Drone-producent lapper på sikkerhed

Et internt påbud fra det amerikanske militær om ikke at anvende droner produceret af det kinesiske firma SZ DJI Technology får nu producenten til forsøge at forbedre sikkerheden. Det er dronernes "cyber-sårbarheder", der har udløst påbuddet. Mere præcist handler det om de indbyggede muligheder for, at dronerne kan sladre om deres position ved at "ringe hjem" til kinesiske servere, som har udløst den militære reaktion. Det sker i kølvandet på, at andre amerikanske myndigheder og private virksomheder har fremsat bekymringer om, hvorvidt dronerne kan sende følsomme videoer og fotos af eksempelvis kritisk infrastruktur ud af landet og tilbage til den kinesiske producent.
Ifølge New York Times understreger SZ DJI Technology, at virksomheden ikke indsamler fotos, video eller logdata fra flyvninger, medmindre brugerne vælger at dele de informationer. Men nu vil firmaet specifikt indføre en "local data mode", som vil forhindre, at dronens data ved en fejl synkroniseres med DJI's servere. En talsmand for virksomheden siger, at planerne om "local data mode" vil blive fremskyndet, så det er en realitet ved udgangen af september. Opdateringen bliver dog ikke tilgængelig i alle lande. Der kan være national lovgivning, som kræver, at piloten har adgang til opdaterede kort og andre informationer, der forhindrer implementering af "local data mode". Det vurderes, at SZ DJI Technology har en andel på omkring 70 procent af det globale marked for både de kommercielle og hobbyorienterede droner.

kwn

 

 


Læs også...

Hvor kommer hackerne fra? Hvad har krigen i Ukraine betydet for cyberkriminaliteten? Og hvor godt rustede er vi egentlig mod truslerne?…

Vi har set flere eksempler på, at virksomhedsplatforme misbruger begrebet 'selvstændig' for at undgå omkostninger til for eksempel løn under sygdom og…

Hvis du er blevet sagt op eller selv har valgt at fratræde en stilling, så har du mulighed for at få fri med løn til den nødvendige jobsøgning og til…

Uddannelse i it-arkitektur samler programmering, design og forretningsforståelse under en paraply. Den er skræddersyet til mange virksomheders krav og…

Ny forskning peger på, at du selv kan gøre en del for at forebygge demens. I det hele taget har de senere års forskning fokuseret på, hvad både kost,…

Prøv dig frem. Der er nemlig forskel på, hvad man lærer på universitetet, og hvad man anvender i praksis, når man står i et datacenter. Det fortæller…

En gruppe it-specialister sørger for, at vi overhovedet kan bruge internettet uden at sidde fast i trafikpropper eller ryge de forkerte steder hen. De…

I december 2023 startede 25-årige Emil i cyberværnepligten på Ryes Kaserne i Fredericia. Han håber, at han med den særlige værnepligt i bagagen kan…

Når det hele brænder, og et hackerangreb er i gang, bevarer Christian Henriksen roen og overblikket – det har han nemlig lært i Forsvaret, hvor han…

For fire år siden startede de første cyberværnepligtige i Forsvaret, og nu er hold otte i gang på kasernen i Fredericia. Forløbet klæder de unge på…