Vejen skal banes for et nyt decentralt data-­økosystem, mener Jon Lund, der er dansk direktør i Polypoly. Foto: Magnus Møller

privatliv

Tag dine data tilbage

Data skal tjene den, der producerer dem. Polypoly, et nyt europæisk kooperativ, vil med inspiration fra andelsbevægelsen give dig magten over en af de vigtigste ressourcer i vores tid – dine egne data.

Stop sharing data, start sharing algorithms.

Under dette slogan vil et nyt europæisk data-kooperativ skabe et økonomisk grundlag for, at vi selv kan score gevinsten på alle de data, der i øjeblikket flyder rundt i det digitale univers og gør andre rige.

Bevægelsens navn er Polypoly – en økonomisk term, der betyder ’mange til mange’. Den tyske it-iværksætter Thorsten Dittmar grundlagde for knap to år siden projektet, og han har samlet et internationalt team bestående af ”dataloger, it-folk dedikeret til open source, nørder og talknusere”, som der står på Polypolys hjemmeside.

Ambitionen er intet mindre end at revolutionere den digitale økonomi.
– Polypoly vil skabe en decentral model, der sætter brugernes privatliv først. Vi vil udvikle en teknologi, hvor brugeren får kontrol over egne data, og hvor data-kapitalen bliver fordelt mere retfærdigt, siger Jon Lund, der ved årsskiftet takkede ja til at blive direktør for Polypolys nyåbnede danske afdeling.

For som han siger:
– Vi har skabt en verden fyldt med data og digitale tjenester. Og jeg elsker det. Jeg er eksempelvis gået all in på at lære at spille guitar på YouTube. Skyggesiden er dog, at data er blevet supercentraliseret hos nogle få kæmpestore virksomheder. Men det er basalt set vores data – dine og mine. Ikke tech-giganternes. Vores mål er, at vi selv får værdien af vores data uden at skulle dele dem med nogen.

Vores mål er, at vi selv får værdien af vores data uden at skulle dele dem med nogen
- Jon Lund, dansk direktør i Polypoly

Når kun en håndfuld giganter høster alle data og derved også alle gevinsterne, betyder det ifølge Jon Lund først og fremmest, at innovationen bremses. Det er svært at skabe nyt, når kun mastodonterne sidder på det digitale råstof, der er grundlaget for at kunne skabe nye nyttige tjenester.
– Samtidig er det et problem for os borgere, at vores data er så spredt. Det skaber usikkerhed og utryghed, når vi oplever ikke at have kontrol med vores data. Og så er der jo et kæmpestort fairness-problem. For de store tech-giganter er blevet store ved at have beslaglagt mine data, uden at jeg får noget igen, siger Jon Lund.

Den danske direktør har faktisk brugt en god bid af sin hidtidige karriere på at skabe tracking og reklameteknologi. Blandt andet udviklede, implementerede og drev han Danmarks største tracking- og analyseplatform Gemius for Berlingske, JP/Politiken, DR, TV 2 og den øvrige danske mediebranche i regi af brancheforeningen FDIM, nu Danske Medier.
– Men dataskandalen med Cambridge Analytica blev en gamechanger for mig, siger han.

Derfor har han de seneste fem år arbejdet for at finde et alternativ til den forretningsmodel, han selv har været med til at skabe. Og det fandt han altså hos Polypoly.

Nøglen

Syv milliarder mennesker bruger p.t. digitale tjenester, lige fra skridttællere, pengetransaktioner til dialog med skattemyndigheder.
– Tænk på alle de data, der er genereret. De er p.t. under lås og slå, men vi har fundet en nøgle, siger Jon Lund.

Nøglen hedder PolyPod og er en app, der kan hentes i App Store eller GooglePlay.

CV

Jon Lund

Alder: 53 år

Uddannelse:
Cand.scient.pol., Aarhus ­Universitet, suppleringsuddannelse i humanistisk informatik, Aalborg Universitet.

Karriere:
1996-2000: Konsulent, ­Schultz Information/Data
2001-2004: Projektleder, Mediehuset Ingeniøren
2004-2009: Direktør, ­Foreningen af Danske ­Interaktive Medier
2009-2014: Selvstændig konsulent og analytiker
2014-2016: Head of
Online Communications,
Danske Bank
2017-2020: Digital strategikonsulent, eCapacity
2020- Direktør, Polypoly,
Danmark

Censor i Informationsvidenskab og Interaktive medier.

Den består af tre centrale dele. En data-wallet, der er din egen personlige databank. En virtuel server, der kan køre beregninger på dine data. Og en adgang til Polypolys featurestore, der er en slags app-store. Her kan virksomheder og andre med interesse i, hvad dine data kan fortælle dem, lægge deres egne algoritmebaserede features ind.
– Som bruger kan du så hente de features ned, du har lyst til, og – mod betaling eller som donation – sætte dem til at analysere på dine data. Du sender kun resultatet af analysen retur. På den måde sælger du ikke dine data. Du lejer dem og din processorkraft ud. Det er dig, der har kontrollen, siger Jon Lund.

