1. maj

Totalovervåget dystopi

Den teknologiske udvikling truer både arbejdsvilkår og frihedsrettigheder, sagde PROSAs formand Niels Bertelsen i sin 1. maj tale.

Den teknologiske udvikling bruges i stigende grad til at overvåge og undertrykke både borgerne i samfundet og de ansatte på landets arbejdspladser.

Sådan lød det fra PROSA-formand Niels Bertelsen i sin 1. maj-tale, hvor han rettede en hård kritik mod både virksomheder og politikere, der ukritisk omfavner teknologien som en mulighed til at kontrollere og overvåge borgere og medarbejdere.

— Den teknologiske udvikling spændes gang på gang for en grådig vogn, hvor den truer vores frihedsrettigheder og presser vores arbejdsvilkår, sagde Niels Bertelsen.

— Vi lever i en tid, hvor den siddende regering lover, at vejen til paradis er brolagt med nye overvågningsinitiativer, og at mere overvågning giver større frihed. Det viser krystalklart, at vi ikke kommer af med overvågningen, medmindre vi er klar til at blive ved med at kæmpe og debattere. Alternativet er, at vi skridt for skridt bevæger os i retning af en totalovervåget dystopi, fastslog PROSAs formand.

Han ser flere tegn på, at den teknologiske udvikling presser de ansatte på landets virksomheder.

Det gælder eksempelvis online-supermarkedet Nemlig, der har indført en model inspireret af Amazon, som er berygtet for sin kyniske udnyttelse af de ansatte med en så ekstrem overvågning og tidskontrol, at det ødelægger medarbejdernes fysiske og psykiske helbred.

— Det viser, hvilket arbejdsmarked vi ender med, hvis fagbevægelsen ikke kan organisere de ansatte og stille krav om en rimelig brug af teknologien på arbejdsmarkedet, sagde Niels Bertelsen.

Den teknologiske udvikling spændes gang på gang for en grådig vogn, hvor den truer vores friheds­ret­tig­heder og presser ­vores arbejdsvilkår
- Niels Bertelsen, formand for PROSA

Han appellerer samtidig til forbrugerne om at tage aktivt stilling, når de bliver bekendt med de rystende arbejdsvilkår, som er blevet afsløret hos både Nemlig, Wolt og Amazon:

— I fraværet af organisering hersker den rå konkurrence. Men vi kan også selv gøre en indsats ved at undlade at bruge de virksomheder, indtil de får aftalt nogle anstændige løn- og arbejdsvilkår, sagde han.

PROSAs formand fremhævede også, at coronakrisen har synliggjort sprækkerne i vores ellers stærke velfærdssamfund.

Mange er blevet hjulpet af trepartsaftaler, lønkompensation og hjælpepakker, men der er også mennesker, som bliver glemt og falder ud i arbejdsløshed.

Det har igen rejst debatten om dagpengesystemet, som er blevet alvorligt udhulet og forringet gennem de seneste to årtier.

— Vi skal bruge coronakrisens erfaringer til at kæmpe for et nyt og styrket sikkerhedsnet, som reelt skaber tryghed for borgerne i Danmark. Sikkerhedsnettet virker ikke, hvis mange frygter arbejdsløsheden og tvinges til at gå fra hus og hjem, hvis ulykken skulle ramme. Derfor skal vi have markante, reelle forbedringer i vores dagpengesystem, sagde Niels Bertelsen.


Læs også...

Hvor kommer hackerne fra? Hvad har krigen i Ukraine betydet for cyberkriminaliteten? Og hvor godt rustede er vi egentlig mod truslerne?…

Vi har set flere eksempler på, at virksomhedsplatforme misbruger begrebet 'selvstændig' for at undgå omkostninger til for eksempel løn under sygdom og…

Hvis du er blevet sagt op eller selv har valgt at fratræde en stilling, så har du mulighed for at få fri med løn til den nødvendige jobsøgning og til…

Uddannelse i it-arkitektur samler programmering, design og forretningsforståelse under en paraply. Den er skræddersyet til mange virksomheders krav og…

Ny forskning peger på, at du selv kan gøre en del for at forebygge demens. I det hele taget har de senere års forskning fokuseret på, hvad både kost,…

Prøv dig frem. Der er nemlig forskel på, hvad man lærer på universitetet, og hvad man anvender i praksis, når man står i et datacenter. Det fortæller…

En gruppe it-specialister sørger for, at vi overhovedet kan bruge internettet uden at sidde fast i trafikpropper eller ryge de forkerte steder hen. De…

I december 2023 startede 25-årige Emil i cyberværnepligten på Ryes Kaserne i Fredericia. Han håber, at han med den særlige værnepligt i bagagen kan…

Når det hele brænder, og et hackerangreb er i gang, bevarer Christian Henriksen roen og overblikket – det har han nemlig lært i Forsvaret, hvor han…

For fire år siden startede de første cyberværnepligtige i Forsvaret, og nu er hold otte i gang på kasernen i Fredericia. Forløbet klæder de unge på…