange flere får hjælp til at få et aktivt liv i stedet for at måtte leve af en passiv pension”, lød det i en pressemeddelelse.

Desværre viser rapporten, at de fleste indsatser, som jobcentret igangsætter for at få den sygemeldte tilbage på arbejdsmarkedet, faktisk overvejende ikke bliver opfattet som en hjælp og støtte. Næsten halvdelen af de sygemeldte angiver, at jobcentret har sat gang i aktiviteter, der har forværret deres helbred. Og mere end halvdelen af undersøg­elsens 1.400 sygemeldte fagforeningsmedlemmer fortæller, at de oplever et pres for at skulle arbejde flere timer, end de kan magte.

65 procent beskriver, at jobcenteret hele tiden forventer, at de skal få det bedre og derfor ikke giver plads til stilstand eller tilbagefald i sygdomsforløbet. Dertil kommer, at næsten en tredjedel oplever, at virksomhedspraktik eller arbejdsprøvning har forværret deres helbred.

Det er en skamplet på vores velfærdsstat
- Anne Marie Lyager Kaae, sociolog

Samtidig viser undersøgelsen, at det er meget vanskeligt for de sygemeldte fagforeningsmedlemmer at tage ejerskab over deres forløb. Hele 58 procent af de adspurgte fortæller, at jobcentret kun i lav grad eller slet ikke sørger for en sagsbehandling, hvor den sygemeldte føler sig i kontrol over eget liv og fremtid.
63 procent oplever et sagsforløb præget af uforudsigelighed, og 60 procent siger sågar, at de har oplevet at føle ydmygelse eller manglende værdighed i forbindelse med deres jobcenterforløb.

Langt de fleste – nemlig 82,5 procent – har bekymringer om deres sag på jobcenteret, og af disse vurderer 90 procent, at bekymringerne påvirker deres livskvalitet i en negativ retning. Derfor præger angst eller forværring af angst, tristhed, vrede og håbløshed også store dele af de deltagende sygemeldte.
Og det hjælper ikke at få en lægeerklæring på sin tilstand. Næsten halvdelen af sygemeldte har oplevet, at jobcenteret har set bort fra udtalelser fra læge, psykolog eller psykiater.

Tid gør det værre

Forligskredsen bag reformen indgik i december sidste år en aftale, der forkorter den maksimale længde på et ressourceforløb fra fem til tre år.

Men det vil ikke ændre på billedet af mistrivsel, viser rapporten.

Fakta om rapporten

”Undersøgelse af livskvalitet og psykisk helbred for sygemeldte tilknyttet et jobcenter” er foretaget blandt 1.400 medlemmer af fagforeningerne 3F, FOA og Dansk Magisterforening og udgivet af Psykiatrifonden og SIND. I kølvandet på rapporten kom Psykiatrifonden med en række anbefalinger til forbedringer, så sygemeldte ikke risikere at blive mere syge af et jobcenterforløb.

Eksempelvis stiger andelen af syge­meldte fagforeningsmedlemmer, der oplever en følelse af håbløshed, i takt med, at tiden går.

Hvis kontakten med jobcenteret har varet fra 0 til 6 måneder føler 26,4 procent håbløshed. Varer forløbet fra 6 til 11 måneder svarer 36,9 procent, at de føler håbløshed. Og hvis tilknytningen er mellem 1 og 2 år, ligger den andel på over halvdelen af alle sygemeldte, nemlig 54,6 procent.

”Det er uforståeligt, at kommuner og partierne bag reformen ikke kan se det absurde i, at syge mennesker fastholdes i forløb, som på papiret skal øge deres arbejdsevne, men i realiteten svækker den og tilmed giver massiv psykisk mistrivsel,” skriver Anne Marie Lyager Kaae i sin kronik og bemærker, at det bliver endnu mere absurd, fordi kun tre procent af dem, der har fået tildelt et ressourceforløb, får et normalt job efterfølgende.

 

Psykiatrifondens 5 anbefalinger på baggrund af undersøgelsens resultater

AFKLARING MÅ HØJST TAGE ET ÅR
Undersøgelsen viser tydeligt, at tiden, det tager at afklare den sygemeldtes situation, er afgørende for den sygemeldtes psykiske helbred og livskvalitet. Afklaringen bør som udgangspunkt kun tage et år.

SPECIALISTVURDERINGER SKAL RESPEKTERES
Sygemeldte borgere skal have sikkerhed for, at lægeudtalelser og andre specialistvurderinger af den sygemeldtes situation bliver respekteret. Specialisterklæringer skal veje tungest i ­sagsbehandlingen.
 
TILLID, RESPEKT OG MEDBESTEMMELSE I EGET FORLØB
Medbestemmelse og følelsen af kontrol over eget liv og fremtid er afgørende for borgerens oplevelse af meningsfuldhed. Det skal derfor sikres, at borgernes kvalifikationer og egne ønsker til beskæftigelse og livsindhold tillægges stor vægt i forløbet.
 
AKTIVITETER SKAL HAVE NØDVENDIGT OG MÅLRETTET INDHOLD
Den sygemeldte skal sikres krav på, at indholdet i de aktiviteter, jobcentret sætter i gang, er væsentlige for den videre afklaring af borgernes situation, og at de ikke forværrer vedkommendes helbredstilstand.
 
HELHEDSSYN, IKKE ALENE BESKÆFTIGELSE
Det er væsentligt, at jobcentrene arbejder ud fra et helhedssyn på den sygemeldtes situation, og at man i sin indsats ikke udelukkende har et beskæftigelsesperspektiv. Den sygemeldtes trivsel og psykiske helbred skal altid prioriteres og indgå som et aktivt mål for jobcenterets indsats.


Læs også...

I december 2023 startede 25-årige Emil i cyberværnepligten på Ryes Kaserne i Fredericia. Han håber, at han med den særlige værnepligt i bagagen kan…

Når det hele brænder, og et hackerangreb er i gang, bevarer Christian Henriksen roen og overblikket – det har han nemlig lært i Forsvaret, hvor han…

For fire år siden startede de første cyberværnepligtige i Forsvaret, og nu er hold otte i gang på kasernen i Fredericia. Forløbet klæder de unge på…

Det er et stort skifte at gå fra den "grønne" værnepligt til cyberværnepligten, fortæller 20-årige Ruben. Cyber ops-forløbet, hvor de værnepligtige…

23-årige Christian havde arbejdet med it i flere år, inden han startede i cyberværnepligten. Han drømmer om at arbejde i Forsvaret fremover, for her…

På få minutter komponerede Ole Tange en PROSA-slagsang med tekst fra ChatGPT, og med musik, sang, beats og kor fra Udio.com. "Det fungerer, det er…

Natasha Friis Saxberg er en af de mest markante stemmer, når det handler om at sætte dagsordener inden for it og tech herhjemme. Hun er direktør for…

Selvom Anna igen og igen fortalte sine ledere, at den kode, hun og kollegerne arbejdede med, ikke var god nok, blev der ikke lyttet – men der blev…

Dagligt hører vi om nye hackerangreb, og frygten for, at store angreb kan lægge vores samfund ned, bliver mere og mere reel. Nye it-sikkerhedsregler…

I år har 5.187 personer søgt ind på en it-uddannelse via kvote 2. Det er 10 pct. flere end i 2023.