Dermed sikrer PolyPod’en, at dine private anliggender forbliver private, fordi data bliver på brugerens egne devices, og det er også her, algoritmernes beregninger foretages.
– Tjenesterne sender algoritmerne til mig på mit device, og jeg giver svaret og kun svaret. Dermed kommer man også helt uden om nogen tredjeparter. Vi vender simpelthen tingene på hovedet, siger Jon Lund.

Når man har downloadet PolyPod’en til sin telefon, er det allerførste skridt at hive sine data hjem.

Derfor har Polypoly udviklet en Facebook-importer, der henter alle de data om dig, som tech-giganten ligger inde med. Data bliver også sorteret, og layoutet gør det overskueligt at finde rundt i datamængden.

Planen er, at der også udvikles en importer til blandt andet Google, Amazon, Netflix og Spotify. I alt 14 importere til de største data-sugere er på tegnebrættet. På den måde vil den enkelte bruger få opbygget et solidt datasæt, der fremover kun tjener dataejeren.
– Ved at hente de data, der p.t. ligger på disse tjenester, vil du kunne samle et temmelig potent databillede af, hvem du er, og hvad du gør, på din egen mobil. Det er utrolig værdifulde oplysninger, siger Jon Lund.

Og den værdi skal tilfalde dataejeren.
– I øjeblikket taler vi om et potentiale på 1.500 kroner om måneden. Det er da et perspektiv. Man vil kunne komme til at tjene penge på sin processorkraft og de data, man stiller til rådighed, siger Jon Lund.

Pengene går direkte til brugeren på nær to procent, der går til Polypoly.

Andelstanken

Polypoly kalder sig et kooperativ, for inspirationen er hentet i andelsbevægelsen, hvor bønder sluttede sig sammen, i protest over at der var godsejeren, der tjente penge på deres mælk, korn og kvæg.
– Kun i fællesskab kan vi genvinde kontrollen over vores tids vigtigste råstof. Det er derfor, vi har etableret os som en andelsvirksomhed. I Polypoly er vi fælles om at bestemme, fælles om at eje og fælles om at tjene penge, siger Jon Lund.

Det koster 35 kroner for en andel, der giver ret til et eventuelt overskud af Polypolys indtjening. Vigtige beslutninger vil blive truffet af medlemmerne på generalforsamlingen, og som medlem har du én stemme, uanset hvor mange andele du ejer. Ingen hostile take over skal være muligt.
– Bliver vi en reel konkurrent, vil de store tech-virksomheder ikke sidde på hænderne, siger Jon Lund.

Med PolyPod sælger du ikke dine data. Du lejer dem og din processorkraft ud
- Jon Lund, dansk direktør i Polypoly

Den danske direktør håber, at mange af PROSAs medlemmer har lyst til at springe på projektet allerede nu og blive andelshavere i Polypoly.
– Vi har brug for at stå sammen. Den teknologi, vi udvikler, tilhører vores medlemmer, og medlemmerne er med til at forbedre og udbygge PolyPod’en, siger han.

PolyPod’en vil være i konstant udvikling, fordi der skal opdateres, forbedres og forhåbentlig bygges masser af nye features. Alt er open source, for også her er filosofien, at man bedre når sine mål i fællesskab, end man gør det alene.

Håbet er en europæisk andelsbevægelse.
– Europa er vores erklærede domæne. Vi tror på den europæiske tech-tilgang, hvor målet er at skabe større kontrol med borgernes egne data og privatliv, siger Jon Lund.

Succeskriterium

En af de vigtigste opgaver for den danske direktør er at skaffe features til PolyPod’ens butik.
– Det er et helt afgørende succeskriterium at få overbevist forretninger, virksomheder, organisationer og sågar offentlige myndigheder om, at det giver mening at udvikle de såkaldte algoritme-baserede features til PolyPod’en, så de kan få adgang til de data, der er værdifulde for dem, siger han.

For skal Polypolys model være levedygtig, skal den enkelte bruger kunne bruge sine data til noget – og dermed tjene penge.
– Nøglen er virksomheder og organisationer. Hvis de bygger Polypoly ind i deres egne apps, bliver deres kunder jo automatisk Polypoly-brugere, forklarer Jon Lund.


Der er allerede gang i flere samarbejder.

