Giv os en offentlig overvågningsdebat

Justitsminister Søren Pind har udtalt, at han som sherif skal våge over befolkningen, men også, at han skal overvåge den. Udtalelsen faldt som en kommentar til et nyt forslag fra Justitsministeriet om at genindføre sessionslogning, denne gang dog i en langt mere vidtgående version end den, der blev afskaffet i 2014.

Justitsministerens kommentar viser, at der er et grundlæggende behov for at få diskuteret, hvor langt vi egentlig vil gå i registrering af borgernes adfærd på internettet for at kunne forhindre og bekæmpe terrorisme og kriminalitet.

Den debat har været fuldstændig fraværende i de senere år, og jeg havde da håbet, at vi med afskaffelsen af den oprindelige sessionslogning kunne få en sådan debat, inden vi igen skulle tage stilling til et forslag om øget overvågning.

I stedet får vi altså et forslag, som skal hastes igennem i løbet af få uger, hvis det står til Justitsministeriet. Væk er debatten om de tekniske, juridiske og retspolitiske problemer, der følger i kølvandet på forslaget. Der er ellers mange gode grunde til, at vi bør tage en grundig debat om, hvorvidt forslag om øget overvågning giver de fornødne resultater set i forhold til den svækkelse af almene frihedsrettigheder, som en fortsat og øget overvågning kan udgøre.

Problemstillinger som privatlivets fred, datasikkerhed, risikoen for misbrug, tilliden til digitale løsninger fremover og mange andre emner er utroligt vigtige at få vendt, før vi endnu engang tyer til en teknologisk løsning, som i bedste fald har en ringe virkning og i værste fald kan sætte borgernes tillid til digitale løsninger over styr.

Indtil videre er det væsentligste argument for forslaget tilsyneladende, at politiet synes, det kunne være en god idé. Jeg er ikke i tvivl om, at politiet har mange gode idéer til, hvordan deres arbejde kan udføres mere effektivt, men det er vel ikke noget grundlag for at indføre yderst betænkelige redskaber i forsøget på at gøre samfundet mere trygt for borgerne. Ellers er der jo vide grænser for, hvad vi ellers kan finde på at acceptere i forsøget på at undgå terrorisme og kriminalitet.

Og det stopper jo ikke her. Netop i fraværet af en ordentlig debat om, hvad vi egentlig skal gøre for at forebygge og opklare forbrydelser, kan politikerne fremsætte mere eller mindre mærkværdige forslag. Senest har Mette Frederiksen, formand for Socialdemokratiet, luftet et forslag om, at myndighederne fremover skal kunne lukke hjemmesider, der bidrager til radikalisering og ekstremisme, og dette skal ske uden en retskendelse. Et er at afgøre, hvordan en hjemmeside bidrager til radikalisering og ekstremisme, men hvor blev retsstatens principper om domstolsbehandling lige af i det forslag?

Jeg vil derfor opfordre politikerne til at tage debatten om, hvor langt vi vil gå i bekæmpelsen af terrorisme og kriminalitet. Hele denne problemstilling kræver, at vores politikere mener noget om principperne bag den øgede brug af overvågning og registrering af ganske almindelige borgeres færden på nettet i stedet for kun at tage stilling til et konkret udspil. 


Læs også...

Nogle gange sker det, at arbejdsgiver føler behov for at overvåge sine ansatte. Men hvor går grænsen for overvågning på arbejdspladsen, og kræver…

201 studerende er i år blevet taget i at snyde med AI på fem af landets universiteter. Tendensen er den samme på den anden side af Øresund. I Sverige…

Francesca Tremulu gør status over 2025 i gamingbranchen. Et år der, desværre også stod i afskedigelsernes tegn. Der er brug for at reflektere over,…

Ny rapport, Techgiganternes hemmeligheder”, fra digitaliseringsministeriet viser, hvordan sociale medier systematisk fastholder brugerne gennem…

Ctrl+Alt+Reclaim er Europas første digitale retfærdighedsbevægelse af og for unge, de vinder stigende opbakning- Kravet er et opgør med big tech og at…

Ole Tange, PROSAs IT-politiske rådgiver og privacy-forkæmper, oplevede 2025 som et år, hvor chatkontrol, aldersverifikation og overvågning udfordrede…

Mirza Cirkinagic, forbundssekretær i IT-fagforeningen PROSA er også legebarn og hyppig bruger af techgadgets. Her giver han et bud på top- og…

Vibe-coding har masser af potentiale, og det kaster ikke webudviklere ud i massearbejdsløshed. Og så er AI altså ikke bevidst, for bevidsthed er noget…

Christian Ruhwedell arbejder med IT-sikkerhed og risikostyring. Han er overrasket over, hvor godt AI og vibe-coding fungerer allerede i dag, men ser…

Meriemme er 49 år, har læst til datamatiker og studeret datalogi. Hun har de senere år arbejdet mest med compliance, sikkerhed og at styre…