SUNDHED

Ingen mad i 16 timer? Faste kan være din genvej til mere energi

Hvis du gerne vil være skarpere i hovedet, tabe et par kilo og få mere overskud, kan du overveje at hoppe med på fastebølgen. Reglerne er simple: Du må spise i otte timer i løbet af døgnet, og i de resterende 16 timer skal du faste. Men hvordan kommer du i gang – og hvordan undgår du at føle dig skrupsulten hele dagen? Læge Jerk W. Langer hjælper os med at forstå, hvad periodisk faste går ud på.

 

8 timers spisning og 16 timers faste.

Det er grundprincippet i en af de sundhedstrends, som vi i øjeblikket hører rigtig meget om – nemlig periodisk faste.

Sundhedstrends kommer og går, og faste er på ingen måde den eneste vej til en sund livsstil. Men måske er du også nysgerrig på, hvad periodisk faste egentlig går ud på, og hvilke fordele er der ved spisemåden?

Læge Jerk W. Langer har i mange år fastet i størstedelen af døgnets timer, og i december 2023 udgav han bogen ”Faste uden sult” sammen med madskribent Ditte Ingemann.

Hvis man spørger Jerk W. Langer, er der en lang række fordele ved at inddele dagen i to perioder – en spiseperiode, hvor man indtager kalorier fra mad og drikke, og en fasteperiode, hvor man ikke indtager kalorier, men kan drikke vand, te og kaffe.

- For det første fritager man sig selv fra hele tiden at skulle forholde sig til mad. Skal jeg spise nu, eller skal jeg lade være? Hvor meget skal jeg spise? Er jeg egentlig sulten, eller har jeg bare lyst til den pose lakridser, jeg har liggende i skrivebordsskuffen?

- Man skifter simpelthen sit fokus fra hele tiden at blive mindet om, at man kan spise, fordi der er mad overalt omkring os, til at man kun skal kigge på sit ur, siger Jerk W. Langer.  

Faste er på ingen måde en ny trend, understreger lægen. Mennesker har fastet på forskellig vis i århundreder, og i dag kender vi også faste fra forskellige religioner – eksempelvis ramadanen i islam. Hvis du tager medicin eller har insulinkrævende diabetes, skal du tale med din egen læge, inden du kaster dig over fasten, men for de flestes vedkommende er der ingen fare ved at faste.

- Det er vigtigt at understrege, at faste ikke er farligt. Der er ikke noget unormalt ved det, og det er ikke en ny trend, der lige er blevet opfundet. Det er simpelthen en ganske naturlig måde for os mennesker at spise på.

Springer morgenmaden over

Periodisk faste kan udformes på mange forskellige måder, men den model, som mange vælger – og som vi fokuserer på her i artiklen – er den såkaldte 16:8-faste. Her kan man spise i otte timer, og så faster man i 16 timer.

- De fleste vælger at springe morgenmaden over. Så de starter deres spisevindue kl. 12, hvor de spiser frokost, og så starter de fasten igen kl. 20 efter aftensmaden.

Du må gerne drikke din morgenkaffe, som du plejer – og du må også gerne putte et lille skvat mælk i kaffen.

Du har måske hørt, at morgenmaden er dagens vigtigste måltid, men det er en skrøne, påpeger Jerk W. Langer.

- Vi er blevet opdraget med, at morgenmad er døgnets absolut vigtigste måltid, men det er i virkeligheden et markedsføringsslogan, som stammer fra morgenmadsindustrien og den amerikanske baconindustri. Det, at det skulle være det bedste for vores krop, er ikke rigtigt.

Selvom du ikke må indtage mad, når du faster, er det vigtigt, at du får en masse væske. Du kan drikke vand, te eller kaffe – eller du kan drikke danskvand eller andre kaloriefrie drikkevarer. Væsken er vigtig for kroppen, og den kan også mætte en smule, fordi den giver lidt fylde i maven.

- Et af de mest hyppige spørgsmål, jeg får, er, om man må drikke kaffe, og om man må drikke mælk i kaffen. Og ja, du må gerne drikke din morgenkaffe, som du plejer – og du må også gerne putte et lille skvat mælk i kaffen, siger Jerk W. Langer.

Det vigtige er, at man ikke får en masse kalorier indenbords, forklarer lægen.

