Bliv klogere på ændringer i dagpengereglerne

Den nye dagpengereform er netop vedtaget, og de enkelte punkter skal nu beskrives i bekendtgørelser og vejledninger. Derfor følger der her en liste udelukkende over ændringer, og jeg vil så vende tilbage til dem i løbet af efteråret, når vi ved mere om de enkelte ændringer.   

Ret til seniormedlemskab

Medlemmer, der når folkepensionsalderen, har ret til at blive i a-kassen eller melde sig ind i a-kassen. De kan dog ikke opnå ret til ydelser – altså penge - fra a-kassen. Det eneste, de opnår ret til, er hjælp til jobsøgning.

Nedsat sats til dimittender

Nyuddannede medlemmer kan få udbetalt dagpenge efter 82 procent-satsen, hvis de har forsørgerpligt over et barn, ellers vil de få udbetalt dagpenge efter 71,5 procent-sats. 

Regler for dimittendoptagelse

Fortolkningen af 18 måneders-reglen for optagelse som nyuddannet ændres. Medlemmer, der gennemfører en uddannelse normeret til at vare mindst 18 måneder, opnår ret til dagpenge en måned efter uddannelsens afslutning. Uddannelsen kan dog tidligst anses for afsluttet 18 måneder efter påbegyndelse. 

Arbejde med krigsmateriel

Tidligere har det været en gyldig grund for et medlem at undlade at overtage arbejde eller at ophøre med arbejde, når der var tale om arbejde med udvikling og produktion af krigsmateriel. Denne regel ophæves nu. 

Henvisning til fuldtidsarbejde

Et deltidsforsikret medlem kan ikke længere afslå at overtage henvist arbejde af større omfang end deltidsarbejde. Det samme gælder, hvis pågældende henvises til en samtale med en arbejdsgiver. Det betyder, at deltidsforsikrede medlemmerne fremover kan henvises til fuldtidsarbejde. 

Fleksibel genoptjening

Den fleksible genoptjening indebærer, at medlemmer, som ikke har genoptjent retten til en ny dagpengeperiode, når den ordinære dagpengeperiode er opbrugt, får mulighed for at konvertere beskæftigelsestimer på en beskæftigelseskonto til forlængelse af dagpengeperioden i forholdet 1:2. Forlængelsen kan højest være et år, så den samlede dagpengeperiode inklusive forlængelse ikke kan overstige tre år. 


Læs også...

Nogle gange sker det, at arbejdsgiver føler behov for at overvåge sine ansatte. Men hvor går grænsen for overvågning på arbejdspladsen, og kræver…

201 studerende er i år blevet taget i at snyde med AI på fem af landets universiteter. Tendensen er den samme på den anden side af Øresund. I Sverige…

Francesca Tremulu gør status over 2025 i gamingbranchen. Et år der, desværre også stod i afskedigelsernes tegn. Der er brug for at reflektere over,…

Ny rapport, Techgiganternes hemmeligheder”, fra digitaliseringsministeriet viser, hvordan sociale medier systematisk fastholder brugerne gennem…

Ctrl+Alt+Reclaim er Europas første digitale retfærdighedsbevægelse af og for unge, de vinder stigende opbakning- Kravet er et opgør med big tech og at…

Ole Tange, PROSAs IT-politiske rådgiver og privacy-forkæmper, oplevede 2025 som et år, hvor chatkontrol, aldersverifikation og overvågning udfordrede…

Mirza Cirkinagic, forbundssekretær i IT-fagforeningen PROSA er også legebarn og hyppig bruger af techgadgets. Her giver han et bud på top- og…

Vibe-coding har masser af potentiale, og det kaster ikke webudviklere ud i massearbejdsløshed. Og så er AI altså ikke bevidst, for bevidsthed er noget…

Christian Ruhwedell arbejder med IT-sikkerhed og risikostyring. Han er overrasket over, hvor godt AI og vibe-coding fungerer allerede i dag, men ser…

Meriemme er 49 år, har læst til datamatiker og studeret datalogi. Hun har de senere år arbejdet mest med compliance, sikkerhed og at styre…