– Grænsen går der, hvor man overvåger og registrerer borgene uden konkrete mistanker. Jeg har ikke noget imod overvågning, men den skal ske på grundlag af en konkret mistanke og med en retskendelse. Politiet burde hellere have tilstrækkeligt med ressourcer til, at de kan udføre rigtigt politiarbejde i stedet for disse mærkelige hovsaløsninger, siger Niels Bertelsen, formand for PROSA.

Sessionslogning er alt for indgribende

Det er et indgreb i den personlige frihed. Det er juridisk betænkeligt, ekstremt dyrt og uden virkning. Kort sagt et udtryk for en forhastet proces. 25 organisationer har i en henvendelse til justitsminister Søren Pind (V) kun stærkt kritiske kommentarer til tankerne om at genindføre den sessionslogning, som blev afskaffet for et par år siden.

– Det nye forslag vil være langt mere omfattende end den tidligere sessionslogning, da det ser ud til, at forslaget indebærer en registrering af sessioner på IP-adresse og portniveau. Herved får vi en overvågning, der er betydeligt mere vidtgående end tidligere, og hvor der opbygges enorme databaser over borgernes elektroniske adfærd, siger PROSAs formand, Niels Bertelsen, som er medunderskriver af henvendelsen.

Jakob Willer, direktør i brancheforeningen Teleindustrien, som også er medunderskriver af henvendelsen, hæfter sig ved de store omkostninger og en hidtil uset grad af logning af sessionsdata.

– Der er lagt op til en meget omfattende logning af internettrafikken knyttet direkte til hver enkelt abonnent, siger han.
Han peger på, at realiseringen af det nye forslag kræver placering af udstyr langt flere steder i nettene til at opsamle trafikdata.

– Det vil få store konsekvenser for både omkostningerne og omfanget af logningen, konstaterer han.

Mærkelig hovsaløsning

Niels Bertelsen mener, at justitsministerens udmelding er ugennemtænkt og ubalanceret.

– Grænsen går der, hvor man overvåger og registrerer borgene uden konkrete mistanker. Jeg har ikke noget imod overvågning, men den skal ske på grundlag af en konkret mistanke og med en retskendelse. Politiet burde hellere have tilstrækkeligt med ressourcer til, at de kan udføre rigtigt politiarbejde i stedet for disse mærkelige hovsaløsninger, siger han.

Jakob Willer efterlyser også en bedre balance mellem efterforskningsmæssige interesser og borgernes ret til et privatliv på nettet.

– Vi skal beskytte os mod kriminalitet og terror. Men det skal ske i respekt for vores frihedsrettigheder og være proportionalt med formålet og den værdi, der skabes. I stedet for dyr masseovervågning bør man styrke den mere målrettede overvågning og opsamling af trafikdata siger han.

Niels Bertelsen har flere anbefalinger til PROSA-medlemmer, som ønsker at beskytte deres privatliv på nettet.

– Lad være med at tænde maskinen! Og kan du ikke lade være alligevel, findes der en række værktøjer, som giver en høj grad af beskyttelse, og som kan bruges til digitalt selvforsvar, siger han.

Han understreger, at PROSA holder arrangementer med jævne mellemrum, hvor sikkerhedseksperter laver gennemgange af nogle af de værktøjer, som kan give den nødvendige beskyttelse.

I skrivende stund har justitsminister Søren Pind ikke meldt konkret og endeligt ud om Justitsministeriets planer for en eventuel høringsfase om sessionslogningen.

Læs henvendelsen her: https://www.prosa.dk/aktuelt/nyhed/artikel/nej-til-internetsessionslogning/


Læs også...

Hvor kommer hackerne fra? Hvad har krigen i Ukraine betydet for cyberkriminaliteten? Og hvor godt rustede er vi egentlig mod truslerne?…

Vi har set flere eksempler på, at virksomhedsplatforme misbruger begrebet 'selvstændig' for at undgå omkostninger til for eksempel løn under sygdom og…

Hvis du er blevet sagt op eller selv har valgt at fratræde en stilling, så har du mulighed for at få fri med løn til den nødvendige jobsøgning og til…

Uddannelse i it-arkitektur samler programmering, design og forretningsforståelse under en paraply. Den er skræddersyet til mange virksomheders krav og…

Ny forskning peger på, at du selv kan gøre en del for at forebygge demens. I det hele taget har de senere års forskning fokuseret på, hvad både kost,…

Prøv dig frem. Der er nemlig forskel på, hvad man lærer på universitetet, og hvad man anvender i praksis, når man står i et datacenter. Det fortæller…

En gruppe it-specialister sørger for, at vi overhovedet kan bruge internettet uden at sidde fast i trafikpropper eller ryge de forkerte steder hen. De…

I december 2023 startede 25-årige Emil i cyberværnepligten på Ryes Kaserne i Fredericia. Han håber, at han med den særlige værnepligt i bagagen kan…

Når det hele brænder, og et hackerangreb er i gang, bevarer Christian Henriksen roen og overblikket – det har han nemlig lært i Forsvaret, hvor han…

For fire år siden startede de første cyberværnepligtige i Forsvaret, og nu er hold otte i gang på kasernen i Fredericia. Forløbet klæder de unge på…