portrætfoto

Den 49-årige Paul Dourish er mest kendt for sin forskning i krydsfeltet mellem datalogi og samfundsvidenskab. Han er datalogiprofessor ved University of California, Irvine. Han har udgivet to bøger, hvoraf den mest kendte er "Where the Action is" (2001), og over 100 videnskabelige artikler. Foto: Tobias Nicolai

privatliv

Internetarkitekten

Internettet er truet. Af langsom hastighed og faren for dataforstoppelser samt af alt for højt CO2-udslip og privatlivskrænkelser. I Aarhus gør astrofysikeren Mirko Presser noget ved problemet.

I januar i år tikkede beskeden ind hos Mirko Presser på hans kontor på Aarhus Universitet: Den 44-årige lektor på Institut for Forretningsudvikling og Teknologi havde fået næsten 7 millioner euro – over 50 millioner kroner – til at gøre nettet bedre.

Eller mere præcist: Til få styr på internet stacken, som er den grundlæggende arkitektur bag nettet.
– Det er mange penge. Nok til, at vi faktisk kan bidrage til en reel udvikling af nettet, siger Mirko Presser.

Verden så nemlig meget anderledes ud, da internettet blev skabt i starten af 1970’erne. Ingen havde forestillet sig, hvor mange opgaver protokollerne bag den verdensomspændende packet switching-mekanisme skulle varetage her små halvtreds år senere. Og det giver problemer. Teknologien er begyndt at knirke. På flere fronter.

Et sæt af bekymringer handler om nettets evne til at få datakommunikationen til at fungere hurtigt og glat nok – også i en verden med enormt dataforbrugende Internet of Things- og Augmented Reality-­applikationer.

Tema:

Denne artikel er en del af et tema om Kinas forsøg op at ændre internettet:

Nettet strammes
Internetarkitekten
Guide: Øst mod vest

Men det er ikke kun dataforstoppelser og generel dataleverings-utilregnelighed, der giver problemer.
– Internettet har også virkeligt brug for at blive grønnere, siger Mirko Presser og understreger:
– Teknologien sluger alt for meget strøm og giver et alt for stort CO2-aftryk. Det er skidt for klimaet. For ikke at tale om problemerne med privatlivsbeskyttelse og datasikkerhed. Også her gør grundarkitekturen misbrug alt for let.

For at gøre det hele værre hænger problemerne typisk sammen.
– Eksempelvis vil Huaweis forslag om en ny IP-protokol måske løse noget af dataforstoppelsesproblemet, men det vil samtidig forværre privatlivsproblemerne, siger Mirko Presser og hentyder til et forslag, der netop nu debatteres intenst verden over.

Europæiske værdier

Det er her, Mirko Pressers mange penge kommer ind. De har nemlig et konkret formål: De skal medvirke til, at såkaldte ”europæiske værdier” ikke bliver glemt, når nettet skal finde sine fremtidige former.

Nettet skal også fremover være åbent og transparent, og det skal gøre det muligt at samarbejde samtidig med, at både data og privatliv skal beskyttes. Ikke kun for de få. For alle.
– Problemet med IP-protokollen er, at den nærmest er for god. Den er virkelig simpel, og det er godt, for det sikrer nettets grundlæggende åbenhed. Og de problemer, vi ser, kan løses lige så godt andre steder i internet stacken, siger Mirko Presser.

Teknologien sluger alt for meget strøm og giver et alt for stort CO2-aftryk
- Mirko Presser

Han tilføjer, at der er virkelig spændende ting i gang omkring for eksempel multipath TCP, hvor datapakkerne ikke låses til absolut at skulle gå gennem enten mobil, fastnet eller satellit. Det vil både give større hastighed og bedre datasikkerhed, fordi kommunikationen bliver sværere at aflytte.
– Eller se på, hvad der sker på socket-niveau, hvor der også er meget interessante forslag til, hvordan traditionelle sockets kan erstattes af connectors med API’er, der gør det langt lettere at optimere kommunikationen samtidig med, at en øget decentralisering giver bedre privacy, siger Mirko Presser.

