Det faste job er blevet sagt op, og siden 1. januar 2016 har Peter Riisager arbejdet på fuld tid med DinGeo, som samler en lang række informationer om en specifik bolig ved indtastning af en adresse på dingeo.dk.
– Når jeg selv har købt hus, har jeg oplevet at skulle søge relevante informationer rigtigt mange forskellige steder. Så idéen med DinGeo er at samle det hele ét sted, forklarer han.
DinGeo trækker næsten udelukkende på åbne offentlige data. Forurening, støj, radonrisiko, drikkevandets hårdhed, salgspriser, lån i boligen og så videre hentes ind fra forskellige offentligt tilgængelige datakilder, inklusive realtidsopslag i DAWA (Danmarks Adressers Web API). DinGeo præsenterer ikke blot data, men beriger dem. Radonrisikoen er et eksempel. Her anvender DinGeo data fra en rapport fra Statens Institut for Strålebeskyttelse, men supplerer med lokale geologiske data og informationer fra BBR-registret, så risikoen for radonstråling på den konkrete adresse kan forudsiges mere præcist.
– Værdien af DinGeo ligger både i, at boligkøbere får et meget bedre og uvildigt grundlag for at vurdere den enkelte bolig, og at boligejere får nemmere tilgængelig information om deres egen bolig, siger Peter Riisager, som oprindeligt har en ph.d. i geofysik, men senere har suppleret med en diplomuddannelse i softwareudvikling fra IT-Universitetet.
”Det er mine data”
Ikke alle er lige begejstrede for den nemme adgang til informationer om en konkret bolig. Holdningen ”det er min bolig, så det er mine data” har Peter Riisager mødt flere gange, når folk har henvendt sig til ham. Bekymringen er naturligvis, at deres bolig bliver siet fra af potentielle købere, for eksempel fordi der kan være støjgener. DinGeos kort over potentielle støjgener illustrerer også en af problemstillingerne, ved at data fra det offentlige ikke længere kun distribueres til en snæver kreds af fagfolk.
– Kortet over potentielle støjgener bliver eksempelvis ofte set som en oversigt over den faktisk målte støj udtrykt i decibel. Men det er ikke tilfældet. Værdierne er baseret på en model, som ikke tager fuldstændig højde for forhold som bevoksning, nye lyddæmpende slidbanelag på tilstødende veje og andre tiltag, der dæmper støj. Her er der en udfordring med formidlingen og tolkningen af data, forklarer Peter Riisager.
Hvis folk henvender sig med en klage over, at DinGeo udstiller data på deres bolig, forklarer Peter Riisager, at disse data i forvejen og ofte i mange år tilbage har været offentligt tilgængelige – eneste forskel er, at de nu er blevet meget nemmere tilgængelige.
Hvad angår persondata, gør han alt for at holde sig inden for de lovmæssige rammer, der beskytter borgerens datasikkerhed, men erkender, at det er et meget komplekst område.
– Jeg kan sagtens sætte mig ind i bekymringen for, at kombinationen af flere datasæt kan risikere at ende ud i noget personhenførbart. Jeg gør, hvad jeg kan, for at overholde regler og love, men det bekymrer mig, at det er blevet så komplekst, siger han.
Stor interesse
Forretningsmodellen for DinGeo er ikke implementeret endnu. Peter Riisager har tre partnere, der har skudt penge i projektet, som for nylig også har modtaget støtte fra Innovationsfonden. Der er mange pengestærke aktører på boligmarkedet og store potentielle økonomiske gevinster. Så målet at bygge en platform, der effektivt kombinerer og analyserer de mange data og bruger dem til intelligent at forbinde disse aktører på boligmarkedet, har ifølge Peter Riisager et stort potentiale.
– Lige nu handler det om at skabe interesse for DinGeo, og vi kan se på de støt stigende besøgstal, at interessen er der, siger han.
Frikøbet indlysende rigtigt
Grunddataprogrammet og den nye Datafordeler har indtil videre ikke betydet det store for DinGeo-projektet, men Peter Riisager er meget begejstret for selve idéen med at stille offentlige data gratis til rådighed.
– Selve grundidéen med at frikøbe data, der er investeret mange skattekroner i at indsamle, er indlysende rigtig. Jeg er helt overbevist om, at når offentlige data først bliver sat i spil, vil der komme rigtigt mange gode anvendelser ud af det, som de oprindelige dataejere ikke nødvendigvis har tænkt på, siger han.
Han kan godt sætte sig ind i den bekymring, man som dataejer kan have, når ens data bliver sluppet ud til stadig flere mennesker uden for kredsen af professionelle samarbejdspartnere. Han ser dog et skift i grundholdningen hos flere offentlige dataejere.
– Tidligere var eksempelvis Danmarks Miljøportal meget fokuseret på kun at publicere data på sin egen portal, men nu er fokus klart skiftet til at få data ud til alle aktører, der kunne tænkes at anvende dem i deres løsninger, siger Peter Riisager.
Han har ikke en lang liste over data, det kunne være relevant at anvende på DinGeo, men som han ikke har adgang til i dag. Han vil dog i høj grad være interesseret i kunne anvende data fra Danmarks Statistik, som p.t. ikke er frikøbt.