Skal staten have råderet over dine mest personlige data?

Det er egentlig ikke så meget, Thomas Birk Kristiansen, praktiserende læge fra Ishøj og formand for Patientdataforeningen Danmark, beder om.

Hvis danskernes DNA-oplysninger skal gemmes i et kommende Nationalt Genom Center, så skal den enkelte borger spørges først. Det skal også være klart for den enkelte, hvad DNA-oplysningerne vil blive brugt til. Endelig skal oplysningerne anonymiseres.

Når de tre betingelser er opfyldt, er Thomas Birk Kristiansen sikker på, at langt de fleste danskere vil sige ja til, at deres DNA anvendes til forskning i regi af et Nationalt Genom Center.

– I Danmark er der tradition for at støtte forskning. Den støtte vil være der, hvis formålet med centeret bliver gjort helt klart, så folk kan give et velinformeret samtykke, siger han.

Thomas Birk Kristiansen understreger, at det ikke er idéen om et Nationalt Genom Center, han er imod, men det er udformningen af den bagvedliggende lov, som er problematisk.

13 organisationer: Træk loven tilbage

Han står ikke alene med kritikken. 13 organisationer, der repræsenterer sundhedssektoren, jura, menneskerettigheder og it, er medunderskrivere af et åbent brev til sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V). I brevet anbefaler organisationerne, deriblandt PROSA, at sundhedsministeren trækker loven tilbage og udarbejder en ny lov, der respekterer privatlivsbeskyttelse.

Sundhedsministerens svar på det åbne brev er, at medunderskriverne har ”en forkert forståelse af, hvordan genomcenteret kommer til at fungere”.

Har I misforstået loven, som den ser ud nu?

– Nej, men frem for at lytte til ministerens udlægning af loven bør man gå ind og læse selve loven. Det er ikke kun mig, der siger, der er stor diskrepans mellem, hvad ministeren siger, og hvad loven siger, siger Thomas Birk Kristiansen.

Advokatsamfundet er blandt de 13 organisationer, der er utrygge ved lovens formuleringer, ligesom chefjurist Claus Juul hos Amnesty International har udtalt, at lovforslaget ”kan føre til meget vidtgående regler om udveksling af oplysninger om borgerne”, og desuden er forslaget ”meget uldent i sine formuleringer om, hvad ministeren må gøre uden Folketingets medvirken.”

Der er dog ikke meget uld i munden, når det gælder spørgsmålet om samtykke. På side 18 i ”Bemærkninger til loven” står der meget klart: ”Sundhedsministeren kan fastsætte regler, der forpligter de nævnte aktører til at videregive genetiske oplysninger og oplysninger om helbredsmæssige forhold til Nationalt Genom Center uden samtykke fra patienter.”

Samkøring med registre

I det åbne brev til sundhedsministeren nævnes også sikkerheden ved genom-centerets opbevaring af DNA-oplysninger som et problem. Thomas Birk Kristiansen er ikke it-sikkerhedsmand, men det er heller ikke et spørgsmål om firewalls, intrusion detection og lignende sikkerhedsforanstaltninger, som optager ham, når han sætter spørgsmålstegn ved sikkerheden.

– Helt overordnet er jeg overbevist om, at de ansvarlige vil sørge for, at den tekniske sikkerhed bliver i verdensklasse. Det er ikke så meget hacking, vi er bange for, men mere for, at den lovlige adgang er for enkel og uden den privatlivsbeskyttelse, som er helt nødvendig. Vi ved, at man vil kunne fremsøge folk med deres genetiske profil og samkøre med andre registeroplysninger uden at indhente samtykke. Det ved vi, da politiet kan bruge databasen til at fremsøge folk, siger Thomas Birk Kristiansen.

I februar oplyste sundhedsministeren til Politiken, at i ”ekstreme situationer” og ved ”helt særlige forhold” kan en domstol ”helt ekstraordinært” give politiet adgang til DNA-registeret. Det betyder, at DNA-registeret ikke opbevarer oplysningerne anonymiserede, men er personhenførbare. Det åbner selvfølgelig op for samkøring med andre registre, hvor øvrige sundheds- og personlige data er registreret.

For din egen skyld – eller samfundets?

Det er da også et af formålene med genom-centeret. Centeret er et led i strategien for at gøre Danmark til en ledende nation inden for såkaldt Personlig Medicin. Som det hedder i Sundheds- og Ældreministeriets ”National Strategi for Personlig Medicin 2017 – 2020” i et afsnit om Nationalt Genom Center: ”Muligheden for på sikker vis at kunne anvende genetisk information sammen med oplysninger fra eksisterende registre, databaser og informationskilder er centralt for at udfolde potentialet for Personlig Medicin i Danmark.”

Personlig Medicin indbefatter forebyggende sygdomsbekæmpelse, hvor eksempelvis en borger med genetisk disposition for en sygdom kan frarådes en bestemt livsstil, som måske endda er identificeret ved samkørsel af data fra andre registre.

Det er måske grænseoverskridende privatlivssnageri for nogle, men hvis man undgår, at en sygdom fremprovokeres af en livsstil, så er det vel OK?

– Der er nogle mennesker der gerne vil deltage i den slags, og det er fint, men lad os se på, hvilke interventionsmuligheder, der er, hvis man sammenkører genetisk information med andre sundhedsdata. De finder ud af, at Thomas er ved at blive syg. Hvad skal man så gøre? Så kan man gribe ind med de sædvanlige ting, som vi allerede ved: Thomas, du skal spise mere broccoli, du skal holde op med at ryge, du skal holde op med at drikke og så videre. Det er noget, som vi allerede ved, siger Thomas Birk Kristiansen.

