Vil du fortælle en kollega, hvad du tjener, hvis du bliver spurgt?
Ja, svarer 60 procent af de 60 it-professionelle, der har deltaget i Prosabladets brugerpanel om åben løn.
Spørger man, hvorfor de vil dele deres lønoplysninger med andre, lyder nogle af begrundelserne: ”Løn bør ikke være hemmelig, og det er kun til arbejdsgiverens fordel at tie”, og ”gennemsigtighed giver bedre forhandlingsmuligheder for folk på min side af lønforhandlingsbordet”.
Det er Jesper Borre, der som jurist i PROSA blandt andet rådgiver medlemmer om netop lønforhandling, helt enig i. For her er indsigt i, hvordan kollegaers arbejde aflønnes, værdifuld viden.
– Åbenhed giver den enkelte kollega et bedre afsæt for at forhandle sin egen løn, når man kender kollegaernes løn. Samtidig er åbenhed mellem kollegerne første trin på vejen til at skabe kollegialt sammenhold. Dette kan måske føre til en klubdannelse og endda, at der rejses krav om overenskomst eller lokale aftaler, siger han.
Det er alt andet lige lettere for arbejdsgiveren at diskriminere og forskelsbehandle, hvis lønoplysninger og andre vilkår er hemmelige.
Jesper Borre peger på, at kendskabet til kollegaers løn kan bruges på flere måder.
– For det første er det vigtigt at vide, hvor man ligger lønmæssigt generelt i forhold til it-arbejdsmarkedet og i forhold til den konkrete arbejdsplads. Vil du let kunne få andet job, der er bedre lønnet? Eller er du i forhold til kollegaerne højt eller lavt lønnet? Ved du det, kan du indrette din argumentation over for chefen ved forhandling. Eksempelvis: Hvorfor får Peter mere end mig, når vi laver det samme? Men lige så vigtigt er det, at man kan, hvis man er den højst lønnede, tilrettelægge argumentationen på, at man stadig skal have mere, idet man har særlig værdi på arbejdspladsen, siger han.
En panelist noterer, at fordelen ved at dele lønoplysninger med hinanden er ”lønudligning og lige løn for lige arbejde. Gennemsigtighed og ikke mindst at komme fordomme og forestillinger til livs”.
Og det er næstformand i PROSA Hanne Lykke Jespersen helt enig i.
– Det er alt andet lige lettere for arbejdsgiveren at diskriminere og forskelsbehandle, hvis lønoplysninger og andre vilkår er hemmelige. Åbenhed er ikke bare godt til at opnå ligeløn mellem kønnene, åbenhed vil også kunne afsløre usaglige forskelle, når det kommer til medarbejderes etniske baggrund, alder, seksuelle orientering eller eventuelle handicap, siger hun.
Hun peger på, at ligestillingsloven giver dig ret at tale åbent om, hvad du tjener. Så det er sådan set bare at komme i gang.
Men det er slet ikke så let, selvom man altså har en lovsikret ret til at tale åbent om kroner og øre med kollegaerne. Mange i brugerpanelet synes faktisk, at der er ret svært at tale om løn.
Derfor har flere af fortalerne for åbenhed da også visse forbehold. ”Jeg ønsker åbenhed. Men mit svar skal gengældes. Jeg er dog altid bekymret for, om jeg får for høj løn (eller for mange privilegier), som vil skabe misundelse”, lyder et svar, mens en anden skriver: ”Det kommer lidt an på personen, og om der kan komme noget negativt ud af det, eksempelvis jalousi”.
20 procent af deltagerne i brugerpanelet tilkendegiver direkte, at de ikke vil fortælle en kollega, hvad der står på deres lønseddel.
”Det er personligt og vil give unødvendig pres. Man ved ikke, hvor folk står, og det kan skabe misundelse eller mistillid. Folk kan stille spørgsmålstegn ved, om man er pengene værd, da der sjældent er en positiv opfattelse af løn og stigninger blandt kollegaer”, svarer en af dem, mens en anden forklarer sit nej sådan her: ”I en verden, hvor flere end godt er, kun fokuserer på beløbets størrelse og ikke værdsætter nogle af de bløde værdier, som har indflydelse på beløbets størrelse, men som ingen sætter pris på, vil udvekslingen af løninformationer altid blive misforstået”.
20 procent oplyser, at de ikke ved, om de vil svare, hvis en kollega spørger til lønnen.
Selv om 60 procent af brugerpanelet altså gerne vil dele deres lønoplysninger, oplyser kun 37 procent af de adspurgte, at de ved, hvad en kollega tjener.
Der er således en del flere it-folk, der vil svare på spørgsmålet: ”Hvad tjener du?” end stille det selv.
At stille sådan et spørgsmål kræver en vis fortrolighed, mener flere.
”Jeg talte om løn med kollegaer tidligere, men efter en længere sygdomsperiode og omrokering er jeg ikke længere så tæt på mine nærmeste kollegaer. Så jeg ser dem ikke uden for arbejdspladsen. Jeg har ikke lyst/mod til at snakke om det i kantinen på arbejdspladsen. Jeg tror, det kunne blive ilde set, men jeg tror ikke, der vil være egentlige konsekvenser”, lyder et af svarene eksempelvis.
Det er din ret at tale åbent om, hvad du tjener. For, som står der i loven om lige løn til mænd og kvinder §2a: ”En lønmodtager har ret til at videregive oplysninger om egne lønforhold. Oplysningerne kan videregives til enhver.”
Hele 40 procent af panelisterne oplyser, at de overhovedet ikke taler om løn med kollegaer. Spørger man hvorfor ikke, lyder et af svarene: ”Tja.... er det ikke bare sådan, det altid har været? Det er vel en af de ting, man bare ikke synes, at man vil dele med andre. Det er lige så svært som at få folk til at fortælle, hvor de har sat deres kryds til et folketingsvalg. Folk er "bange" for at blive sat i bås, hvis man stemmer på eksempelvis Dansk Folkeparti. Ligeledes er det vel med lønnen. Man vil ikke være den, der får for lidt, når man sammenligner sig med kollegaerne, eller den der scorer kassen. Vi taler jo heller ikke løn hen over middagen”.
Og der er altså tale om kollegial selvcensur, for kun 8 procent af panelisterne oplyser, at deres leder har forbudt dem at tale om løn.
Som en panelist udtrykker det: ”Vi taler bare ikke løn. Vi taler heller ikke om, hvorfor vi ikke gør det”.
