De digitale tandhjul skal smøres i sundhedsvæsenet

Skal det danske sundhedsvæsen have en digital overhaling?

Svaret er ja, hvis vi spørger regeringen.

I det nye udspil til en sundhedsreform, der har navnet ”Sundhed tæt på dig”, lægger regeringen nemlig op til en ny organisering af sundhedsvæsenet.

Hvis vi kigger med digitale briller, vil det nye setup betyde tre ting:

• En national drift- og udviklingsorganisation
  Dele af den digitale udvikling i sundhedsvæsenet skal fremover samles i en national drift- og udviklingsorganisation, som skal hedde ’Digital Sundhed Danmark’.

• En fælles dataplatform
  En fælles dataplatform for hele sundhedsvæsenet skal sikre, at lægen og sygeplejersken kan få adgang til relevante oplysninger om borgere i forbindelse med behandling. Det skal gøre det nemmere for sundhedsmedarbejderne at samarbejde om den enkeltes behandlingsforløb.

• Et nyt innovationscenter
  Der skal oprettes et ’Nationalt Center for Sundhedsinnovation’, som skal udvikle og udbrede nye, innovative løsninger til sundhedsvæsenet. Målet er, at løsningerne skal forbedre behandlingen og frigive tid hos sundhedspersonalet.

I udspillet foreslår regeringen, at man afsætter 2 mia. kr. over de næste 10 år til ”investeringer i udbredelse af nye digitale løsninger”, som skal laves under Digital Sundhed Danmark og Nationalt Center for Sundhedsinnovation.

Hos PROSA vækker udspillet begejstring hos Ole Tange, der er it-politisk rådgiver i it-fagforeningen.

”Der er et kæmpe potentiale for digitalisering indenfor sundhed, og det skal vi udnytte,” siger han og fortsætter:

”Det er desuden et kæmpe marked på verdensplan. Så det vil være genialt, hvis vi knækker koden i Danmark og får udviklet nogle stærke, danske løsninger, som vi ikke kun kan få glæde af herhjemme, men som vi også kan eksportere. Så det er en god nyhed, når regeringen ønsker at investere i det her område.” 

PROSA: Privatlivet skal beskyttes

Hvis vi skal indføre en fælles dataplatform, er det dog også afgørende, at vi øger beskyttelsen af vores privatliv, lyder det fra PROSA-rådgiveren.

”PROSA er ikke imod, at vi samler data ét sted, men vi råber samtidig højt om vores ønske om, at vi skal have udviklet flere privatlivsbeskyttende teknologier,” siger Ole Tange.

Der er et kæmpe potentiale for digitalisering indenfor sundhed, og det skal vi udnytte.

Allerede i dag har meget sundhedspersonale adgang til langt mere persondata, end der er behov for.

Det giver ikke mening, lyder det fra Ole Tange – og behovet for tekniske løsninger, der kan sikre, at det kun er den relevante læge, sygeplejerske eller SOSU-assistent, der får adgang til ens data, bliver kun endnu større, når vi laver en national dataplatform.

”Vi skal sikre, at lægen ikke per default har adgang til alles data. Det handler ikke kun om et juridisk samtykke, men også om at systemerne ikke er åbne for al personale, men at de teknisk kun giver adgang til de personer, der har reelt behov for dem,” siger PROSA-rådgiveren.

Ret til et digitalt tilbud

Det nye udspil pipper også om andre digitale forandringer i sundhedsvæsenet.

Hvis det står til regeringen, skal danskerne nemlig have ret til at ”vælge et digital tilbud frem for et fysisk, når det giver mening i forhold til den konkrete behandling,” lyder det.

Den idé vækker glæde hos brancheorganisationen IT-Branchen.

”Vi har længe efterspurgt, at man gør de digitale sundhedstilbud til en borgerret, så man f.eks. har mulighed for at tale med landets bedste specialister via videomøder eller at kunne kræve, at f.eks. en AI også screenede ens røntgenbilleder, da den ofte kan opdage ting, som et menneskeligt øje ikke kan,” siger Freddy Lykke, som er forperson for IT-Branchens Policy Board for Digital Sundhed, i en meddelse. 

Vi har længe efterspurgt, at man gør de digitale sundhedstilbud til en borgerret.

Hos PROSA er Ole Tange helt enig.

”Det giver rigtig god mening at tilbyde danskerne endnu flere digitale tilbud på sundhedsområdet. Et virtuelt lægebesøg kan for eksempel spare tid og unødvendigt besvær for patienten,” siger han og fortsætter:

”Vi vil i virkeligheden gerne se, at der bliver udviklet endnu flere løsninger, så borgerne kan klare flere ting i hjemmet. Det kunne for eksempel være, at vi i fremtiden kan måle vores blodtryk med en smart device, der bliver koblet til vores smartphone. Mulighederne er mange, og det er positivt, at vi nu sætter fokus på at få dem udnyttet.”