- Vores børn skal ikke være forsøgskaniner i et digitalt eksperiment, vi ikke kan overskue rækkevidden eller konsekvenserne af, sagde undervisningsminister Mattias Tesfaye den 13. december sidste år til Politiken.
Han lovede samtidig bod og bedring i folkeskoler og gymnasier, hvor man gennem de sidste mange år har kylet fysiske bøger ud, som var de ustabile eksplosiver fra en terrororganisation, og i stedet slæbt computere ind og har fået skabt det, Tesfaye kalder en ’supertanker, der skal vendes’:
- Der hersker også en helt misforstået opfattelse af, at det i fremtiden er lige meget, hvilken viden du har, fordi du altid kan spørge Google. Det er helt skævt, fortsatte han.
Symbolet på fake news
Tesfaye virker udefra set som en, der har fået hovedet op af det vanvittige kaninhul, som danske politikere faldt ned i, da de fik deres første iPhones og begyndte at tage selfier flere gange om dagen. Samt insistere på, at al kommunikation med borgerne kun kan finde sted på amerikansk drevne sociale medier, mens de købte konsulentydelser fra amerikanske it-firmaer, som var de fulde sømænd på orlov.
Kaninhullet er naturligvis det hul, som den engelske forfatter og matematiker Lewis Carroll lod barnet Alice falde ned igennem i sin bog "Alice i eventyrland" fra 1865.
På den anden side af det hul var der en masse talende dyr og farligt bevæbnede spillekort og en verden, der minder en hel del om noget, som Midjourney eller DallE kunne have hallucineret sig til og tegnet på en dårlig promt. Det er også en verden, som er blevet symbolet på den fake news-mentalitet, der til gengæld har fået alle til at hyle op om faktatjek og vigtigheden af information, man kan stole på.
Det sidste har i det i den grad knebet med i 2023, hvor syntetiske tekster og billeder via AI-klienter ikke bare er blevet dagens orden, men en sirene på størrelse med en af de supertankere, som Tesfaye gerne vil have til at vende og sejle tilbage, hvor den kom fra.
Målet med teknologiforståelse bør være at lære børn og unge at anvende teknologi som værktøj.
Lyden af sirener
Sirenen er som bekendt ikke bare et af de koldkrigslevn, der hyler sammen med hundene en gang om året og minder os om Danmarks generelle mangel på et opdateret krigsberedskab, det er også en flok meget smukke, syngende kvinder, der lokker sømænd på skibe mod farlige skær, så de forliser; det er beskrevet i en af de bøger, der engang var fast inventar på folkeskole- og gymnasiebiblioteker,
Homers "Odysseen", skrevet 800 år før vor tid, hvor helten, Odysseus, bestemmer sig til at ville høre sirenernes uimodståelige sang og lader sig surre fast til masten, så han ikke kan lokkes til at springe i vandet, mens hans sømænd havde ørerne stoppet til med bivoks. Det er en teknik, man kunne have ønsket sig, at vores politikere også havde anvendt over for tech-giganternes sirenesange for længe, længe siden.
Men de var jo allerede faldet i kaninhullet, det hul, hvor børnene nu er forsøgskaniner og dermed indirekte er med til at grave hullet dybere sammen med en sirenehylende flok af skærmsvingende medieforskere, der stædigt holder fast i, at man bare skal tale om det, at webcams nu engang er det, børnene skal se verden igennem, fordi det er fremtiden, og vi jo ikke bare kan tage vadmelsdragter på. For vi vil jo ikke retur til den stenalder, som de der analoge bøger og regnehæfter og linealer og passere og kontaktbøger, der ellers har uddannet og skabt det Danmark, som kaninhullet oprindeligt er opstået i, repræsenterer?
Men politikerne har et nyt svar: De vil fylde det gigantiske kaninhul op med et nyt magisk ord, som ingen rigtig aner hvad dækker over: teknologiforståelse.
Teknologi(mis)forståelse?
Teknologiforståelse, som i ’forstå teknik’, var i gamle dage noget med at lære at bygge en amagerhylde i sløjd, lære korssting i håndgerning, skille en motor ad i motorlære eller lodde en astabil multivibrator (ja, det er to pærer, der skiftes til at lyse via to modstande, to kondensatorer og to transistorer på en hjemmelavet, ferroklorid-ætset printplade!) sammen i elektronik.
