Mindeord: Ole Krarups indsats var uvurderlig for PROSA

Ole Krarup

Ole Krarup blev cand. jur. i 1959, og i 1969 blev han dr. jur. og professor i retsvidenskab på Københavns Universitet.

Politisk var han engageret i først SF og siden Venstresocialisterne og Enhedslisten. Som den erklærede marxist, han var, brugte han i høj grad sit juridiske krudt på at afdække og forhindre magtmisbrug, og han førte mange spektakulære sager, hvor staten eller statslige institutioner var involveret, blandt andet Christianiasagen (1977-78), Maastrichtsagen (1998) en sag for Greenpeace om forurenet jord fra Øresundsforbindelsen (1996) og en sag om Lissabontraktaten (2010-13).

For PROSA førte han blandt andet sager for PROSA/STAT, Kommunedata, Datacentralen, CSC og Unidata, hvor PROSA ofte var oppe imod den etablerede fagbevægelse, det arbejdsretslige system og Forligsinstitutionen – måske endda krydret med et regeringsindgreb i overenskomstforhandlingerne. I forbindelse med at PROSA fyldte 25 år i 1992, skrev Ole Krarup bogen ”Kampen for Retten”, hvor han gennemgik de sager, han havde ført for PROSA, og han spiddede det arbejdsretslige system og den etablerede dommerstand.

Han var i mange år en eftertragtet underviser på Københavns Universitet, hvor især samfundsjura havde hans store interesse.

Ole Krarup blev i 1994, 1999 og 2004 valgt ind i Europa-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU, men han trak sig som EU-politiker i 2007 på grund af følgerne fra en cykelulykke i Strasbourg i 2005, hvor han fik åbent kraniebrud og pådrog sig en hjerneskade.

mes

 

– Jeg er ikke længere engageret i nogen form for politisk aktivitet. Og hvad jeg har udrettet i tidens løb, er valse du passé. Det er fortid. Man kan ikke have en strålende fortid som en relevant nutid, og slet ikke som nogen fremtid.

Sådan sagde Ole Krarup, da jeg for Prosabladet interviewede ham en våd majdag i år i villaen i Hellebæk.

Dørskilte på Ole Krarups hoveddør vidnede om, at den store villa engang var fyldt op af en stor familie, som talte ham selv, hans nu afdøde kone, Barbara, og de syv børn, de havde tilsammen. I maj 2017 var der kun Ole Krarup og katten Issa i huset. Og den flotte Øresundsudsigt hen over egetræerne i haven, stuens hyggelige sofahjørne med de håndbroderede, orientalske puder og klassisk musik på anlægget.

– Jeg har altid været en oprører. Eller var en oprører. I dag interesserer jeg mig kun for musik og lyrik, sagde Ole Krarup og fortalte, at især Ivan Malinowskis digte og violinisten Stéphane Grappelis musik betød meget for ham.

Ole Krarup – der som jurist, politiker og miljøforkæmper i mere end 50 år havde lagt al sin energi i at kæmpe de svages sag mod magthaverne – mente ikke, at der var nogen grund til at sole sig i fortidens sejre.

En uvurderlig indsats for PROSA

I PROSA er Ole Krarups tidligere samarbejdspartnere ikke enige i, at hans indsats skal gå upåtalt hen.

– Han har i høj grad defineret PROSAs måde at køre arbejdsretssager på. Man kan faktisk ikke overvurdere, hvad Ole Krarup har betydet for PROSA på det område, siger PROSAs næstformand, Hanne Lykke Jespersen.

I PROSA har Ole Krarups navn altid fremkaldt glæde og måske også lidt stolthed over, at den dygtige og efterspurgte jurist, underviser og politiker ville bruge sin kostbare tid – ofte helt gratis - på en lille fagforening, der konstant lå i kamp med den etablerede fagbevægelse, Arbejdsretten og Forligsinstitutionen.

Torben Conrad, der har arbejdet sammen med Ole Krarup siden 1973 - som tillidsrepræsentant på Datacentralen og som faglig sekretær i PROSA - betegnede i et interview i Prosabladet i maj i år Ole Krarup således:

– Han er en super dygtig jurist, han er taktiker, han analyserer modstanderen.

Kæmpede mod magtmisbrug

Mange af de sager, Ole Krarup førte for PROSA, var af principiel karakter. For eksempel da PROSA i 1974 fik Arbejdsrettens ord for, at PROSA havde ret til at kæmpe for overenskomst for it-folk på statslige arbejdspladser. Og da PROSA/DC i 1981 fik medhold i, at PROSA-overenskomsten på Datacentralen ikke gav mulighed for at idømme PROSA bod ved overenskomstbrud. Og da PROSA i 1983 fik ret til at aktionere for at opnå overenskomst på Kommunedata.

