Forskning

Intelligent kamerateknologi øger genanvendelse af plast

Mogens Hinge, der er lektor ved institut for ingeniørvidenskab ved Aarhus Universitet, står i spidsen for forskningsprojektet Re-Plast, som skal udvikle en ny intelligent kamerateknologi med potentiale til markant at øge mulighederne for at genanvende plastmaterialer.

Hvad er problemstillingen?

Plastik er på ingen måde ét materiale, men derimod et miskmask af kemiske forbindelser og fyldstoffer afhængig af dets anvendelse. Der er alle mulige forskellige slags polymerer, og de er stort set ikke blandbare. Derfor er plastik ganske besværligt at genanvende i stor stil, fordi materialerne ikke kan koges sammen til en stor, ensartet genbrugssuppe.

Hvad er projektets mål?

Vi vil udvikle en sorteringsmaskine, der ved hjælp af tre kameraer kan sortere plast efter materialets specifikke egenskaber. På den måde kan vi kategorisere plastaffaldet og opdele det i fraktioner, der er anvendelige.

Hvordan skal maskinen fungere?

Maskinen bliver styret af kunstig intelligens og kommer til at indeholde tre slags kameraer, der til sammen kan affotografere plastmaterialets egenskaber direkte i et transportbåndssystem: Et CMOS-kamera, et hyperspektralt kamera og et terahertz kamera. Et CMOS-kamera er helt almindeligt digitalt kamera, som findes i smartphones. Det hyperspektrale kamera kan registrere langt flere forskellige bølgelængder end det menneskelige øje og kan på den måde aflæse plastiktypers unikke spektrale signatur. Og et terahertz kamera kan registrere materialers brydningsindeks og give et detaljeret billede af et givent plastmateriales specifikke egenskaber.

Hvor meget genanvendelse kan I opnå?

Forhåbentligt kan vi med Re-Plast åbne for at løse den store, globale udfordring med håndtering og genanvendelse af plastaffald ved hjælp af nøjagtig sortering og sporbarhed af materialer. Målet er en genanvendt plast med en plastikrenhed på mindst 96 procent efter polymertype og inddelt efter uønskede farver, fyldstoffer og så videre.

Hvordan vil det gøre en forskel?

Ved at koble de opnåede spektroskopiske signaler med den kemiske sammensætning af plasten vil det være muligt at opnå rene, veldokumenterede plastfraktioner, som kan genanvendes i den danske plastindustri. Altsammen til gavn for den cirkulære plastøkonomi.

Forskningsprojektet sker i samarbejde med Vestforbrænding, Dansk Affaldsminimering og PLASTIX. Re-Plast er støttet med 22,7 millioner kroner fra ­Innovationsfonden.


Læs også...

Dagligt hører vi om nye hackerangreb, og frygten for, at store angreb kan lægge vores samfund ned, bliver mere og mere reel. Nye it-sikkerhedsregler…

I år har 5.187 personer søgt ind på en it-uddannelse via kvote 2. Det er 10 pct. flere end i 2023.

Den to-årige overenskomst for ansatte i staten er endelig forhandlet på plads for de enkelte organisationer. For ansatte på PROSAs overenskomst…

33-årige Ahmed Zewain drømte om at blive astronom eller astrofysiker, men i dag laver han AI-algoritmer. Han er god til matematik – ikke sådan…

Det er en leg at kode for Simon Moe Sørensen – men det er ikke nok, at du laver verdens flotteste kode, hvis du gerne vil være en succesfuld data…

Politisk rådgiver og talnørd hos PROSA, Ole Tange, giver her en hurtigt introduktion til kryptering.

Musk sagsøger ChatGPT, Instagram mest downloadede app, Netcompany-sagen ruller videre, flere får terapi af chatbots, Apple får kæmpebøde fra Vestager,…

AI-hypen buldrer afsted, men samtidig hober spørgsmålene og usikkerheden sig op – for hvordan sikrer vi, at vi bruger kunstig intelligens på en…

13 nye anbefalinger om tech-giganternes brug af kunstig intelligens er landet fra regeringens ekspertgruppe. Anbefalingerne peger blandt andet på, at…

Advarsler bruges flittigt blandt ledere og kan også bruges som dokumentation for en afskedigelse. Som regel løber en advarsel et år. Men hvad er…