Rasmus Malver (forrest) står i spidsen for Foreningen imod Ulovlig Logning foran Østre Landsret. Foto: Katrine Raahauge Damkjær.
Vores mobiltelefoner overvåges konstant og hele tiden.
Data om, hvem vi ringer eller skriver til, og hvor vi befinder os, indsamles og gemmes. Men den praksis kan blive stoppet af Østre Landsret.
– Der er ingen tvivl om, at vi vinder. Justitsministeriet sagde selv i 2017, at det var ulovligt.
Sådan lød det fra Rasmus Malver, talsperson for Foreningen imod Ulovlig Logning, på vej ind til første dag i hovedforhandlingen i Østre Landsret. Foreningen stævnede i 2018 Justitsministeriet for at få erklæret logningsbekendtgørelsen, der muliggør logning af data fra danskernes mobiltelefoner, ugyldig.
Argumentationen i retssalen 5. og 6. maj viste, at parterne er enige om, at logningsbekendtgørelsen ikke kan videreføres i sin nuværende form.
Men de er uenige om, hvad det skal betyde.
En række EU-domme har erklæret EU’s logningsdirektiv, som den danske logningsbekendtgørelse er baseret på, ugyldigt, fordi den vilkårlige masseovervågning krænker retten til privatliv.
Vi er almindelige mennesker, der har fundet penge til en retssag, som kammeradvokaten har trukket ud i tre år
Den første EU-dom, der underkendte logningsdirektivet, faldt i 2014, men en stor del af den aktuelle retssag handler om den seneste dom fra oktober 2020, hvor generel og udifferentieret logning blev erklæret ulovlig, medmindre der er en aktuel og reel trussel mod den nationale sikkerhed.
Foreningen imod Ulovlig Logning vil have den danske logningsbekendtgørelse erklæret ugyldig i sin helhed, og masseovervågningen stoppet med det samme.
”At lave masseovervågning af danske borgere og deres adfærd er en forkert måde at bruge teknologien og burde ikke kunne finde sted. Logningsdirektivet er underkendt af EU-domstolen, og nu håber vi på, at den danske udmøntning, logningsbekendtgørelsen, også underkendes, så den kan afskaffes”, sagde formand Niels Bertelsen foran Østre Landsret ved retssagens begyndelse 5. maj.
Justitsministeriets advokat, Rass Holdgaard, argumenterede i retten for, at bekendtgørelsens paragraf 1 blot skal ændres, så overvågningen opretholdes med den nationale sikkerhed for øje – og ikke for at undgå kriminalitet, som formuleringen retter sig mod i dag.
Det arbejde er i gang i Justitsministeriet.
– Vi har en alvorlig og reel trussel (…). Jeg behøver ikke at understrege, hvor vigtigt det er at kunne logge i den situation, Danmark står i, sagde Rass Holdgaard under retssagen.
Center for Terroranalyse vurderede i marts 2021, at terrortruslen mod Danmark fortsat er alvorlig. Det har været centerets vurdering siden 2014, hvor terrortrusselsskalaen blev indført.
Mange andre EU-lande er dog ophørt med at logge ulovligt. Nationale domstole stoppede ulovlig logning i Tyskland og Holland, mens Irland, England og Sverige stoppede på grund af afgørelser fra EU-domstolen.
Derfor forventer Rasmus Malver også en sejr i retten.
– EU-dommen fra 2020 sigter mod en reel og aktuel trussel. Man kan masseovervåge, hvis man kan bevise over for en uafhængig dommer, at der står en terrorist på hvert et gadehjørne, men overvågningen må kun ske, mens terroristen står der. Det er ikke nok at henvise til terrortruslen – det har jo ikke engang været grundlaget for overvågningen indtil nu. Så man kan ikke bare råbe ”terror” med tilbagevirkende kraft. Derudover kræver EU-domstolen effektiv domstolskontrol. Kammeradvokaten sagde, at vores sag beviser, at det findes. Men det her er ikke effektiv domstolsprøvelse. Vi er almindelige mennesker, der har fundet penge til en retssag, som kammeradvokaten har trukket ud i tre år, siger Rasmus Malver.
Startskuddet til retssagen var et tweet fra Rasmus Malver 5. januar 2018, hvor han fortalte sine følgere, at han var klar med en stævning mod justitsministeriet, og at advokatfirmaet Von Haller var parat til at føre retssagen, hvis sagsøgerne kunne garantere en betaling af op til 100.000 kroner.
Siden dengang har Foreningen imod Ulovlig Logning indsamlet 1.041.709 kroner og har 843 medlemmer.
Men vejen fra Twitter til landsretten har taget tre år, og også forløbet her er de to parter uenige om:
– Kammeradvokaten har bedt om mange udsættelser i processen. De ved, deres klient har gang i noget ulovligt, derfor har de forhalet sagen, siger Rasmus Malver.
Kammeradvokat Rass Holdgaard er blevet forelagt kritikken og har svaret skriftligt:
”Rasmus Malvers udtalelser om vores motiver og adfærd i sagen er ikke korrekte. Det er ikke korrekt, at vi har bedt om mange udsættelser, og det er ikke korrekt, at vi har trukket sagen ud i tre år”.
Han forklarer, at han på vegne af Justitsministeriet og i overensstemmelse med sædvanlig praksis anmodede landsretten om at afvente udfaldet af en verserende sag ved EU-Domstolen, som kunne være relevant.
”Landsretten var enig med Justitsministeriet, og landsretten besluttede derfor at sætte sagen i bero for at afvente den dom, der kom fra EU-Domstolen i oktober 2020, og som ganske rigtigt viste sig at være relevant for landsrettens stillingtagen. Vi vil ikke derudover kommentere sagens indhold, da vi nu må afvente landsrettens dom”, skriver Rass Holdgaard.
I processen klagede Foreningen imod Ulovlig Logning over kammeradvokaten, som havde informeret retten om, at EU-dommen først ville komme endnu senere. På grund af den oplysning blev den danske retssag planlagt til oktober 2021.
Men da Foreningen imod Ulovlig Logning gjorde opmærksom på, hvornår EU-dommen reelt faldt, blev retssagen rykket frem til maj. Advokatnævnet afviste dog klagen.
– Det er hårdt, og de bruger feje tricks. Så man må også selv slibe sin motorsav, siger Rasmus Malver.
Prosabladet har set dokumentation på syv udsættelser i sagen foranlediget af Kammeradvokaten og en enkelt fra Foreningen imod Ulovlig Logning.
Der falder dom i sagen den 29. juni.