Den slags konkreter er åbenbart ikke relevante i en verden, hvor det er helt normalt, at folk får seks fingre på hver hånd via en promt i DallE i stedet for de ti tommelfingre, vi andre led under i sløjd dengang i de mørke 1980'ere.
Går man ind på det, der ikke er et kanin-hul, men noget endnu større, ’lærings-portalen’, hos EMU, så skal teknologiforståelsen i stedet handle om: ’digital myndiggørelse, digital design og designprocesser, computationel tankegang og teknologisk handleevne’.
Hvad siger I så!?
Jeg er sikker på, at der er mange her hos PROSA, der synes, det lyder som en god idé, men jeg vil foreslå, at vi bliver konkrete og insisterer på, at børn og unge også skal lære at bruge gratis open source-software, de kan fortsætte med, efter at licensen fra skolen løber ud, og at der kommer et DATALABORATORIUM, hvor man kan splitte computere ad til atomer og, endnu vigtigere, sætte dem sammen igen, på alle skoler.
Målet med teknologiforståelse bør være at lære børn og unge at anvende teknologi som værktøj, ikke at stavnsbinde dem som kunder og datakvæg hos tech giganterne og, som en af de gamle med ørerne stoppet til med bivoks, minder jeg om, at ordet ’digitalt’ er det, der har drevet os direkte mod tech-giganternes skær til disruptive toner.
Det eneste, vi ved om det ’digitale’, er, at det i den grad er bygget på – eller måske rettere svæver over – en klippe-solid basis af helt virkelige, konkrete analoge genstande som routere og switches og de fatale firewalls fra Zyxel, som ingen gad opdatere, og som ifølge en meget analog og ret omdiskuteret rapport fra SektorCert blev brugt af hackere som indgang til 22 mindre elværker, der var et par kodelinjer fra at blive slukket og dermed efterlade små 100.000 danskere uden strøm på ubestemt tid, værker, som i stedet måtte drives videre i såkaldt ’Ø-drift’ i nogen neglebidende dage i maj 2023.
Region Hovedstaden opdagede til sin rædsel, at man er helt anhængig af amerikansk software.
Region H i amerikanske hænder
Der blev også bidt negle i Region Hovedstaden, der til sin rædsel opdagede, at man er helt og aldeles afhængig af amerikansk software, for da de stak hovedet op af det kaninhul, der ellers er foret med både sundhedsplatform og kunstig intelligens, der ifølge IT-Branchen kan erstatte 10.000 mennesker, så fik de en prisstigning på 75 procent i skallen fra Citrix.
Regionen udtalte befippet til Ingeniøren, at de er ”blevet meget overrasket over, hvor afhængige vi er på infrastrukturen af de amerikanske leverandører”.
Statens It fik kritik
Imens er børnene stadig forsøgskaniner, kaninhullerne bliver stadigt dybere og hvis noget digitalt ellers kunne sige lyde, ville det knage og brage i fugerne af verdens mest amerikansk-digitale velfærdsstat, hvor stakkels Statens It lige fik en ordentlig en over fingrene af Rigsrevisionen: Syv ud af 12 samfundskritiske it-systemer har ikke et tilfredsstillende beredskab, hvis de går ned eller bliver angrebet, og mens vi falder og falder, jaget af bevæbnede, udenlandske kort fra et spil, hvis regler og indsats, vi ikke selv definerer, er der kun tilbage at sige: Godt nytår!
Nu er vi videre. 2023 er forbi, og måske bliver 2024 det år, hvor vi passerer de sirene-beboede skær og kravler op af hullerne og får fyldt dem op med tonsvis af sund analog fornuft, så vi igen kan gå på jorden uden at falde i skærm-hullet og dermed synge os selv tilbage i den virkelighed, der stadig eksisterede, sidst jeg så efter.
Og selvom Alice i eventyrlandet siger: "Well, I can’t put it any more clearly, sir, for it isn't clear to me", så ved vi jo godt, hvad der skal til, hvis vi slukker for ChatGPT et øjeblik og tænker os lidt om, mens vi måske, når medieforskerne ikke kigger, får læst en rigtig bog eller to, gerne sammen med vores børn?