Billede af fingerscanning

Foto: Johan Gratzer

Overvågning

Amerikansk biometrisk udstyr i hænderne på Taliban

Håndholdte enheder med oplysninger om afghanere, der har hjulpet de amerikanske styrker, er havnet hos talibanerne.

Taliban har fået fingrene i biometriske håndholdte enheder, da der kan hjælpe islamisterne med at identificere de afghanere, der har hjulpet USA under den 20 år lange krig. Det oplyser flere kilder til The Intercept.

De såkaldte HIIDE-enheder - Handheld Interagency Identity Detection Equipment - indeholder biometrisk data såsom øjenscanninger og fingeraftryk, men kan også tage billeder.

HIIDE er ifølge det amerikanske militær beregnet til at tracke terrorister og andre oprørere, men biometriske data om de afghanere, der hjalp de amerikanske styrker, er i stor stil blevet indsamlet og brugt som identifikationskort, siger kilder til The Intercept.

”Vi håndterede tusindvis af lokale hver dag, tjekkede id, scannede for selvmordsveste og våben, samt indsamlede oplysninger, siger en kilde, der har arbejdet for det amerikanske militær, og fortsætter:
“HIIDE blev benyttet som et biometrisk redskab til at identificere de lokale, der arbejdede for koalitionen”.

 

Jeg tror ikke, at nogen på noget tidspunkt har tænkt på databeskyttelse
- Welton Chang, teknologichef for organisationen Humas Rights First

Enhederne kan tilgå store centraliserede databaser, og det er ifølge The Intercept uklart, hvor store dele af det amerikanske militærs biometriske data om afghanere, der er blevet kompromitteret.

Det amerikanske militær har længe brugt HIIDE-enheder i den verdensomspændende krig mod terror. Blandt andet brugte man biometrik til at identificere Osama bin Laden i 2011-angrebet på hans pakistanske gennemsted.

En kilde i artiklen fra The Intercept anslår, at Pentagon havde sat sig som mål at indsamle biometriske data fra 80 procent af den afghanske befolkning for at lokalisere terrorister og kriminelle.

”Jeg tror ikke, at nogen på noget tidspunkt har tænkt på databeskyttelse, eller hvad de skal gøre, hvis HIIDE-systemet falder i de forkerte hænder, siger Welton Chang, der er teknologichef for organisationen Humas Rights First og tidligere efterretningsofficer til The Intercept og tilføjer:
”Fremadrettet bør det amerikanske militær og det diplomatiske apparat grundigt overveje, om de her systemer skal bruges igen i situationer, der er lige så skrøbelige som Afghanistan.”

En kilde siger til The Intercept, at Taliban muligvis behøver yderligere værktøjer for at kunne tilgå HIIDE-enhedernes data, men samme kilde frygter, at Pakistan kunne finde på at hjælpe talibanerne.

Det er ikke lykkedes The Intercept at få en kommentar fra det amerikanske forsvarsministerium.


Læs også...

Du burde måske kende Alex Bores. For Big Tech kender ham, de frygter ham, og har lavet en super PAC, hvor de bruger millioner af dollars på tilsværte…

Hvis ikke vi vidste det før, så ved vi det nu. AI er rå geopolitiske muskler, som magtspillere helst holder til kroppen. Det lærte vi, da Anthropic i…

Nye AI-værktøjer kan generere apps og hjemmesider på få minutter. For UX-designere flytter arbejdet sig derfor fra at tegne alt selv til at vurdere,…

Når medarbejdere hele tiden skal vurdere AI-output, kan gevinsten hurtigt blive afløst af mental tåge, flere fejl og sværere beslutninger. Det kræver…

AI-agenter ændrer spillereglerne: Derfor skal virksomheder bygge anderledes

Jeanette Falk er assistant professor ved Department of Computer Science og vokset op med Doom og GTA, og vil bruge sin kærlighed til spil og viden om…

AI-agenter, særligt Claude Code fra Anthropic, har de seneste måneder forandret Juri Jensens måde at arbejde på. Han har arbejdet med IT siden…

Live coding vender god programmeringspraksis på hovedet: Her skrives koden direkte foran publikum, mens fejl, improvisation og fælles fumlen bliver en…

Det er en forpustet og bekymret tid for mange i IT-branchen. Måske fordi der er en følelse af, at toget kører nu, når det handler om at mestre og gøre…

Fagforeninger og politikere har mere end travlt, hvis de skal bjærge arbejdsmarked og overenskomster gennem AI og teknologiske landvindinger. Det…