Blandt andet har en delebil-organisation henvendt sig. Helt centralt for den er, at kunderne kan få fat i en bil, når de har brug for en. I øjeblikket bruger de kunstig intelligens til at forsøge at estimere, hvor deres biler skal placeres. De data, der p.t. er til rådighed, er mange og af svingende kvalitet. Men med Polypolys hjælp kan de få udviklet en feature, der kan få lov til at kigge i medlemmernes kalenderaftaler og lokationsoplysninger og hele tiden gætte på, hvor mange biler der er brug for hvor. Uden at hverken aftaler eller lokationer nogensinde forlader medlemmets mobil.

Polypoly og dataøkonomien i dine lommer

Del algoritmer, ikke data. Sådan lyder mottoet fra Polypoly, der med Polypod-appen vil bane vejen for et nyt decentralt økosystem for data. Hør om teknologien bag, og hvordan den kan anvendes — både af dig som privatperson og af virksomheder og organisationer. Onsdag 1. juni kl. 17.00-19.00 i PROSA København, mødelokalet ADA, Vester Farimagsgade 37A.

Delebil-organisationen skal naturligvis betale for tjenesten, men det er ifølge Jon Lund billigere end det, de i dag bruger på at få adgang til data, bearbejde dem og ikke mindst opbevare dem sikkert. For alt foregår på brugernes mobiltelefon.
– Beregninger viser, at det koster virksomheder op mod 100 kroner om året pr. bruger at vedligeholde deres kundebaser, siger Jon Lund.

Også et eksklusivt tøjfirma, der har et bæredygtigt koncept for produktionen, kan se perspektiver i en Polypoly-­algoritme.

Firmaet producerer først tøj, når de har modtaget en konkret bestilling fra en kunde. Tøjet sys efter kundens præcise mål, og firmaets idé var først, at kunderne skulle sende et billede af sig selv til firmaet, der er så kunne tage mål ud fra billedet.
– De blev dog nervøse over risikoen for datalæk, hvis de ligger inde med en database fuld af halvnøgne mennesker, forklarer Jon Lund.

Med Polypoly-modellen vil billederne dog aldrig forlade den enkelte brugers telefon.

Med en algoritme-feature vil firmaet kun modtage data om de specifikke mål, skrædderen skal bruge. Billedet af kunden bliver på telefonen og kan slettes, når ordren er afsendt.

Stort potentiale

Det er ikke kun private firmaer, der kan se perspektiver i det nye data-kooperativ.

Polypoly er også blevet udvalgt som partner i et stort EU-projekt, der skal sikre effektiv og samtidig privatlivsbeskyttet kommunikation i sundhedsvæsenet. Både ­Siemens, IBM, et stort tysk hospital og en stribe anerkendte forskere er med i projektet.

Planen er at indføre en digital kommunikation, der kan få alle systemer – hospitaler, klinikker, praktiserende læger, forsikringsselskaber og forskere – til at tale sammen om den enkelte patient.

Data er nyttige og super-værdifulde, og de skal ikke gemmes under madrassen
- Jon Lund, dansk direktør i Polypoly

Patientens data vil ligge samlet på patientens telefon og kun blive delt med de instanser, der har brug for det – og kun med adgang til lige præcis de informa­tioner, der er relevante for den enkelte instans.
– Der er en fantastisk interesse for Polypoly, og mange kan se fidusen i det, vi har at tilbyde. Der er rigtig mange virksomheder og myndigheder, der gerne vil lave nogle gode datadrevne løsninger uden at fucke deres brugere. Det ligger jo også lige oven på GDPR. Jeg er faktisk meget overrasket. Der sidder folk ude i store organisationer, der gerne vil gøre det rigtige. Så giv mig et ring, og så gør vi det sammen, siger Jon Lund.

Han understreger, at revolutionen af datacentralisme ikke betyder færre data eller færre digitale løsninger:
– Data er nyttige og super-værdifulde, og de skal ikke gemmes under madrassen. I Polypoly er vi bestemt ikke puritanere. Men vi er heller ikke apatiske. Med vores forretningsmodel kan vi vende udviklingen i den rigtige retning.

PROSA og P-numre

PROSA har i flere år været på jagt efter noget i stil med Polypoly, fortæller it-politisk rådgiver Ole Tange.
– Vi vil meget gerne minimere mængden af informationer, vi har på vores medlemmer. Vi vil naturligvis gerne vide det, der er vigtigt for vores specifikke servicering af medlemmet. Men vi behøver ikke at vide alt muligt andet, siger han.

Faglige organisationer ligger inde med store mængder af personfølsomme oplysninger om medlemmerne.
– Det ønsker vi faktisk ikke. Så vi vil gerne have udviklet features, der kun henter de præcise oplysninger, som vi har brug for. Den slags er der virkelig perspektiver i, siger Ole Tange.

I øjeblikket skal der underskrives en masse tro og love-­erklæringer i forbindelse med sagsbehandling, som skal forhindre misbrug af personfølsomme oplysninger.
– Men vi vil hellere have, at det er medlemmet, der er i kontrol med data. Hvorfor skal vi ligge ind med de oplysninger? Privatlivsbeskyttelsen bør tages seriøst, siger Ole Tange.

