ÅRET DER GIK

Ruby on Rails-stifter: 2024 vil vise, om AI kan leve op til hypen

Kunstig intelligens har været den helt store overskrift i 2023, og næste år vil det vise sig, om teknologien får den gennemslagskraft, som den er blevet spået. Det mener den danske programmør og racerkører David Heinemeier Hansson, som står bag Ruby on Rails. Han kalder AI ”den altdominerende usikkerhedsfaktor”, når det gælder teknologi.

 

Hvad var overskriften på 2023 set med dine tech-briller?

- Den altdominerende historie i 2023 var AI, og med god grund. Ikke siden det moderne internet blev introduceret omkring 1995, har der været mere optimisme og uvished om, hvordan fremtiden ser ud.

- ChatGPT blev det hurtigst voksende produkt nogensinde, og det virkede som om, der næsten ikke gik en måned mellem fundamentale hop fremad.

Hvilken overskrift vil du helst sætte på 2024?

- Overskriften for 2024 må være spørgsmålet, om AI nu også kan leve op til den hype, det stormede ind på scenen i 2023 med. Er det her endnu en virtual reality-fuser, eller er det, som da iPhonen satte gang i det mobile internet?

- Jeg er normalt meget skeptisk overfor ny teknologi, der lover at "lave om på det hele", men vil give AI en meget højere chance end normalt, for at det rent faktisk kommer til at passe. Det er dog i 2024, vi vil se, om det holder stik.

Er det her endnu en virtual reality-fuser?

Hvad tror du, er det primære samtaleemne i december 2024, når det handler om open source og programmering?

- Igen, AI. Det er den altdominerende usikkerhedsfaktor inden for alt teknologi. Vil GitHub's copilot rent faktisk gøre, at vi kan slippe afsted med halvt så mange programmører, der får lavet det dobbelte? Eller er det også endnu en No Code-fuser?

Kan du nævne tre ting/tendenser, du synes vi skal holde øje med 2024?

- Det er meget ensporet, men AI tager alle tre pladser. Lidt længere nede får vi så augmentet reality, specielt med Apple's nye visionbriller.

- Og så endnu længere nede er mere mundane fremskridt som muligheden for at slippe uden om de mobile app stores – enten på grund af EU's nye DMA lovgivning, som bør give os retten til at installere software fra hvor som helst, eller forbi webteknologierne endeligt er gode nok til, at vi ikke har brug for så mange apps.

Jeg er normalt meget skeptisk overfor ny teknologi, der lover at "lave om på det hele", men vil give AI en meget højere chance.

Hvad glæder du dig mest til i 2024?

- At se effekten af EU's DMA-lovgivning, og hvorvidt det endeligt får åbnet op for de mobile platforme. Og så igen om AI kan holde dampen oppe, og vi reelt får fundamentalt ændret den måde, vi skriver software.

Er der noget, som bekymrer dig, når vi taler om udviklingen i 2024?

- At EU tager med den ene hånd, når det kommer til fri tale online eller kryptering, hvad de giver med den anden, når det kommer til tech-monopolerne. Desværre er jeg nok mere bekymret end optimistisk på den front.


Læs også...

Du burde måske kende Alex Bores. For Big Tech kender ham, de frygter ham, og har lavet en super PAC, hvor de bruger millioner af dollars på tilsværte…

Hvis ikke vi vidste det før, så ved vi det nu. AI er rå geopolitiske muskler, som magtspillere helst holder til kroppen. Det lærte vi, da Anthropic i…

Nye AI-værktøjer kan generere apps og hjemmesider på få minutter. For UX-designere flytter arbejdet sig derfor fra at tegne alt selv til at vurdere,…

Når medarbejdere hele tiden skal vurdere AI-output, kan gevinsten hurtigt blive afløst af mental tåge, flere fejl og sværere beslutninger. Det kræver…

AI-agenter ændrer spillereglerne: Derfor skal virksomheder bygge anderledes

Jeanette Falk er assistant professor ved Department of Computer Science og vokset op med Doom og GTA, og vil bruge sin kærlighed til spil og viden om…

AI-agenter, særligt Claude Code fra Anthropic, har de seneste måneder forandret Juri Jensens måde at arbejde på. Han har arbejdet med IT siden…

Live coding vender god programmeringspraksis på hovedet: Her skrives koden direkte foran publikum, mens fejl, improvisation og fælles fumlen bliver en…

Det er en forpustet og bekymret tid for mange i IT-branchen. Måske fordi der er en følelse af, at toget kører nu, når det handler om at mestre og gøre…

Fagforeninger og politikere har mere end travlt, hvis de skal bjærge arbejdsmarked og overenskomster gennem AI og teknologiske landvindinger. Det…