Fra drift til rådgivning

Jeppe Raabjerg Larsen har arbejdet som Solutions Architect hos IT Relation i Herning i omkring otte måneder. Han har en baggrund som datamatiker.

 Jeg var interesseret i it, og datamatikeruddannelsen gav et godt og bredt grundlag. Derudover kunne jeg tage den på to år og tre måneder, hvilket på det tidspunkt var, hvad jeg syntes, jeg kunne overskue, forklarer han med et smil på læben.

Han ville gerne ud at have noget jord under neglene, så han fik arbejde som it-supporter, inden han var helt færdig på skolen. Efterhånden fik han bygget flere kompetencer på, blandt andet på serversiden. Han har fra starten haft fokus på drift frem for udvikling.

 Min udviklererfaring begrænser sig til en grundlæggende forståelse og lidt scripting, så uden at jeg helt kan forklare hvorfor, har det altid været it-drift, der har appelleret til mig, siger Jeppe Raabjerg Larsen.

Inden han kom til IT Relation, arbejdede han i et driftsteam i virksomheden Kyocera Unimerco, der ligger i Sunds ved Herning. Her stod den på support, drift af servere, netværk og telefoni og efterhånden også en del projektarbejde, for eksempel indførelse af Microsoft Office 365. Efterhånden skiftede hans fokus.

 Fra at nørde med teknikken kom mine opgaver efterhånden mere til at handle om valg af de rigtige løsninger til opgaverne, hvor jeg i højere grad skulle anlægge en strategisk frem for en operationel vinkel. På den måde fik jeg efterhånden også en slags rådgiverrolle over for it-ledelsen, fortæller han.

Tilfører værdi

Selvom det kan give et fagligt kick at fikse et servernedbrud, så ligger tilfredsstillelsen hos Jeppe Raabjerg Larsen et andet sted.

 Lige nu og her får man selvfølgelig anerkendelse for at fikse en server, der er gået ned, men for mig giver det en større tilfredsstillelse at rådgive om, hvilke løsninger der tilfører en virksomhed  forretningsværdi, og som dermed har et mere længerevarende perspektiv.

Fra sit arbejde hos Kyocera Unimerco ved Jeppe Raabjerg Larsen, at man i en it-afdeling må dække af på mange forskellige typer opgaver. Der er typisk ikke opgaver nok inden for et specifikt område, til at man kan specialisere sig i det. Her ligger baggrunden for, at han valgte at tage springet fra en virksomheds it-afdeling til en virksomhed som IT Relation.

 Min lyst til at levere rådgivning om de løsninger, hvor it og forretning går op i en højere enhed, kan jeg få levet ud hos IT Relation. Den type opgaver er der mange af her, og det trives jeg rigtigt godt med, siger han.


Læs også...

Nogle gange sker det, at arbejdsgiver føler behov for at overvåge sine ansatte. Men hvor går grænsen for overvågning på arbejdspladsen, og kræver…

201 studerende er i år blevet taget i at snyde med AI på fem af landets universiteter. Tendensen er den samme på den anden side af Øresund. I Sverige…

Francesca Tremulu gør status over 2025 i gamingbranchen. Et år der, desværre også stod i afskedigelsernes tegn. Der er brug for at reflektere over,…

Ny rapport, Techgiganternes hemmeligheder”, fra digitaliseringsministeriet viser, hvordan sociale medier systematisk fastholder brugerne gennem…

Ctrl+Alt+Reclaim er Europas første digitale retfærdighedsbevægelse af og for unge, de vinder stigende opbakning- Kravet er et opgør med big tech og at…

Ole Tange, PROSAs IT-politiske rådgiver og privacy-forkæmper, oplevede 2025 som et år, hvor chatkontrol, aldersverifikation og overvågning udfordrede…

Mirza Cirkinagic, forbundssekretær i IT-fagforeningen PROSA er også legebarn og hyppig bruger af techgadgets. Her giver han et bud på top- og…

Vibe-coding har masser af potentiale, og det kaster ikke webudviklere ud i massearbejdsløshed. Og så er AI altså ikke bevidst, for bevidsthed er noget…

Christian Ruhwedell arbejder med IT-sikkerhed og risikostyring. Han er overrasket over, hvor godt AI og vibe-coding fungerer allerede i dag, men ser…

Meriemme er 49 år, har læst til datamatiker og studeret datalogi. Hun har de senere år arbejdet mest med compliance, sikkerhed og at styre…