Han mener, at en sådan tilgang er at gå all in på GDPR, og samtidig vil man som forening ikke længere skulle bekymre sig om indbrud og datalæk.

Helt konkret er PROSA interesseret i P-numre. P-nummeret er trykt på medlemmernes lønseddel og viser, hvor et medlem arbejder. Ikke bare arbejdspladsen, men lokationen. Det er en meget relevant oplysning for PROSA i arbejdet med at organisere medlemmerne.
– PROSA og Polypoly er derfor i gang med at udvikle to prototype-features. Den ene skal kunne hente P-nummeret fra SKAT via e-indkomst til medlemmets PolyPod. Og den anden skal kunne sende P-nummeret fra PolyPod’en til PROSA, forklarer Ole Tange.

PROSAs it-politiske rådgiver finder samarbejdet med Polypoly helt naturligt.
– Vi har en fælles interesse. Vi kan ikke drive et sådant udviklingsprojekt selv. Men det kan Polypoly. De udvikler de features, vi ønsker. Det er det, de tjener deres penge på. Vi er faktisk så langt, at vi har en prototype, og kernefunktionen virker. Nu skal layoutet på plads, siger han.

Han håber, at andre fagforeninger vil springe med på projektet, da alle ifølge Ole Tange vil have interesse i at kunne tilgå oplysninger som medlemmers P-nummer.

Realistisk projekt
Ole Tange har tidligere set lignende projekter kuldsejle. Men der er flere elementer i Polypoly, der ifølge den it-politiske rådgiver peger på succes. Især fordi Polypoly er baseret på open source, er der reelt en chance, mener han.
– Det er supervigtigt for os, at Polypoly er baseret på open source. Det skal være fri software, hvis vi skal være med. Ellers er der en risiko for walled gardens, og det ønsker vi ikke. Det skal være ligesom e-mail, hvor alle uanset valg af tjeneste kan kommunikere med hinanden, siger Ole Tange.

Han peger også på, at Polypoly teknisk genbruger standarder, der allerede findes. Og det er i hans øjne godt.
– Der er faktisk ingen røde lamper, der lyser. Polypoly siger meget ærligt, at vi kan tage vores kode med os, hvis vi bliver utilfredse. Vi har som nævnt haft de her tanker igennem noget tid, og nu ser det ud til, at vi sammen med Polypoly kan nå i mål, siger Ole Tange.

Når de to features til P-numrene er på plads, bliver udfordringen selvfølgelig at få overbevist medlemmerne om at downloade PolyPod'en og tillade PROSAs features, medgiver han. Men han tror, at de fleste medlemmer kan se fordelene, og han kan se store perspektiver:
– Næste skridt kunne meget logisk være at udvikle en feature i forbindelse med vores lønstatistik, hvor vi skal bruge lønoplysninger for januar måned. Hvis vi kunne hente de tal, vi har brug for, via en Polypoly-­feature, tror jeg, vi ville få en mere præcis lønstatistik, og det vil være til stor fordel for medlemmerne.


Læs også...

I december 2023 startede 25-årige Emil i cyberværnepligten på Ryes Kaserne i Fredericia. Han håber, at han med den særlige værnepligt i bagagen kan…

Når det hele brænder, og et hackerangreb er i gang, bevarer Christian Henriksen roen og overblikket – det har han nemlig lært i Forsvaret, hvor han…

For fire år siden startede de første cyberværnepligtige i Forsvaret, og nu er hold otte i gang på kasernen i Fredericia. Forløbet klæder de unge på…

Det er et stort skifte at gå fra den "grønne" værnepligt til cyberværnepligten, fortæller 20-årige Ruben. Cyber ops-forløbet, hvor de værnepligtige…

23-årige Christian havde arbejdet med it i flere år, inden han startede i cyberværnepligten. Han drømmer om at arbejde i Forsvaret fremover, for her…

På få minutter komponerede Ole Tange en PROSA-slagsang med tekst fra ChatGPT, og med musik, sang, beats og kor fra Udio.com. "Det fungerer, det er…

Natasha Friis Saxberg er en af de mest markante stemmer, når det handler om at sætte dagsordener inden for it og tech herhjemme. Hun er direktør for…

Selvom Anna igen og igen fortalte sine ledere, at den kode, hun og kollegerne arbejdede med, ikke var god nok, blev der ikke lyttet – men der blev…

Dagligt hører vi om nye hackerangreb, og frygten for, at store angreb kan lægge vores samfund ned, bliver mere og mere reel. Nye it-sikkerhedsregler…

I år har 5.187 personer søgt ind på en it-uddannelse via kvote 2. Det er 10 pct. flere end i 2023.