Nettets grundbestanddele

Det er EU-kommissionen, som har uddelt de mange millioner, som tikkede ind på Mirko Pressers kontor i januar. Pengene er ikke givet til Mirko Presser personligt, men derimod til det Next Generation Internet (NGI)-Pointer initiativ, han er koordinator for. 80 procent af pengene skal NGI uddele til folk med gode idéer, mens 20 procent bruges til at give dem sparring og få det hele til at glide.

Siden 1. juni, hvor der var deadline for den første ansøgningsrunde, har Mirko Presser og resten af NGI-Pointer teamet læst projektbeskrivelser.

CV Mirko Presser

ALDER: 44 ÅR

UDDANNELSE:

1997-2002: University of ­Bristol, MSc i fysik og astrofysik samt i signalprocessering og telekommunikation.

2002-2009: University of Surrey, Research fellow og Ph.d.-studerende.

KARRIERE:

2009-2016: Alexandra ­Instituttet, Research specialist, Head of Research and Innovation, IoT team lead.

2017- : Aarhus Universitet, Institut for Forretningsudvikling og Teknologi, lektor og vice-centerdirektør.

Derudover vicepræsident i The IoT Forum og rådgiver i Forthcode.

Nu er de klar til at uddele de første mere end 15 millioner kroner til i alt 24 projekter. Næsten hver sjette af de 159 projektforslag har opnået støtte.

Ansøgningstemaet var åbent, men alle skulle fokusere på innovation i den nedre del af protokol-stacken – den, der ligger under applikationsniveau.
– Næsten alle forslagene var virkelig gode. Det var hårdt at vælge, siger Mirko Presser.

Når man taler med den tyskfødte Mirko Presser, er det er tydeligt, at han brænder for internettets grundbestanddele.

Arkitekturpassionen stod ellers på ingen måde skrevet i stjernerne, dengang han startede sine studier.

Det gjorde astrofysik derimod.

Men omkring årtusindskiftet skiftede han verdensrummet ud med telekommunikation og signalprocessering. Han tog sin master i Bristol, og ph.d.-graden om den mobile bitpipe og IoT fik han i Surrey. Her mødte han også sin kommende kone, der er dansk og ligeledes ansat på Aarhus Universitet.

Til foråret uddeler Mirko Presser og NGI-Pointer igen midler, og det bliver efter samme mønster som i år. Men måske med særligt fokus på, hvordan internettet kan gøres grønnere.
– Det kunne være spændende med arkitekturforslag, der giver forbedret energieffektivitet for routere, eller måske noget indenfor mikro- eller nano­teknologi. Jeg elsker at være med til at bygge ting, putte dem ud i den virkelige verden og se, hvad der sker, siger ­Mirko ­Presser.


Læs også...

På få minutter komponerede Ole Tange en PROSA-slagsang med tekst fra ChatGPT, og med musik, sang, beats og kor fra Udio.com. "Det fungerer, det er…

Natasha Friis Saxberg er en af de mest markante stemmer, når det handler om at sætte dagsordener inden for it og tech herhjemme. Hun er direktør for…

Selvom Anna igen og igen fortalte sine ledere, at den kode, hun og kollegerne arbejdede med, ikke var god nok, blev der ikke lyttet – men der blev…

Dagligt hører vi om nye hackerangreb, og frygten for, at store angreb kan lægge vores samfund ned, bliver mere og mere reel. Nye it-sikkerhedsregler…

I år har 5.187 personer søgt ind på en it-uddannelse via kvote 2. Det er 10 pct. flere end i 2023.

Den to-årige overenskomst for ansatte i staten er endelig forhandlet på plads for de enkelte organisationer. For ansatte på PROSAs overenskomst…

33-årige Ahmed Zewain drømte om at blive astronom eller astrofysiker, men i dag laver han AI-algoritmer. Han er god til matematik – ikke sådan…

Det er en leg at kode for Simon Moe Sørensen – men det er ikke nok, at du laver verdens flotteste kode, hvis du gerne vil være en succesfuld data…

Politisk rådgiver og talnørd hos PROSA, Ole Tange, giver her en hurtigt introduktion til kryptering.

Musk sagsøger ChatGPT, Instagram mest downloadede app, Netcompany-sagen ruller videre, flere får terapi af chatbots, Apple får kæmpebøde fra Vestager,…