- Når man går i gang med at faste, kan man i de første par dage godt få lidt ondt at sig selv i løbet af formiddagen og så lige snuppe et par kiks for at holde den kørende indtil klokken 12, siger han og fortsætter:

- Det skal man lade være med, for det sætter nemlig hele ens fordøjelsessystem i gang, og så starter sulthormonerne også med at arbejde. Så man skal lade være med at spise noget som helst.

Jerk W. Langer udgav i december 2023 bogen ”Faste uden sult” sammen med madskribent Ditte Ingemann. Foto: Agnete Schlichtkrull

Bliver skarpere på jobbet

En af de åbenlyse fordele ved faste er, at man kan tabe nogle kilo, fordi man indtager færre kalorier i løbet af dagen.

- Hvis man prøver periodisk faste og så spiser frysepizza i hele ens spiseperiode, sker der nok ikke så meget ved vægten. Men hvis man spiser rimelig fornuftigt, vil man erfaringsmæssigt tabe sig op til fire kilo på en måned.

Ifølge Jerk W. Langer er et ønske om vægttab en af de hyppigste årsager til, at folk begynder at faste – men det er ikke derfor, at de bliver ved, pointerer han.

- Mange bliver ved med at faste, fordi de meget hurtigt mærker – måske inden for en uge eller to – at de får mere energi og overskud. De føler sig bedre tilpas, og de bliver også mere mentalt skarpe, og lige pludselig er det blevet en sidegevinst, at de taber nogle kilo.

Mange bliver ved med at faste, fordi de meget hurtigt mærker – måske inden for en uge eller to – at de får mere energi og overskud.

Du kan måske undre dig over, at du får mere energi, når du ikke får nogen kalorier indenbords. Forklaringen skal findes i kroppens fordøjelsessystem, forklarer Jerk W. Langer.

- Når man ikke får tilført kalorier, så er der på et tidspunkt ikke mere sukker i kroppen, og så overgår man til at forbrænde fedt i stedet for sukker, siger han.

- Noget af det fedt bliver laver om til ketonstoffer, og det er hjernens superbrændstof. Det er det, der sikrer, at hjernen får energi, og det er det, der gør, at man kvikker gevaldigt op, føler sig mere kreativ og bedre kan koncentrere sig.

Faste kan derfor være med til, at man kan præstere bedre på sit arbejde, lyder det.

- Man skal ikke frygte, at man dejser om og overhovedet ikke kan sætte to ord sammen i den rigtige rækkefølge, fordi man ikke har spist i lang tid. Jeg vil nærmere sige tværtimod. Mange vil opleve, at de bliver skarpere og klarer sig bedre igennem arbejdsdagen.

Hvad med sulten?

En af de største hurdles i forhold til at gå i gang med at faste er frygten for sult. Ifølge Jerk W. Langer bør man dog ikke være så bekymret for at føle sig sulten.

- Det kan godt være, at vi frygter sult mere end noget andet, men virkeligheden er aldrig så slem som ens frygt. Man kan måske godt have lidt hovedpine de første par dage, men det skyldes, at man har sukkerabstinenser, så det er egentlig bare et tegn på, at man tidligere har spist for meget sukker.

- Det går meget hurtigt væk igen, og så vil man opleve, at man får et energioverskud, siger lægen.

Hvis man er vant til at spise morgenmad, så starter sulthormonerne nærmest af sig selv, når man vågner.

Kroppen skal grundlæggende bare vænne sig til, at spisemønstret er anderledes.

- Det er lidt ligesom at have jetlag. Der går også nogle dage, indtil kroppen vænner sig til den nye tidszone. Kroppen skal lige indstille sine hormoner og sin døgnrytme til at fungere det nye sted.

- Det er præcis det samme med faste. Hvis man er vant til at spise morgenmad, så starter sulthormonerne nærmest af sig selv, når man vågner. Men efter et par dage uden morgenmaden, så har kroppen vænnet sig til det.

90/10-princippet

Ens spiseperiode behøver ikke at ligge kl. 12-20, men det passer i de flestes liv, pointerer Jerk W. Langer. Så kan man nemlig både spise frokost med kollegerne og aftensmad med familien.

- Der er ingen tvivl om, at måltidet er en social ting, så det er egentlig også derfor, at jeg som regel anbefaler, at folk dropper morgenmaden, fordi den ikke er særlig social.