– Det allerbedste ved Ole Krarup var, at han så magtmisbrug i alle dets forklædninger, og han arbejdede imod det – uanset om det var fagforeninger, der trynede andre fagforeninger, eller om det var arbejdsgivere eller jurister, der fejlfortolkede. Så angreb han det. Han var fræk og sjov, og samtidig var han meget grundig og meget skarp. Det var en rigtig god kombination. Han gik systematisk til værks og dækkede alle huller af, siger Bodil Toft, som var formand for PROSA 1990-96.

Bodil Toft arbejdede blandt andet sammen med Ole Krarup om Unidata-sagen (1990-91), hvor PROSA-medlemmer ifølge lovgivningen skulle have haft deres PROSA-overenskomst med over i Unidata, da de blev virksomhedsoverdraget til Unidata. PROSA troede, at sagen lå lige til højrebenet, fordi lovgivningen var helt klar på det område – men det mente Arbejdsretten ikke.

– Desværre tog vi ikke Krarup med fra starten. Det skulle vi nok have gjort, for vi tabte, fortæller Bodil Toft.

Urtete og snak i øst og vest

Da Hanne Lykke Jespersen mødte Ole Krarup første gang i starten af 1990’erne, var hun fællestillidsrepræsentant på Kommunedata.

– Vi overvejede at køre en sag mod Kommunedata, fordi de var begyndt at lave tidsbegrænsede ansættelser. Det mente vi ikke var i overensstemmelse med overenskomsten.

– Vi var et par stykker inde at holde møde med ham. Vi fik lidt urtete, så spurgte han lidt i øst. Vi fik lidt mere urtete, og han talte lidt om politik og spurgte lidt i vest og lidt i nord. Fuldstændig ustruktureret. Jeg havde lige nået at tænke: ”Hold kæft, det kommer til at vare lang tid, det her.” Og så sagde han: ”Ja, hvad har vi?” Og så kom det helt struktureret, det han havde indhentet fuldstændig ustruktureret. Og så sagde han: ”Ja, den vinder vi!” Og det gjorde vi!

Den sidste sag, Ole Krarup førte for PROSA i 1994, var Hanne Lykke Jespersen også involveret i. Her ville Kommunedata udvide en igangværende konflikt og benytte lejligheden til helt at slippe af med PROSAs overenskomst. Men det var Ole Krarup med til at forpurre.

Vi mangler ham

Da Ole Krarup i 1994 blev valgt ind i Europaparlamentet, påtog han sig ikke længere at føre sager for PROSA. Men af og til spurgte Hanne Lykke Ole Krarup til råds. Det skete blandt andet i  2007-2008 i en sag hos CSC. På det tidspunkt havde Ole Krarup droppet både sin juridiske og politiske karriere, fordi han havde mén efter en cykelulykke.

– Han havde været ude af arbejdsret, mens han var i EU-Parlamentet, og han havde været ude for ulykken. Han sagde: ”Jeg er ikke skarp nok”, fortæller Hanne Lykke, som dog fulgte det råd, hun fik af Ole Krarup. Og sagen faldt ud til PROSAs fordel.

– Han var fantastisk at arbejde sammen med. Hyggelig, morsom, lun, skarp, helt nede på jorden, realistisk.

– Selvom han var så sindssygt dygtig, blev der aldrig talt ned til nogen. Han sad ikke et ophøjet sted og vidste det hele. Jeg har selv lært helt vildt meget af ham. Han har virkelig været en helt ekstrem kapacitet for fagbevægelsen. Vi mangler ham da, siger Hanne Lykke Jespersen.


Læs også...

Dagligt hører vi om nye hackerangreb, og frygten for, at store angreb kan lægge vores samfund ned, bliver mere og mere reel. Nye it-sikkerhedsregler…

I år har 5.187 personer søgt ind på en it-uddannelse via kvote 2. Det er 10 pct. flere end i 2023.

Den to-årige overenskomst for ansatte i staten er endelig forhandlet på plads for de enkelte organisationer. For ansatte på PROSAs overenskomst…

33-årige Ahmed Zewain drømte om at blive astronom eller astrofysiker, men i dag laver han AI-algoritmer. Han er god til matematik – ikke sådan…

Det er en leg at kode for Simon Moe Sørensen – men det er ikke nok, at du laver verdens flotteste kode, hvis du gerne vil være en succesfuld data…

Politisk rådgiver og talnørd hos PROSA, Ole Tange, giver her en hurtigt introduktion til kryptering.

Musk sagsøger ChatGPT, Instagram mest downloadede app, Netcompany-sagen ruller videre, flere får terapi af chatbots, Apple får kæmpebøde fra Vestager,…

AI-hypen buldrer afsted, men samtidig hober spørgsmålene og usikkerheden sig op – for hvordan sikrer vi, at vi bruger kunstig intelligens på en…

13 nye anbefalinger om tech-giganternes brug af kunstig intelligens er landet fra regeringens ekspertgruppe. Anbefalingerne peger blandt andet på, at…

Advarsler bruges flittigt blandt ledere og kan også bruges som dokumentation for en afskedigelse. Som regel løber en advarsel et år. Men hvad er…