ARBEJDSLIV

Hjemmearbejde – var det bare en døgnflue?

PROSA får i øjeblikket mange spørgsmål om hjemmearbejde, som i vid udstrækning rulles tilbage af mange arbejdsgivere. Her gennemgår vi reglerne for hjemmearbejde, så du ved, hvilke rettigheder du har – og hvilke krav du skal leve op til.

 

Oplever du også, at det, du troede var en ret til hjemmearbejde, nu pludselig indskrænkes og begrænses, så fremmøde på kontoret bliver hovedreglen - og hjemmearbejde er undtagelsen? Så er du ikke alene.

En optælling blandt PROSAs medlemmer, der har kontaktet den juridiske rådgivning, viser nemlig, at hjemmearbejde er et emne, der ofte bliver spurgt til for tiden. Og spørgsmålene kredser meget om, hvorvidt hjemmearbejde er en ret eller et gode, som arbejdsgiver i sidste ende bestemmer over.

Rådet fra PROSA er, at ønsker du at have fast ret til x antal hjemmearbejdsdage pr. uge, så skal der laves en skriftlig aftale

Arbejdsgiverens ret til at bestemme

Det klare udgangspunkt er, at hjemmearbejde hører under arbejdsgivers ledelsesret, da denne har retten til at bestemme hvor arbejdet skal udføres. Under corona og i kølvandet herpå oplevede mange, at hjemmearbejde var kommet for at blive. Ønsket om hjemmearbejde var stort, og mange steder oplevede PROSAs medlemmer at hjemmearbejde blev tilføjet i personalehåndbøger og kontrakter, eller at praksis ændrede sig, så man aftalte med sin chef fra uge til uge, hvor meget og hvor ofte man skulle være fysisk til stede på arbejdspladsen.

Hjemmearbejde trækkes tilbage

PROSA oplever desværre nu, at ”retten til hjemmearbejde” ikke var en ret, men noget man fik lov til i kølvandet på corona, og at mange virksomheder nu igen ændrer praksis og primært ønsker, at deres medarbejdere arbejder fra virksomhedens adresse. Årsagerne kan være mange, men det, der ifølge vores medlemmer går igen, er, at arbejdsgiver ikke er tilfreds med den indsats, der ydes, når en ansat arbejder hjemmefra, eller at projekt-(sam-)arbejde kræver fysisk tilstedeværelse.

Krav om skriftligt bevis

Så hvad har du egentlig ret til? For at du har en ret til hjemmearbejde, kræver det, at du på skrift kan bevise en aftale omkring, hvor meget og hvor ofte du må arbejde hjemme. Hvis din ret hører under den generelle velvilje i virksomheden for at imødekomme hjemmearbejde, så er en formulering i en personalehåndbog som, at ”der kan tilgodeses op til 2 hjemmearbejdsdage pr. uge efter aftale med nærmeste leder” ikke en ret.

Det er en mulighed, der kræver aftale med nærmeste leder, og her vil din leder kunne tilsidesætte dit behov for hjemmearbejde når som helst, hvis denne skønner, at du arbejder mere effektivt fra virksomhedens adresse, eller hvis et projekt mellem kollegaer kræver din fysiske tilstedeværelse.

Har du derimod en ret til hjemmearbejde, så ser PROSA helst, at retten kan dokumenteres på skrift (i mail, din ansættelseskontrakt eller personalehåndbog, hvis det gælder for alle ansatte), og at ordlyden er i retning af: ”Medarbejderen har efter aftale ret til to faste hjemmearbejdsdage pr. uge”. Og det sidste ser vi meget sjældent, desværre.

For at du har en ret til hjemmearbejde, kræver det, at du på skrift kan bevise en aftale

Lav skriftlig aftale

Så rådet fra PROSA er, at ønsker du at have fast ret til x antal hjemmearbejdsdage pr. uge, så skal der laves en skriftlig aftale. Det er også en god idé, hvis aftalen begrunder, hvorfor hjemmearbejde er særlig vigtigt for dig, hvis der for eksempel er særlige forhold, der gør sig gældende for dig. Det kan være et handicap, der gør, at du udtrættes hurtigere end flertallet og derfor har brug for roen, hjemmearbejde kan give dig, eller hvis du er alene med tre børn, og din arbejdsgiver har givet dig retten for at gøre din hverdag mindre stressende.

I tvivl - kontakt PROSA

Er du i tvivl om, hvordan dine behov og aftalen skal udfærdiges, så kontakt PROSA for at få sparring. Det, at din arbejdsgiver ved, at det er vigtigt for dig med hjemmearbejdsdage og hvorfor, gør også, at hvis din arbejdsgiver så alligevel vælger at fratage dig dine hjemmearbejdsdage, så kan der være tale om en væsentlig ændring af dine ansættelsesvilkår, som dermed skal varsles væk, før de kan fjerne hjemmearbejdsdagene. 


Læs også...

Det er absolut ikke let at få et ben inden for i spilindustrien, når man kommer fra udlandet og har taget en uddannelse i Danmark. De regler, som skal…

YouTube er ved at blive det mest populære valg til tv-streaming. Og har også fået fat i de ældre generationer.

I følge studie fra Microsoft er oversættere efterfulgt af historikere, de mest udsatte stillinger i forhold til AI. Webudviklere, forfattere, sælgere,…

En svag adgangskode var tilstrækkeligt til, at en ransomware-bande formåede at ødelægge en 158 år gammel virksomhed og gøre 700 mennesker…

Årets hyggeligste weekend står for døren. Og du kan komme med helt gratis og bruge tiden med andre IT-studerende. Dette års STUD-træf har temaet AI.…

Quiet cracking, hvor forholdet til arbejdspladsen har slået revner, men de ansatte alligevel møder ind dagligt, er en ny tendens som er ved at sprede…

Fra Open Source til hacking, Coding Pirates, frivillige mentorer i NGO'er, spilbranchen. Tech og IT af i dag handler i høj grad om at samarbejde, dele…

Journalist, privacy-forkæmper og IT-debattør Anders Kjærulf fik til opgave at beskrive blockchain i PROSAbladet. Han nåede frem til, at det ikke er…

Jacob Herbst er i dag et vaskeægte IT-sikkerhedskoryfæ, og han har i knap 30 år været med til at sætte retningen for cybersikkerhed. Her fortæller han…

Hos nonprofit-organisationen Hackyourfuture, HYF, oplever man et fald i forhold til at få webudviklere fra de seneste seks uddannelseshold i…