Mind-video.com
Ovenstående link kommer fra Ole Tange, it-politisk rådgiver i PROSA.
Linket introducerer mindvideo – og som der står ”Cinematic Mindscapes: Høj-kvalitets video-genskabelser af hjerneaktivitet”.
Nedenunder er teksten:
”Vi foreslår Mind-Video, som progressivt lærer spatiotemporal information fra kontinuerlige fMRI-data gennem maskeret hjernemodellering + multimodal kontrastiv læring + spatiotemporal opmærksomhed + co-training med en udvidet stabil diffusionsmodel, der inkorporerer netværks-temporal inflation”.
På siden ser vi den video, som forsøgspersonen i en MR-scanner rent faktisk ser, og ved siden af vises de videofotos, som en AI-model genererer ud fra hjerneaktiviteten. Nu kan du se, hvad dine tanker ser, når du ser.....
De to videoer er sat op mod hinanden. De er overraskende ens – selvfølgelig ikke bullseye, men nok til, at man forstår, at det her næsten er uhyggeligt. Mennesker, der snakker sammen, sidder måske ved siden af hinanden og ikke over for. En vej, der bugter sig i naturen, har svage forskelle i forløb. En fugl ved vandløb er måske ikke en stork, men en anden stor fugl. Fisk kan have forskellige farver.
Det er sikkert cherry-picking. Men indvarsler alligevel nye tider.
Det går stærkt. Vanvittigt stærkt forstår man.
Det er i øvrigt uvist, hvorvidt tanker er omfattet af GDPR.
Vi er med i den vildeste udviklings-rutsjebanetur lige nu!
Nyt våben mod superbugs
Det er en del af den AI-orkan af nyskabelser, som er ved at ruske op i hele samfundet og får stadig større opmærksomhed. AI fandt tilsyneladende frem til et nyt antibiotikum, som kan bekæmpe de såkaldte superbugs, altså multiresistente bakterier og fungi, som i stigende grad kræver dødsfald på hospitaler over hele verden. Voksende resistens og manglende effekt af antibiotika er en af de største hovedpiner og skrækscenarier blandt læger.
Intet er og bliver mere helt det samme.
Kort forinden Mind-videoen havde Ole Tange sendt et andet link, der viser, hvor god AI-fotomanipulation allerede nu er blevet. Linket til et forskningspapir med titlen: ”Drag Your GAN: Interactive Point-based Manipulation on the Generative Image Manifold”.
På ingen tid kan du klæde folk ud, ændre deres form, udseende, positur, omgivelser og frisure. Og det er ikke til at se manipulationen.
– Som det er med det meste, vi ser lige nu, så er det version et, hvor vi godt kan spotte fejlene, men det kan vi ikke i version 3. Og version 3 kommer hurtigt, i hvert fald hvis vi skal se på udviklingen, siden ChatGPT kom frem i november og til i dag, hvor vi faktisk kan køre noget lignende på vores egen pc, siger Ole Tange.
– Vi er med i den vildeste udviklings-rutsjebanetur lige nu. Jeg tror, det er ved at gå op for lovgivere og embedsværk. De skal dog navigere mellem begrænsninger og at bremse så kraftigt op, at de stopper vigtig udvikling, tænk blandt andet på det ny antibiotikum, som vi alle har sukket efter, fortsætter han.
– Internettet havde glæde af at være ureguleret de første år. Jeg vil nok være tilbageholdende med at kræve kraftig regulering af AI nu. Vi befinder os på den lodrette udvikling af s-kurven. På et tidspunkt vil den flade ud.
I love GDPR
Ole Tange mener i øvrigt, at en af de væsentligste historier siden sidst er, at GDPR rundede fem år den 25. maj.
Han stillede selv op på fødselsdagen foran KL's hovedkvarter i en ”I love GDPR”-
T-shirt for at dele en huskekage ud til kommunerne om at passe på børns data.
Men hvad får en mand til at elske noget så tungt som GDPR, der ellers kan opleves som bureaukratisk og besværligt?
– Der er kommet fokus på en privatlivsbeskyttelse, som ikke har været der før. Bøderne har gjort forskellen, så virksomheder bliver nødt til at efterleve reglerne, forklarer Ole Tange.
Schrems vandt Libre-prisen.
Til gengæld er han mindre tilfreds med EU-Kommissionen.
– I 2015 fik aktivisten og juristen Max Schrems underkendt 'safe harbour-aftalen', som gjorde, at man kan sende data til USA. USA er i GDPR-forstand et usikkert tredjeland på grund af deres FISA-lovgivning, siger han og fortsætter:
– I 2020 fik samme Schrems så underkendt efterfølgeren, nemlig Privacy-shield. Man skulle synes, at det nu burde være klart, at det er ulovligt at overføre persondata til USA. Alligevel prøver EU-Kommissionen endnu en gang at ignorere Snowdens afsløringer ved at lave Privacy-shield 2, EU-US data-privacy-framework, konstaterer Ole Tange.
Det sker samtidig med, at det irske datatilsyn har udstedt en bøde på omkring ni milliarder kroner til Meta for brud på reglerne. Meta håber dog højst sandsynligt på at kunne trække betalingen i langdrag, til der foreligger en ny aftale – og dermed slippe for at skulle betale.
Ole Tange påpeger i øvrigt, at det her i GDPR-året ikke kunne være mere velvalgt, end at det netop var Max Schrems, der i maj modtog den danske Libre-pris for sin store indsats for at beskytte alle EU-borgeres data mod misbrug.
Jeg tror slet ikke, at vi er vågnet nok op endnu. Vi skal til at planlægge, hvordan vores samfund skal indrettes, hvis 30 procent bliver arbejdsløse.
The Godfather of AI er bange
Det var ved indgangen til samme maj, at Googles Godfather of AI Geoffrey Hinton trådte frem i medierne med en stor advarsel om netop konsekvenserne af brugen af AI – som skadelig og muligvis katastrofal for menneskeheden.
Hinton aktiverede dermed – igen – et politisk landskab og meningsdannere, som brugte dystopiske vendinger om konsekvenserne af det kapløb, vi oplever i dag. Ikke mindst risikoen for, at AI får en reel intelligens og dermed udøver skade på verden. Men også skadevirkningerne for samfund ved misinformation, massearbejdsløshed og skævt fordelt rigdom.
For Ole Tange er den forventelige massearbejdsløshed noget, man burde fokusere meget mere på.
– Jeg er enig i massearbejdsløsheden. Vi kan godt forberede samfundet på det. Jeg tror slet ikke, at vi er vågnet nok op endnu. Vi skal til at planlægge, hvordan vores samfund skal indrettes, hvis 30 procent bliver arbejdsløse, fordi de ikke kan oppebære egen løn i forhold til AI. Og det vil ske i en markedsøkonomi, fastslår han.
Han henviser til, at de første fyringer allerede er sket og sker som følge af AI-orkanen.
– Stackoverflow, der er et spørgsmål-svar-site for it-folk, har allerede oplevet, at besøgstallet er faldet med 14 procent, fordi brugere i stedet valgte at spørge ChatGPT. De har måttet afskedige op mod ti procent af deres ansatte af den årsag, siger Ole Tange.