Bliver du syg og derfor ude af stand til at udføre dit arbejde, betragter funktionærloven fraværet som lovligt, og du har ret til løn.
Men hvad, hvis du skal til undersøgelse på et hospital, og den både før, under og efter er forbundet med ubehag og måske endda smerte? I et sådant tilfælde er du jo også ude af stand til at arbejde.
Du skal ifølge ansættelsesreglerne så vidt muligt forsøge at lægge et lægebesøg – herunder også et hospitalsbesøg – uden for arbejdstiden. Er det ikke muligt, må du tage fri fra arbejde uden løn, hvis det ikke er akut.
Men nu har Østre Landsret afgjort, at en undersøgelse på et hospital faktisk kan sidestilles med sygefravær og dermed tælle som lovligt fravær med løn. Er der risiko for ubehag eller smerte i tiden op til eller efter undersøgelsen, så kan det også være årsag til lovligt fravær, slog retten fast.
Den konkrete sag, som landsretten tog stilling til, drejede sig om en kvindelig kontorassistent, der med tre måneders varsel var blevet indkaldt til en ambulant kikkertundersøgelse på hospitalet. Hun led af en kronisk tarmlidelse og var i gang med et langt udredende forløb.
I forbindelse med indkaldelsen havde hun fået besked på to timer inden undersøgelsen at tage et lavement derhjemme, så hun kunne møde ”udrenset” på hospitalet. Det betød, ikke overraskende, mange toiletbesøg i tiden op til selve undersøgelsen. Det medsendte informationsmateriale fra hospitalet advarede om, at kikkertundersøgelsen kunne risikere at give hende efterfølgende smerter og ubehag. I retssalen fortalte kvinden da også, at det efterfølgende sved, og hendes mave var anspændt. Hun gik direkte i seng, så snart hun kom hjem.
Kvinden havde på sine tidligere arbejdspladser fået fri med løn en hel arbejdsdag til samme slags undersøgelse. Derfor meddelte hun en uge før den pågældende undersøgelse sin arbejdsgiver om den, men fik afslag på ’tjenestefrihed med løn hertil’. Hun fik i stedet besked på at bruge sin flekstid.
Senere fik hun dog godskrevet tre timer, men arbejdsgiveren fastholdt, at de resterende fem timer af arbejdsdagen skulle registreres i hendes fleksregnskab.
Retten mente i denne sag, at det er bevist, at der var stor risiko for ubehag forbundet med undersøgelsen både før og efter, som ville kunne gøre patienten uarbejdsdygtig
Arbejdsgiveren mente ikke, at den ambulante kikkertundersøgelse svarede til ’akut opstået sygdom’, hvilket ifølge hende er forudsætningen for, at en ansat kan få fri med løn. Arbejdsgiveren mente heller ikke, at kvinden havde sygemeldt sig, som personalevejledningen tilsiger. Kvinden havde blot oplyst sin chef om undersøgelsen og bedt om fri med løn, hvilket blev afslået. Den beslutning var kvindens fagforening ikke tilfreds med, og derfor endte sagen i retten.
I Østre Landsret mente dommerne ikke, at kvinden med tarmlidelsen havde mulighed for at planlægge undersøgelsen uden for arbejdstiden. Derfor fandt landsretten, at undersøgelsen måtte sidestilles med, at hun på grund af sygdom ikke kunne arbejde den pågældende dag. Hendes underretning om undersøgelsen til den overordnede var ifølge retten derfor at sidestille med en sygemelding. Samtidig fandt retten det også bevist, at forholdene både før og efter undersøgelsen berettigede hende til at forsømme tjenesten hele dagen – og ikke kun den tid, undersøgelsen reelt varede. Arbejdsgiveren derfor blev dømt til at betale den manglende løn for de fem timer - hele 762,30 kroner!
Det er da heller ikke de mindre end 800 kroner, man skal huske denne dom for. Det er princippet i sagen, understreger Jesper Borre, der er jurist i PROSA. Dommen stiller nemlig de ansatte bedre. Ikke blot slår den fast, at indkaldte hospitalsbesøg i arbejdstiden kan tælle som sygefravær. Men også tiden før og efter undersøgelsen kan tælle som lovligt fravær, hvis der her er risiko for gener og ubehag.
– Det er væsentligt at bide mærke i, at landsretten ikke krævede dokumentation for, at kvinden havde forsøgt at flytte tidspunktet for sin undersøgelse, så det ikke lå i arbejdstiden. Det var nok for retten, at hun var blevet indkaldt, og at det dermed var hospitalet, der havde bestemt tidspunktet for undersøgelsen, siger Jesper Borre.
Dommen har ifølge juristen også en anden væsentlig pointe:
– Retten mente i denne sag, at det er bevist, at der var stor risiko for ubehag forbundet med undersøgelsen både før og efter, som ville kunne gøre patienten uarbejdsdygtig. Derfor mente dommerne, at hele dagens fravær faldt under retten til sygefravær. Her er det vigtigt at lægge mærke til, at retten lagde informationsmaterialet fra hospitalet til grund for denne vurdering – og altså ikke kvindens eget udsagn om det konkrete efterfølgende ubehag, siger Jesper Borre.
Så skal du til undersøgelse hos speciallæge eller på hospitalet, er det vigtigt, at du får fat i det informationsmateriale, der beskriver eventuelt medfølgende ubehag både før og efter. På den måde har du dokumentation, hvis din arbejdsgiver ikke umiddelbart vil give dig fri til andet end selve undersøgelsen.
