Forskning

Virksomheder narrer brugerne til mere dataovervågning

Kun 11,8 procent af hjemmesiderne i Storbritannien overholder GDPR-reglerne. Det viser et internationalt forskningsprojekt, som Midas Nouwens fra Aarhus Universitet har deltaget i.

Ambitionen for et internationalt forskningsprojekt, som Midas Nouwens fra Aarhus Universitet har deltaget i, har været at finde de virksomheder, der bryder lovgivningen og designer deres systemer på en måde, hvor de med vilje narrer brugerne til mere dataovervågning. For eksempel skal det være lige så nemt at afvise cookies som at acceptere dem, og der må ikke være sat flueben på forhånd i bokse om data-behandling eller salgstilbud. Forskningsprojektet er lavet i samarbejde med researchere ved University College London og MIT. Resultaterne er samlet i rapporten ”Dark Patterns After the GPDR”.

Hvordan forsøger virksomhederne at snyde brugeren?

Pop-up-vinduerne er designet med henblik på at nudge brugerne til at afgive deres samtykke. Det gør de for eksempel ved at skjule afvis-knappen på side 3, mens accept-knappen er placeret på side 1 og ofte er gjort ekstra stor, mens afvis-knappen blot består af en understreget tekst.

Var der noget særligt, der overraskede jer?

Den største overraskelse var, at blot fem virksomheder står bag næsten 60 procent af de ulovlige samtykke pop-ups, der bliver brugt på websider i hele Storbritannien. De virksomheder er: QuantCast, CookieBot, TrustArc, OneTrust og Crownpeak. Endnu mere chokerende er det, at disse virksomheder tillader, at websider konfigurerer pop-ups på ulovlige måder.

Hvorfor kan virksomhederne slippe afsted med det?

Den største udfordring ved GDPR er, hvordan reglerne kan håndhæves. Databeskyttelsesmyndighederne i forskellige lande mangler ressourcer. Det gælder både penge og bemanding, og det er derfor, at så mange websider kan slippe af sted med disse ulovlige aktiviteter. Myndighederne skal have flere ressourcer, men de kunne også bruge automatiske fremsøgningsmetoder, som vi har anvendt i vores undersøgelse.

Hvordan kan man som borger bedst gardere sig?

Man kan beskytte privatlivet ved at bruge Mozilla Firefox – en browser, der automatisk blokerer alle former for tracking gennem websider. Man kan også installere vores browserudvidelse. Vi har sammen med CAVI (Centre for Advanced Visualisation and Interaction) på Aarhus Universitet konstrueret en browserudvidelse, som automatisk sender et svar til disse samtykke pop-ups. Browserudvidelsen er en åben acces, hvilket vil sige, at alle kan bidrage til den github.com/cavi-au/Consent-O-Matic


Læs også...

På få minutter komponerede Ole Tange en PROSA-slagsang med tekst fra ChatGPT, og med musik, sang, beats og kor fra Udio.com. "Det fungerer, det er…

Natasha Friis Saxberg er en af de mest markante stemmer, når det handler om at sætte dagsordener inden for it og tech herhjemme. Hun er direktør for…

Selvom Anna igen og igen fortalte sine ledere, at den kode, hun og kollegerne arbejdede med, ikke var god nok, blev der ikke lyttet – men der blev…

Dagligt hører vi om nye hackerangreb, og frygten for, at store angreb kan lægge vores samfund ned, bliver mere og mere reel. Nye it-sikkerhedsregler…

I år har 5.187 personer søgt ind på en it-uddannelse via kvote 2. Det er 10 pct. flere end i 2023.

Den to-årige overenskomst for ansatte i staten er endelig forhandlet på plads for de enkelte organisationer. For ansatte på PROSAs overenskomst…

33-årige Ahmed Zewain drømte om at blive astronom eller astrofysiker, men i dag laver han AI-algoritmer. Han er god til matematik – ikke sådan…

Det er en leg at kode for Simon Moe Sørensen – men det er ikke nok, at du laver verdens flotteste kode, hvis du gerne vil være en succesfuld data…

Politisk rådgiver og talnørd hos PROSA, Ole Tange, giver her en hurtigt introduktion til kryptering.

Musk sagsøger ChatGPT, Instagram mest downloadede app, Netcompany-sagen ruller videre, flere får terapi af chatbots, Apple får kæmpebøde fra Vestager,…