Hvad gør du, hvis dine personlige oplysninger er blevet misbrugt på nettet, eller hvis du blevet ramt af et hackerangreb?
En mulighed er, at du ringer til 'cyberhotlinen for digital sikkerhed'.
Hotlinen blev lanceret i juni 2021, og siden da har den besvaret 56.000 henvendelser fra borgere og virksomheder. Det svarer til godt 1.500 opkald om måneden.
Cyberhotlinen er en del af Sikkerdigital.dk, som Digitaliseringsstyrelsen og Center for Cybersikkerhed står bag.
Styrelsen fortæller til PROSAbladet, at det især er private borgere, der gør brug af tilbuddet. 752 af de 56.000 henvendelser, som hotlinen har håndteret, har været fra virksomheder, mens resten har været fra almindelige danskere.
Spær MitID og kreditkortet
Når borgerne ringer til cyberhotlinen, er det typisk, fordi de har modtaget en falsk sms, e-mail eller telefonopkald, og de efterfølgende har udleveret nogle af deres personlige oplysninger.
Det kan også ske, at svindlerne er kommet i besiddelse af en borgers oplysninger på anden vis. Mange borgere ringer derfor også til hotlinen for at få hjælp til, hvad de skal gøre, hvis deres MitID eller CPR-nummer er blevet misbrugt.
Første opgave for supporteren er altid at stoppe skaden. Det gøres ved at spærre borgerens MitID og hjælpe med spærring af kreditkortet.
"Borgeren har ikke nødvendigvis lidt et økonomisk tab, men der er en risiko for det, da svindlere potentielt kan være i besiddelse af oplysninger, som kan misbruges," skriver Digitaliseringsstyrelsen til PROSAbladet og fortsætter:
"Første opgave for supporteren er altid at stoppe skaden. Det gøres ved at spærre borgerens MitID og hjælpe med spærring af kreditkortet. Herefter hjælper supporteren borgeren med at danne et overblik over skaden, og hvis der er andre personlige oplysninger involveret, får borgeren hjælp til at beskytte disse oplysninger, blandt i form af en kreditadvarsel. Til sidst vejledes borgeren i, hvordan et eventuelt tab håndteres. Blandt andet hvordan borgeren gør indsigelse og opretter politianmeldelse."
Når det er virksomheder, der ringer til cyberhotlinen, skyldes det i 80 pct. af tilfældene, at de er blevet ramt af et cyberangreb, og at de har brug for hjælp til at håndtere angrebet.
Er ikke stødt på deep fakes
I øjeblikket er deep fakes – altså digitalt manipulerede billeder eller videoer – højt på agendaen. Det er både offentlige profiler som politikere og tv-værter, men også privatpersoner, der kan få deres ansigt og stemme misbrgt i deep fakes.
Hos cyberhotlinen fylder fænomenet dog ikke særlig meget endnu.
Deepfakes er en ikke en teknologi og en svindelform, vi i hotlinen er stødt på endnu.
"Deepfakes er en ikke en teknologi og en svindelform, vi i hotlinen er stødt på endnu, men vi håndterer henvendelserne på samme måde som med alle andre, hvor det vigtigste er at finde ud af, om borgerens personlige oplysninger er kompromitteret," lyder det fra Digitaliseringsstyrelsen.
"Hvis borgeren alene har fået misbrugt sit billede og/eller sin stemme, men der ingen personlige oplysninger har været kompromitteret, kan borgeren vælge at anmelde forholdet til politiet, hvilket også vil være vejledningen fra hotlinen."
18 pct. kender til hotlinen
Siden cyberhotlinen blev lanceret, har Digitaliseringsstyrelsen kørt flere kampagner for at udbrede kendskabet til tilbuddet.
I efteråret 2023 kørte styrelsen den seneste kampagne, som både var rettet mod private borgere samt små og mellemstore virksomheder.
I dag er det omkring 18 pct. af borgerne og 16 pct. af virksomhederne, der har kendskab til cyberhotlinen, oplyser Digitaliseringsstyrelsen.
Politiet, banker, forsikringsselskaber og andre henviser desuden også løbende borgere til hotlinen, så flere og flere ved, at rådgivningen eksisterer.