Jeg har tidligere skrevet om, at forliget slet ikke løste de problemer, som blev skabt, da retten til dagpenge i 2010 blev halveret fra fire til to år, mens arbejdskravet for igen at kunne opnå dagpengeret blev fordoblet fra et halvt år til et helt år. Disse forringelser har indtil videre betydet, at 70.000 mennesker har mistet dagpengeretten og i realiteten er kommet længere væk fra arbejdsmarkedet.
Nu er der så udarbejdet et lovforslag på baggrund af forliget i oktober 2015, og det er barsk læsning. Der er ganske enkelt klippet og skåret med rund hånd over det hele.
Det, der blev præsenteret som det helt fantastiske - muligheden for at kunne få forlænget sin dagpengeperiode i op til tre år - er konstrueret sådan, at en arbejdsløs, når han optjener nogle arbejdstimer, straks skal beslutte, om de skal bruges til at forlænge dagpengeretten, eller om de skal bruges til at optjene en ny dagpengeperiode. Det svarer til, at man - når man sætter penge i banken - skal beslutte sig for, hvad de skal bruges til, allerede ved overførslen. Det er jo helt vanvittigt, og den arbejdsløse har her brug for en pålidelig krystalkugle. Det er jo indlysende, at man som arbejdsløs gerne vil have en ny dagpengeperiode, hvis der er optjent timer nok. Er der ikke er timer nok, vil man formentlig gerne have en forlængelse. Men den slags er der altså ikke plads til i lovudkastet.
Der var megen diskussion, da forliget blev indgået, om lavtlønnede kunne nå at optjene dagpengeret på et år. Det ligger helt fast, at hvis lovforslaget vedtages, vil ingen kunne optjene dagpengeret på et år, hvis de holder normal ferie. Feriepenge tæller nemlig ikke med i grundlaget for optjeningen. Derudover er forliget strammet betydeligt, når det gælder optjening på en række områder, der i dag tæller med i optjeningen.
Der er lagt op til, at hvis man eksempelvis bliver ledig 1. januar 2017, så skal mindstelønnen på det tidspunkt ganges med 37 timer og 52 uger. Dette beløb skal man som ledig pr. denne dato som minimum have haft i indkomst for at kunne få dagpenge. Men lønnen er jo tjent over de sidste et til tre år, hvor mindstelønnen selvsagt var lavere. Så for at kompensere for dette skal lavtlønnede altså have haft arbejde i længere tid. Hvis de bliver afskediget inden da, har de bare ikke dagpengeret.
Der blev i forliget også lagt op til både forringelser og forbedringer i supplerende dagpenge. Men i lovforslaget er det kun forringelserne, der bliver sat i værk. Forbedringerne skal først træde i kraft efter et valg. Det er jo helt urimeligt, ikke mindst fordi baggrunden var et ønske om, at det skulle være lettere at tage arbejde, der ikke var på fuld tid, men nu bliver det i stedet sværere – i det mindste i en periode. Et andet problem er jo, at det slet ikke er sikkert, forbedringerne bliver en realitet. Det kommer helt an på, hvordan Folketinget vil være sammensat efter et valg.
Og der er mange andre problemer i forliget. PROSA har afgivet høringssvar, som du kan se på prosa.dk
Vi vil naturligvis arbejde på at få alle disse ting forbedret inden lovens vedtagelse. Loven forventes at træde i kraft den 1. januar 2017