It-faget behøver (simpelthen) flere kvinder

Der er blevet længere imellem dem – kvinderne i PROSA. Da PROSA blev stiftet i 1967, var der næsten lige mange mænd og kvinder blandt medlemmerne. I 1990 var knap 30 procent af medlemmerne kvinder. I dag er tallet nede på 16 procent – vel at mærke i en tid, hvor PROSAs generelle medlemstal stigende.

De knap 2.800 kvinder i PROSA fordeler sig aldersmæssigt hovedsagelig i to grupper. 27,5 procent af kvinderne er 50 år eller derover, mens 41,9 procent af de kvindelige medlemmer er under 29 år og typisk studerende. En stor del af de erfarne kvinder er uddannet som edb-assistenter - en uddannelse, der ikke findes længere, mens de unge it-kvinder først og fremmest uddanner sig som cand.it'er, inden for informationsvidenskab eller kommunikation & it.

27,3 procent af de ansatte i Danmarks Statistiks kategori 'Information & Kommunikationsbranchen', som it-folk falder ind under, er kvinder, og andelen af kvinder på it-uddannelserne har ligget stabilt på omkring 30 procent de seneste år. Det er for lidt, mener PROSA.
– Vi er i fuld gang med at digitalisere samfundet, og udviklingen vil i stigende grad blive defineret gennem teknologiske løsninger. Det er derfor vigtigt, at fremtidens it-løsninger udvikles af it-professionelle, som afspejler befolkningens sammensætning, også hvad angår køn. Det kan være med til at sikre, at alle brugeres behov medtages og tilgodeses, siger formand Niels Bertelsen.

Prognoser viser, at der vil mangle mindst 3.000 it-folk i 2020. Så også i det lys giver det mening at få flere kvinder til at få øjnene op for it-faget. Derfor understøtter PROSA også aktiviteter, der kan fremme kvinders lyst til at beskæftige sig med it.
– Det skal ske så tidligt som muligt og gerne allerede i folkeskolen. It indeholder så mange forskellige facetter, at det er ærgerligt, at kvinder fravælger det, når de skal vælge uddannelse og karriere, siger Niels Bertelsen.

Myter skal aflives

PROSA skal derfor også arbejde for at få aflivet myterne om it-faget, siger Niels Bertelsen. Og det er en god idé, mener 25-årige PROSA-medlem Caroline Lundqvist, der læser Digital Design på Aarhus Universitet.
– Det handler ikke om at have et særligt fokus på kvinder i it, men i stedet at have et fokus på it. Vi skal kunne forklare, hvad it er. Vi skal understrege, at det er langt mere, og noget helt andet for den sags skyld, end at sidde foran en skærm og programmere i et dårligt oplyst lokale med en sort hoodie, mens man drikker cola eller æder chips som fuldtidsbeskæftigelse. For det er der virkelig ikke mange, der gør – hverken mænd eller kvinder, siger hun.

Hun advarer mod at have for meget fokus på tal og statistikker.
– Man kan møde den misforståelse, at der kun fokuseres på at få flere kvinder i branchen for kønsfordelingens skyld. At det skal se godt ud på papiret, og at det derfor ikke handler om at inkludere de bedste kandidater, siger hun.

Caroline Lundqvist er med i PROSA/STUD, der rummer mange aktive it-kvinder. En af dem er 26-årige Anni S. Hansen, der studerer Informationsvidenskab på Aarhus Universitet.
– Jeg synes, der er et stort potentiale i at fokusere på at synliggøre, at man godt kan arbejde med it som kvinde. Der skal være nogle rollemodeller, som kan inspirere andre it-damer og sende et signal indadtil i branchen om, at de findes, og at de har et højt fagligt niveau, siger hun og fortsætter:
– Da jeg lavede it-camp for piger på Datalogisk Institut i Aarhus - et initiativ, som PROSA støttede – tog vi udgangspunkt i at præsentere dem for seje it-damer, som de kunne spejle sig i, og i hvad der er sjovt, interessant og samfundsrelevant i it-uddannelserne, i stedet for at fokusere på, hvor få kvinder der er.

Kvinderne i PROSA har i mange år kunnet mødes i netværket GirlzNight. Der kommer mellem 30 og 45 hver gang, og mange af dem er erfarne it-kvinder, så der er rig mulighed for at møde faglige forbilleder her.

Hold igen med den lyserøde tilgang

Der bliver hele tiden taget initiativer rundt om i branchen for at lokke flere kvinder til. Organisationen IT-Branchen kårede eksempelvis sidste år for første gang ’årets kvindelige leder i it-branchen’, og i begyndelsen af 2015 offentliggjorde Intel en femårsplan med 300 millioner dollars i ryggen, der skal øge virksomhedens andel af kvinder. Under Internet Week Denmark i sommer satte IBM fokus på kvinder i tech-branchen og deres muligheder for at blive it-entreprenører med eventen ’Pink in Tech’.

Men man skal være forsigtig med ’lyserød lokkemad’. Det måtte IBM sande i slutningen af 2015, da virksomheden forsøgte at få flere kvinder til at vælge teknologibranchen gennem den såkaldte HackAHairDryer-kampagne. Den viste via videoer en række eksperimenter med en hårtørrer, og kvinder blev opfordret til at være med. Men den tilgang til kvinder og teknologi fik en hård medfart. Som en Twitter-bruger skrev med henvisning den kvinde, der var ansvarlig for al software i forbindelse med månelandingen: “Hey @IBM - Margaret Hamilton was too busy writing code to get us to the moon to f*ck w/a hairdryer”. IBM endte med at trække stikket til kampagnen.

Også PROSA skal tænke sig om, når flere kvinder skal lokkes til. Som Anni S. Hansen siger:
– Personligt synes jeg, at det er farligt at have en "lyserød" tilgang, når man henvender sig til kvinder. Jeg vil bruge min fagforening til at mødes om faglige og politiske interesser. Jeg vil ikke se mig selv som et offer eller mindretal, der skal tages hensyn til.