Portræt af Tuukka Ruotsalo

Foto: DIKU

forskning

Signaler direkte fra hjernen

Nyt forskningsprojekt viser, at hjernebaseret samarbejdsfiltrering er muligt ved at aftappe signaler direkte fra hjernen.

Ved at kombinere datalogi og kognitiv neurovidenskab er det muligt at lave hjernebaseret samarbejdsfiltrering ved at aftappe signaler direkte fra hjernen.

Det viser et nyt forskningsprojekt fra Datalogisk Institut i København (DIKU), som lektor Tuukka Ruotsalo står i spidsen for sammen med Keith M. Davis III og Michiel Spapé fra Helsinki Universitet.

Metoden kan formentlig bruges til at fremskaffe langt mere nuanceret information om folks præferencer, end hvad der i dag er muligt.

Hvad er idéen med projektet?

Vi er vant til, at algoritmer forsøger at gætte vores præferencer for film, musik, nyheder og varer i webshops. Samarbejdsfiltrering, som teknikken hedder, bruger skjulte mønstre i vores og andres online-adfærd til at forudsige, hvilke ting vi kan lide. Men hvad nu hvis algoritmerne i stedet kunne aftappe signaler direkte fra vores hjerner? Det lyder måske som sci-fi, men ved at kombinere datalogi og kognitiv neurovidenskab, har vi nu vist, at hjernebaseret samarbejdsfiltrering er muligt.

Hvordan har I grebet det an?

I første omgang puttede vi EEG-elektroder på hovederne af forsøgspersoner, hvorefter vi viste dem billeder af forskellige ansigter. Dernæst fik vi en maskinlæringsmodel til at udpege, hvilke ansigter forsøgspersonerne fandt mest tiltrækkende alene baseret på elektriske impulser fra deres hjerner. Ved at sammenligne mønstret i én persons hjerneaktivitet med mønstrene i de andres er det muligt at forudsige, hvilke ansigter den enkelte forsøgsperson vil finde tiltrækkende, inden personen har set dem. På den måde kan vi lave pålidelige anbefalinger til brugeren – altså ligesom når streamingtjenester foreslår nye film ud fra flere brugeres historik.

Hvordan kan det udnyttes?

Både forskere og industrier er optaget af, hvordan man udvikler mere præcise metoder til at give brugerne personaliserede anbefalinger. De eksisterende teknikker, som er baseret på eksplicit adfærd i form af ratings, klik og deling af indhold, er ikke altid pålidelige. De hjernesignaler, vi arbejder med, samles derimod op så hurtigt, at de mere har karakter af umiddelbare indtryk end velovervejet adfærd.

Vil det kunne misbruges?

Den elektriske aktivitet i vores hjerner er en alternativ og ret uudnyttet kilde til information. Vores studie er et skridt hen imod den æra, nogle kalder ”mindful ­computing”, hvor man bruger kombinationen af computere og neurovidenskabelige teknikker som et redskab til bedre at forstå sig selv. Men teknologien giver en betydelig udfordring i forhold til at beskytte hjernebaserede data mod misbrug. Og det er vigtigt, at forskningssamfundet omhyggeligt gør sig overvejelser om databeskyttelse, ejerskab og etisk brug af rådata indsamlet ved EEG.


Læs også...

Dagligt hører vi om nye hackerangreb, og frygten for, at store angreb kan lægge vores samfund ned, bliver mere og mere reel. Nye it-sikkerhedsregler…

I år har 5.187 personer søgt ind på en it-uddannelse via kvote 2. Det er 10 pct. flere end i 2023.

Den to-årige overenskomst for ansatte i staten er endelig forhandlet på plads for de enkelte organisationer. For ansatte på PROSAs overenskomst…

33-årige Ahmed Zewain drømte om at blive astronom eller astrofysiker, men i dag laver han AI-algoritmer. Han er god til matematik – ikke sådan…

Det er en leg at kode for Simon Moe Sørensen – men det er ikke nok, at du laver verdens flotteste kode, hvis du gerne vil være en succesfuld data…

Politisk rådgiver og talnørd hos PROSA, Ole Tange, giver her en hurtigt introduktion til kryptering.

Musk sagsøger ChatGPT, Instagram mest downloadede app, Netcompany-sagen ruller videre, flere får terapi af chatbots, Apple får kæmpebøde fra Vestager,…

AI-hypen buldrer afsted, men samtidig hober spørgsmålene og usikkerheden sig op – for hvordan sikrer vi, at vi bruger kunstig intelligens på en…

13 nye anbefalinger om tech-giganternes brug af kunstig intelligens er landet fra regeringens ekspertgruppe. Anbefalingerne peger blandt andet på, at…

Advarsler bruges flittigt blandt ledere og kan også bruges som dokumentation for en afskedigelse. Som regel løber en advarsel et år. Men hvad er…