Men hvad så med fredagsmorgenbrødet på kontoret eller den hyggelige søndagsmorgenmad med familien – er det helt bandlyst fra nu af? Nej, lyder svaret fra Jerk W. Langer.

- Jeg bliver ofte spurgt, om det ødelægger hele fasteprojektet, hvis man spiser morgenmad i weekenden – og bare rolig, det gør det overhovedet ikke, siger lægen og fortsætter:

- Det er vigtigt, at vi alle sammen følger 90/10-princippet. Det betyder, at vi i 90 pct. af tiden gør alt det fornuftige – spiser sundt, bevæger os, faster osv. – og så gør alt det, vi har en stor lyst til, i de resterende 10 pct. af tiden. Det kunne være at spise wienerbrød søndag morgen eller tage til en fest fredag aften.

Så faste kan i princippet også bare være en hverdagsting, som man undlader i weekenden?

- Ja, sagtens. Men det, der kommer til at ske i praksis, er, at man i løbet af kort tid ikke er særlig sulten om morgenen – heller ikke i weekenden – fordi ens hormoner er indstillet til, at de ikke skal have mad.

En del af værktøjskassen

Hvis du overvejer at begynde at faste, er der ifølge Jerk W. Langer to måder at starte på. Enten kan man rive plastret af i ét hug og droppe morgenmaden helt fra begyndelsen, eller også kan man implementere fasten i løbet af nogle dage.

- Man kan i løbet af en uge spise sin morgenmad en halv time senere hver dag, og så når man pludselig til, at man faster i de 16 timer.

Med faste skal man egentlig ikke gøre noget specielt eller spise bestemte ting – man skal bare indskrænke sit spiseinterval.

Selvom de fleste ifølge lægen vil opleve, at der er store gevinster ved fasten, understreger han også, at det ikke er for alle. Hvis man føler, at man ikke kan klare sig uden morgenmad, så er det helt fint, og så dropper man bare fasteprojektet igen.

- Faste er ikke det, der afgør, om man bliver rask, lever længere osv. Faste er et af redskaberne i værktøjskassen, som også er fyldt med grøntsager, motion, søvn, ikke at stresse for meget, at undgå luftforurening og alle de andre klassiske sundhedsråd, siger Jerk W. Langer.

- Faste er endnu en ting, man kan prøve for at leve et sundt liv – men det er ikke altafgørende.

Hvorfor tror du, at faste vinder større og større indpas i øjeblikket?

- Jeg tror, at rigtig mange er ved at gå død i kure og ting, man skal. Med faste skal man egentlig ikke gøre noget specielt eller spise bestemte ting – man skal bare indskrænke sit spiseinterval, og så vil man allerede inden for den første uges tid begynde at mærke alle gevinsterne.


Læs også...

Kim Sondrup, der arbejdede 4,5 år i drift-organisationen hos Netcompany, peger på, at det var fedt at få lov til at lave samfundskritiske løsninger,…

En tidligere Netcompany-ansat, der var cirka seks måneder i konsulentforretningen, fortæller, at det var hårdt mentalt at arbejde i it-virksomheden.…

Rasmus Madsen, der arbejdede 5,5 år i drift-organisationen hos Netcompany, var glad for jobbet hos it-virksomheden, men oplevede også, at mange…

En tidligere medarbejder, der ønsker at være anonym, arbejdede godt tre år i konsulentforretningen hos Netcompany. Der var mange lange dage på…

Rene Mejer Lauritsen var ansat 5,5 år i konsulentforretningen hos Netcompany. Han peger på, at der var en masse gode muligheder i virksomheden, men at…

Hvis et ekstraordinært stort arbejdspres og et højt stressniveau var hverdag for størstedelen af de ansatte hos Netcompany, ville it-virksomheden ikke…

Vækst har været den helt store overskrift for Netcompany i de seneste år, hvor antallet af medarbejdere også er vokset massivt. Samtidig har medierne…

Blot 13-årige Willis Gibson med gamernavnet Blue Scuti blev den første til at nå ”Kill screen” i Tetris. Det var han dog kun ene om i få dage. Kort…

To år inde i den russiske invasion kæmper it-professionelle stadig med at få en hverdag til at hænge sammen mellem strømafbrydelser og bomberegn. De…

Coding Pirates fylder 10 år den 28. februar. Græsrodsorganisationen har afdelinger i hele landet, hvor børn og unge leger og lærer sig til…