Råd, vejledning – eller krav?

Thomas Birk Kristiansen mener, at det i virkeligheden handler om at identificere, hvilke borgere der potentielt kan blive en belastning for sundhedssektoren.

– Det, man kommer til at bruge alle de data til, er at segmentere borgere i dyre og billige borgere. Så kan man intervenere over for de borgere, som er dyre for sundhedssektoren, siger han.

Hvad den intervention kommer til at bestå af, kan man gætte på. Den kan bestå af gode råd og vejledninger, men måske også deciderede krav om livsstilsændringer? Som der står i rapporten ”Fem teknologiske temaer”, som KL publicerede i starten af i år: ”Med flere person-nære data og sensorer bliver det lettere langt tidligere at forudse f.eks. livsstilssygdomme. Det kan rejse diskussioner omkring kommunernes krav til borgere.”

Her skal det understreges, at rapporten er ment som inspiration for kommunerne - der er ikke tale om love eller bekendtgørelser.

Tværsporet fra Horsens

Det er dog ikke kun i Blue-sky-thinking-rapporter, at identifikation af borgere med store træk på sundhedssektoren er noget, som beslutningstagere er interesserede i.

Region Midtjylland er allerede i gang med forskningsprojektet Tværspor, hvor data om 170.000 borgere i regionen indsamles og analyseres. Det omfatter data – hvoraf nogle går mere end fem år tilbage i tiden - om blandt andet sundhedsdata som recepter og laboratoriesvar, oplysninger fra kommunerne om eksempelvis hjemmehjælp og fra Arbejdsmarkedsstyrelsens DREAM-register, som indeholder oplysninger om sociale ydelser som sygedagpenge og kontanthjælp. På Region Midtjyllands website beskrives Tværspor-projektet på følgende måde: ”0,7 % af borgerne i Horsens-området står i dag for knap 30 % af alle de akutte indlæggelser på hospitalet. Men hvad er årsagen til, at en lille gruppe borgere bliver akut indlagt igen og igen? Og kan nogle af indlæggelserne forebygges?  Dén viden skal det fem-årige forskningsprojekt 'Tværspor' nu tilvejebringe.”

Hvis Tværspor-projektet også havde genetisk information til rådighed, kunne det ses som en form for prototype for den Personlig Medicin, som Sundheds- og Ældreministeriet beskriver i sin strategi.

Gitte Kjeldsen, projektleder for Tværspor, oplyser dog til Prosabladet, at genetisk information ikke er med projektet: ”Vi har ikke overvejet at anvende genetiske data i forskningsdatabasen og har derfor heller ikke undersøgt, om der er praktiske forhindringer/udfordringer. I forhold til Tværspor - og de sundhedsdata, som det indeholder - så har vi fået tilladelse fra Styrelsen for Patientsikkerhed og Datatilsynet til at oprette forskningsdatabasen, men vi har ikke undersøgt, om det er muligt at udvide denne med genetiske data.”

Underminerer den danske tillid

Selvom Tværspor-projektet ikke inddrager genetisk information, så vil vi højst sandsynligt se det i kommende projekter. Det er jo centralt for Sundhedsministeriets strategi for at ”udfolde potentialet” for Personlig Medicin i Danmark at ”anvende genetisk information sammen med oplysninger fra eksisterende registre, databaser og informationskilder.”

Hvis det ikke er klart for en patient, hvad formålet med Nationalt Genom Center er, og danskerne ikke har mulighed for at give et informeret samtykke om anvendelsen af deres mest personlige data, DNA, så er Thomas Birk Kristiansen bange for, at den danske tillid til myndighederne og lægerne undermineres.

– Vi mener, at man går til lægen for at blive behandlet, og for at lægen kan arbejde med de oplysninger, man giver - ikke for at stille data til rådighed for en central database, hvor DNA-oplysninger kan blive beriget med data fra andre registre med henblik på at profilere folk. Normalt forventer man diskretion og anonymitet, når man går til lægen, siger han.


Læs også...

Hvor kommer hackerne fra? Hvad har krigen i Ukraine betydet for cyberkriminaliteten? Og hvor godt rustede er vi egentlig mod truslerne?…

Vi har set flere eksempler på, at virksomhedsplatforme misbruger begrebet 'selvstændig' for at undgå omkostninger til for eksempel løn under sygdom og…

Hvis du er blevet sagt op eller selv har valgt at fratræde en stilling, så har du mulighed for at få fri med løn til den nødvendige jobsøgning og til…

Uddannelse i it-arkitektur samler programmering, design og forretningsforståelse under en paraply. Den er skræddersyet til mange virksomheders krav og…

Ny forskning peger på, at du selv kan gøre en del for at forebygge demens. I det hele taget har de senere års forskning fokuseret på, hvad både kost,…

Prøv dig frem. Der er nemlig forskel på, hvad man lærer på universitetet, og hvad man anvender i praksis, når man står i et datacenter. Det fortæller…

En gruppe it-specialister sørger for, at vi overhovedet kan bruge internettet uden at sidde fast i trafikpropper eller ryge de forkerte steder hen. De…

I december 2023 startede 25-årige Emil i cyberværnepligten på Ryes Kaserne i Fredericia. Han håber, at han med den særlige værnepligt i bagagen kan…

Når det hele brænder, og et hackerangreb er i gang, bevarer Christian Henriksen roen og overblikket – det har han nemlig lært i Forsvaret, hvor han…

For fire år siden startede de første cyberværnepligtige i Forsvaret, og nu er hold otte i gang på kasernen i Fredericia. Forløbet klæder de unge på…