Hvorfor dog tage en efteruddannelse?

I medierne efterspørger arbejdsgiverne mere og mere højtuddannet arbejdskraft. Men når vi så i PROSA går dem på klingen om, hvilken slags der er brug for, kan de ikke rigtigt svare. Når vi foreslår andre tiltag end flere nyuddannede, der er den billigste løsning for arbejdsgiverne, så er det ikke relevant.

Derfor kan man godt spekulere over, hvor meget der reelt er brug for, og hvor meget der er tale om hule politiske udmeldinger designet til at få flere kandidater at vælge imellem.

Men uanset hvad sandheden er, må vi se i øjnene, at vores samfund udvikler sig med hastige skridt, også hurtigere end man kan nå at uddanne nye kandidater. Jo hurtigere det skal gå, jo flere teknisk avancerede løsninger bliver der lavet. Og flere avancerede løsninger kræver flere it-professionelle, der kan lave disse løsninger - så langt så godt. De fleste af os, der allerede er i faget, følger med ved at kigge lidt på internettet, se en video eller to om det nye på vores felt. Men på tidspunkt bliver det altså nødvendigt med noget med struktureret undervisning.

Der er, siden jeg selv kom ind på arbejdsmarkedet, sket en del inden for den uddannelse, jeg fik i tidernes morgen. Eksempelvis var fysik en del af pensum, fordi vi skulle kunne regne på den nødvendige køling til maskinerne - ikke noget, jeg har brugt meget. Derudover er der ændret meget på begrebet ’en server’, efter virtualisering og containere er kommet i spil. ”Lige pludselig” er der ikke korrelation mellem et stykke hardware og en server. Det samme gælder diskplads. De fleste har selvfølgelig fint håndteret denne ændring, men der er også mange, som ikke længere har samme føling med betydningen af diverse valg, man kan foretage sig med virtualisering. Og det kan betyde, at de løsninger, man laver, ikke nødvendigvis er de mest optimale. Derfor kan det være formålstjenligt med en bredere undervisning inden for dette emne.

Også begreber som Continuous Deployment og Continuous Integration har betydet meget for den måde, man laver systemudvikling på. Det er noget, som er overkommeligt at tage i brug, men med en konkret uddannelse kunne man lave mere effektiv systemudvikling. Og mainframen, som er erklæret død og borte, og som langt de fleste knap nok kender ... skal den have en renæssance i cloud’en, fordi det ikke længere er noget, man selv skal administrere? Har den reelt nogle styrker, som kan kombineres på nye måder sammen med web-interface? Bankernes netbanker tyder jo på, at det kan lade sig gøre. Er det noget, man kan lade sig inspirere af i andre brancher? Og hvad med alle de nye ting, som er på vej: førerløse biler og rådgivende robotter? Mulighederne er mange, men for at bruge disse bedst muligt og mest effektivt er det nødvendigt at dygtiggøre sig, og her mener PROSA, at det bedste er ECTS-givende uddannelse.

Certificeringer er en god metode til at lære et konkret produkt at kende, men når produktet er forældet, er det meste af ens kunnen det også. Derfor anbefaler PROSA, at du overvejer en ECTS-givende uddannelse, som kommer fra de offentlige uddannelsestilbud, når kompetencerne skal skærpes. Her kan du få en struktureret og bredere uddannelse, som du har gavn af i længere tid end en konkret certificering. Vil du samtidig være sikker på at fastholde din værdi på arbejdsmarkedet, skal du have papir på de kompetencer, som du opnår. Og det får du med en ECTS-givende uddannelse.

PROSA arbejder i øjeblikket på at få udvidet efteruddannelsestilbuddet på specielt erhvervsakademierne. Målet er at få etableret konkrete anvendelsesorienterede kurser, der kan gøre deltagere bedre til at favne den nye teknologi. Erhvervsakademierne har et ønske om og en forpligtelse til at omsætte ny forskning til praksis-orienterede løsninger, og der håber PROSA, at vi kan få etableret et uddannelsesudbud, som er relevant for alle it-professionelle uanset uddannelsesniveau - it-professionelle, som har en interesse i både at lære om det brede og det konkrete.


Læs også...

Ole Tange, it-politisk rådgiver i PROSA, har i denne uge indsendt en klage over Danmarks Radio til Datatilsynet. Det skyldes DRs krav om obligatorisk…

Er du på jagt efter et nyt job i it-branchen? Og er du i tvivl om, hvad virksomhederne især kigger efter? PROSAbladet har spurgt en række…

Fra Baltikums største sciencepark i udkanten af Tallinn sikrer Tehnopol, at hundredvis af startups kommer flyvefærdigt ud i virkeligheden. De får…

Estiske børn og unge får praktisk talt tech ind med modermælken, da it og tech-gadgets er en helt central del af hverdagen i både børnehaver,…

I Estland har borgerne kunne stemme digitalt siden 2005. Der har været kritik og debat, men i dag er det mere end halvdelen af esterne, der bruger…

Hvis man i Estland gerne vil skifte spor i sin karriere, er der en lang række muligheder for at videreuddanne sig inden for it. Skoler og online…

I denne udgave af PROSAbladet har vi lavet et tema-nummer om Estland. Det er sjældent, at vi giver så meget spalteplads til et tema – men det baltiske…

Pulserende krea-værksted klæder estiske børn på med både tech-skills og startup-mentalitet. Der er ingen læreplaner eller kedelige eksamener, men 3D…

Det minder om en blanding af X Factor og Den store bagedyst, og det lægger på 15. år gaderne øde i Estland. Velkommen til tv-talentshowet Rakett69,…

Estland har rykket sig ufattelig langt de seneste 30 år – men hvad skal der ske nu? En af udfordringerne er, at Estland kommer til at mange hænder og…