Foto: Shutterstock
Skal det danske sundhedsvæsen have en digital overhaling?
Svaret er ja, hvis vi spørger regeringen.
I det nye udspil til en sundhedsreform, der har navnet ”Sundhed tæt på dig”, lægger regeringen nemlig op til en ny organisering af sundhedsvæsenet.
Hvis vi kigger med digitale briller, vil det nye setup betyde tre ting:
I udspillet foreslår regeringen, at man afsætter 2 mia. kr. over de næste 10 år til ”investeringer i udbredelse af nye digitale løsninger”, som skal laves under Digital Sundhed Danmark og Nationalt Center for Sundhedsinnovation.
Hos PROSA vækker udspillet begejstring hos Ole Tange, der er it-politisk rådgiver i it-fagforeningen.
”Der er et kæmpe potentiale for digitalisering indenfor sundhed, og det skal vi udnytte,” siger han og fortsætter:
”Det er desuden et kæmpe marked på verdensplan. Så det vil være genialt, hvis vi knækker koden i Danmark og får udviklet nogle stærke, danske løsninger, som vi ikke kun kan få glæde af herhjemme, men som vi også kan eksportere. Så det er en god nyhed, når regeringen ønsker at investere i det her område.”
PROSA: Privatlivet skal beskyttes
Hvis vi skal indføre en fælles dataplatform, er det dog også afgørende, at vi øger beskyttelsen af vores privatliv, lyder det fra PROSA-rådgiveren.
”PROSA er ikke imod, at vi samler data ét sted, men vi råber samtidig højt om vores ønske om, at vi skal have udviklet flere privatlivsbeskyttende teknologier,” siger Ole Tange.
Der er et kæmpe potentiale for digitalisering indenfor sundhed, og det skal vi udnytte.
Allerede i dag har meget sundhedspersonale adgang til langt mere persondata, end der er behov for.
Det giver ikke mening, lyder det fra Ole Tange – og behovet for tekniske løsninger, der kan sikre, at det kun er den relevante læge, sygeplejerske eller SOSU-assistent, der får adgang til ens data, bliver kun endnu større, når vi laver en national dataplatform.
”Vi skal sikre, at lægen ikke per default har adgang til alles data. Det handler ikke kun om et juridisk samtykke, men også om at systemerne ikke er åbne for al personale, men at de teknisk kun giver adgang til de personer, der har reelt behov for dem,” siger PROSA-rådgiveren.
Ret til et digitalt tilbud
Det nye udspil pipper også om andre digitale forandringer i sundhedsvæsenet.
Hvis det står til regeringen, skal danskerne nemlig have ret til at ”vælge et digital tilbud frem for et fysisk, når det giver mening i forhold til den konkrete behandling,” lyder det.
Den idé vækker glæde hos brancheorganisationen IT-Branchen.
”Vi har længe efterspurgt, at man gør de digitale sundhedstilbud til en borgerret, så man f.eks. har mulighed for at tale med landets bedste specialister via videomøder eller at kunne kræve, at f.eks. en AI også screenede ens røntgenbilleder, da den ofte kan opdage ting, som et menneskeligt øje ikke kan,” siger Freddy Lykke, som er forperson for IT-Branchens Policy Board for Digital Sundhed, i en meddelse.
Vi har længe efterspurgt, at man gør de digitale sundhedstilbud til en borgerret.
Hos PROSA er Ole Tange helt enig.
”Det giver rigtig god mening at tilbyde danskerne endnu flere digitale tilbud på sundhedsområdet. Et virtuelt lægebesøg kan for eksempel spare tid og unødvendigt besvær for patienten,” siger han og fortsætter:
”Vi vil i virkeligheden gerne se, at der bliver udviklet endnu flere løsninger, så borgerne kan klare flere ting i hjemmet. Det kunne for eksempel være, at vi i fremtiden kan måle vores blodtryk med en smart device, der bliver koblet til vores smartphone. Mulighederne er mange, og det er positivt, at vi nu sætter fokus på at få dem udnyttet.”
’Digital Sundhed Danmark’ skal ifølge regeringen være den nye, nationale drift- og udviklingsorganisation, når det gælder digitalisering af sundhedsvæsenet.
Men hvad betyder det konkret, når regeringen vil samle mange af de digitale tandhjul i sundhedsvæsenet ét sted?
PROSAbladet har spurgt Sundhedsministeriet.
Her fastslår man først og fremmest, at der er tale om et politisk udspil, som skal forhandles af Folketingets partier. Det vil være op til parterne i aftalen at lave den endelige liste med opgaver, som Digital Sundhed Danmark skal tages sig af – og den liste vil i øvrigt også kunne udbygges og revideres løbende.
Dog har regeringen allerede nu slået fast i udspillet, at den nye, nationale organisation skal tage sig af en række løsninger, som binder sundhedsvæsenet sammen.
”Det gælder løsninger, der i dag løses i sundhed.dk, MedCom og Sundhedsdatastyrelsen og de fælles nationale opgaver, som løses af regionerne,” skriver Sundhedsministeriet til PROSAbladet.
Betyder den nye organisering, at store løsninger (som Sundhedsplatformen og MidtEPJ mv.) skal skrottes og erstattes med nye, ensrettede og landsdækkende løsninger?
”Udspillet om Digital Sundhed Danmark handler om organisering, og der er således med udspillet umiddelbart ikke lagt op til at afvikle nuværende it-løsninger, men at samle ansvaret for en række fælles løsninger, så der skabes bedre forudsætninger for at træffe og implementere beslutninger om løsningerne fremadrettet,” lyder det fra ministeriet.
Hvis udspillet vedtages, er der lagt op til, at Digital Sundhed Danmark bliver etableret i løbet af 2026.
Regeringen lægger op til, at den nye organisering i sundhedsvæsenet (implementering af Digital Sundhed Danmark, Nyt Nationalt Prioriteringsråd, Nationalt Center for Sundhedsinnovation og en styrket infrastruktur til datadeling) vil koste 15 mio. kr. i 2025, 50 mio. kr. årligt fra 2026 til 2028 og 45 mio. kr. årligt fra 2029.
Du kan læse hele første del af ”Sundhed tæt på dig”-udspillet her.