Foto: Shutterstock

arbejdskamp

Topchef forlader Amazon i solidaritet med fyrede lagerarbejdere

Amazons virksomhedskultur er giftig, mener nu tidligere vicepræsident Tim Bray. Han har netop forladt stillingen i protest over firmaets behandling af de medarbejdere, der åbent taler om urimelige arbejdsvilkår på lagrene.

Amazons håndtering af de lagermedarbejdere, der afslørede urimelige forhold for ansatte i online-butikkens lagre i forbindelse med Covid-19, har fået Tim Bray, medopfinder af XML-sproget og vicepræsident (VP) i Amazon Web Services, til at forlade firmaet.

Og han smækker højlydt med døren i et åbent brev på sin hjemmeside, hvor han forklarer sine bevæggrunde. Amazons opførsel er ifølge Tim Bray ”et bevis på en åre af giftighed, der løber gennem virksomhedens kultur. Jeg vælger hverken at servere eller drikke den gift”.

Han peger på, at Amazons strategi under coronakrisen har været at fyre aktivister og skræmme dem både i pressen og bag lukkede døre. Men der har været flere bekræftede tilfælde af coronavirus på Amazons amerikanske lagre, og ansatte har igen og igen ytret, at virksomheden ikke gør nok for at beskytte dem.

Tisser i flasker

Amazon-medarbejdere verden over har længe været utilfredse med deres løn- og arbejdsvilkår. The New York Times skrev i 2015 en artikel, der afslørede den hårde og kontante kultur, der hersker på Amazons lagre i USA.

”Hvis ikke du er i stand til at give alt, hvad du har, og arbejde 80 timer om ugen, bliver det set som en kæmpe svaghed”, udtalte en af de i alt over 100 Amazon-medarbejdere, som avisen interviewede.

Siden har europæiske medarbejdere fortalt lignende historier. Britiske og franske Amazon-ansatte klagede blandt andet over, at de er nødt til at tisse i flasker, fordi de ikke har tid til at gå på toilettet, hvis de skal nå målet om at pakke 300 pakker i timen. Derudover fortalte de, at medarbejderne får strafpoint fra ledelsen, hvis de taler sammen. Tre strafpoint, og det er ud.

En af aktivisterne under coronakrisen var Bashir Mohamed, der endte med at blive fyret i april. Over for CNN Business udtalte Amazon, at han blev fyret på grund af uhensigtsmæssigt sprog og opførsel og for overtrædelse af regler om at holde fysisk afstand.

Bashir Mohamed ser ikke overraskende tingene lidt anderledes.
”De fyrede mig for at gøre andre bange”, sagde han i samme artikel.

Sagde op i protest

Tim Bray skriver i sit blogindlæg, at han forsøgte at påvirke beslutningerne internt – men altså forgæves:
”At forblive med at være en Amazon VP ville have betydet, at jeg indirekte godkendte handlinger, som jeg foragter. Så jeg sagde op”, skriver han videre.

Han understreger, at der for de ansatte i Amazon Web Services, hvor han arbejdede, var ordentlige arbejdsvilkår. Men det var der en grund til, fortsætter han:
”Selvfølgelig har de ansatte her magt. Gennemsnitslønnen er ret høj, og enhver, der er utilfreds, kan gå over på den anden side af gaden og få et andet job, der giver det samme eller endda er bedre betalt”, lyder hans analyse.

Sådan er det ikke for lagermedarbejderne i Amazon. De er blandt andet pressede af den store arbejdsløshed, der hersker i USA. Derfor har de ikke meget magt, og det betyder åbenbart, ”at man behandler dem som skidt”, konkluderer den tidligere topchef.

Læs hele blogindlægget Bye, Amazon


Læs også...

Hvor kommer hackerne fra? Hvad har krigen i Ukraine betydet for cyberkriminaliteten? Og hvor godt rustede er vi egentlig mod truslerne?…

Vi har set flere eksempler på, at virksomhedsplatforme misbruger begrebet 'selvstændig' for at undgå omkostninger til for eksempel løn under sygdom og…

Hvis du er blevet sagt op eller selv har valgt at fratræde en stilling, så har du mulighed for at få fri med løn til den nødvendige jobsøgning og til…

Uddannelse i it-arkitektur samler programmering, design og forretningsforståelse under en paraply. Den er skræddersyet til mange virksomheders krav og…

Ny forskning peger på, at du selv kan gøre en del for at forebygge demens. I det hele taget har de senere års forskning fokuseret på, hvad både kost,…

Prøv dig frem. Der er nemlig forskel på, hvad man lærer på universitetet, og hvad man anvender i praksis, når man står i et datacenter. Det fortæller…

En gruppe it-specialister sørger for, at vi overhovedet kan bruge internettet uden at sidde fast i trafikpropper eller ryge de forkerte steder hen. De…

I december 2023 startede 25-årige Emil i cyberværnepligten på Ryes Kaserne i Fredericia. Han håber, at han med den særlige værnepligt i bagagen kan…

Når det hele brænder, og et hackerangreb er i gang, bevarer Christian Henriksen roen og overblikket – det har han nemlig lært i Forsvaret, hvor han…

For fire år siden startede de første cyberværnepligtige i Forsvaret, og nu er hold otte i gang på kasernen i Fredericia. Forløbet klæder de unge på…