Perspektiv

Feminisme og teknologi

Teknologi er en betydelig samfundsmæssig kraft, skriver Peter Danholt, der er ph.d. og lektor ved informationsvidenskab, Aarhus Universitet.

I de sene 1970’ere blev Centre de Sociologie de l’Innovation (CSI) etableret på den franske ingeniørskole École des Mines i Paris. CSI havde blandt sine ansatte den dengang unge og lovende – og i dag berømte – sociolog og filosof Bruno Latour. Ambitionen bag CSI var at placere det samfundsmæssige og sociologiske perspektiv på teknologi i hjertet af ingeniøruddannelsen.

Latour og hans kollega Michel Callon udtrykte det ligefrem således, at ingeniører er sociologer. Ingeniører er sociologer, fordi det, de konstruerer, teknologi, har sociologiske konsekvenser. Teknologi skaber samfund.

Denne forståelse var og kan for nogle stadig forekomme radikal, kontroversiel – ja måske endda farlig. Latour og Callon formåede da også at støde mange. De klassiske sociologer blev diskvalificerede, fordi de ifølge Latour kun bidrog med forsimplet teoretisering om samfundet, eftersom de ikke tager højde for teknologiens rolle i deres sociologiske teorier.

Humanister blev provokeret af, at teknologi ikke blot var et neutralt instrument for menneskelig handlen, men, som Latour i sin omfattende forskning har understreget gang på gang, er en integreret og uomgængelig del af det menneskelige og sociale. Uden teknologi, intet samfund og ingen socialitet.

Og hvad med ingeniørerne? Ja, de blev også udfordrede, fordi deres jobbeskrivelse jo ændrede sig. Én ting er, at man ”blot” bygger ”smarte dimser”, til at man nu faktisk ”bygger samfund”. Ansvaret vokser betragteligt.

Men pointen med at lægge CSI i hjertet af ingeniørstudiet var at sætte fokus på, at teknologi er en gennemgribende, samfundsforandrende kraft og derfor ikke kan og bør reduceres til blot at være ”noget teknisk”.

Teknologi er en gennem­gribende, samfunds­forandrende kraft
- Peter Danholt, ph.d. og lektor ved informationsvidenskab, Aarhus Universitet

I dag – 40 år senere – er det tydeligt, at teknologi er en betydelig samfundsmæssig kraft, og forskningsfeltet teknologistudier er vokset betragteligt og inkluderer blandt andet feministiske perspektiver på teknologi.

Disse perspektiver handler ikke om kvindeundertrykkelse, mandsdominans og ligestilling, som nogle måske kunne tænke. Nej, det feministiske perspektiv i relation til teknologi handler om at rejse vigtige spørgsmål som: Hvem er en given teknologi designet til, og hvem er ekskluderet? Hvilke problemer skal den løse, og hvem har defineret disse problemer? Hvilken omfordeling af ressourcer og penge afstedkommer den? Hvis arbejde forandres, forringes, forsvinder?

Disse spørgsmål er vanskelige at besvare, men er ikke desto mindre relevante og nødvendige at forsøge at forholde sig til, når man laver ”smarte dimser”.

Den enkelte teknologiudvikler kan starte med at spørge sig selv: I hvilket omfang forholder jeg mig til disse spørgsmål? Og hvis man ikke forholder sig til dem, så spørge: Hvorfor og hvordan er det mon blevet sådan? Dermed begynder man at tage ansvar for sin rolle som sociolog.

Flere kvinder på STEM-uddannelser

Antallet af nye studerende på de videregående STEM-uddannelser (Science, Technology, Engineering og Mathematics) er vokset med 65 procent de seneste ti år – fra 15.600 i 2009 til 25.800 i 2019. De seneste fem år har væksten især været båret af kvindelige studerende med 11 procent, mens antallet af mandlige STEM-studerende voksede 3 procent.

Kilde: Danmarks Statistik


Læs også...

I december 2023 startede 25-årige Emil i cyberværnepligten på Ryes Kaserne i Fredericia. Han håber, at han med den særlige værnepligt i bagagen kan…

Når det hele brænder, og et hackerangreb er i gang, bevarer Christian Henriksen roen og overblikket – det har han nemlig lært i Forsvaret, hvor han…

For fire år siden startede de første cyberværnepligtige i Forsvaret, og nu er hold otte i gang på kasernen i Fredericia. Forløbet klæder de unge på…

Det er et stort skifte at gå fra den "grønne" værnepligt til cyberværnepligten, fortæller 20-årige Ruben. Cyber ops-forløbet, hvor de værnepligtige…

23-årige Christian havde arbejdet med it i flere år, inden han startede i cyberværnepligten. Han drømmer om at arbejde i Forsvaret fremover, for her…

På få minutter komponerede Ole Tange en PROSA-slagsang med tekst fra ChatGPT, og med musik, sang, beats og kor fra Udio.com. "Det fungerer, det er…

Natasha Friis Saxberg er en af de mest markante stemmer, når det handler om at sætte dagsordener inden for it og tech herhjemme. Hun er direktør for…

Selvom Anna igen og igen fortalte sine ledere, at den kode, hun og kollegerne arbejdede med, ikke var god nok, blev der ikke lyttet – men der blev…

Dagligt hører vi om nye hackerangreb, og frygten for, at store angreb kan lægge vores samfund ned, bliver mere og mere reel. Nye it-sikkerhedsregler…

I år har 5.187 personer søgt ind på en it-uddannelse via kvote 2. Det er 10 pct. flere end i 2023.