Foto: Stine Christiansen

Kritik skal ikke tages personligt

Bliv bedre til at modtage feedback

  1. Hiv kritikken ned på adfærdsniveau, så det ikke handler om dig, men hvad du gjorde og kan gøre anderledes. Hav fokus på handling.
  2. Tænk på, at al feedback er tegn på interesse i dig og det, du laver. Hvis de var ligeglade, fik du ingen feedback.
  3. Feedback handler lige så meget om afsenderen. Det siger mere om afsenders model af verden end om, hvad du som modtager har gjort eller ikke gjort.

Bogoplysninger:

Forfatter: Maj Bjerre
Titel: Gaven i kritik
Omfang: 100 sider
Pris: 189 kroner

Du kender det nok godt.

Chefen roser dig rituelt for det oplæg, du holdt på personalemødet. Du venter bare på det ”men”, der vil indlede de kritikpunkter, han har pakket pænt ind i en sandwich til dig – ros først, så kritik i midten og så ros igen: ”Du kunne måske have understreget fordelene mere ved det nye system. Og til en anden gang skulle vi nok sørge for at underbygge pointerne med noget statistik – og skære ned på mængden af slides. Folk er så trætte af det. Men ellers var det rigtig fint.”

Er du, som folk er flest, rammer kritikken som en voksende knude i maven og bebrejdende tanker i hovedet: ”Du kunne også have været bedre forberedt. Og hvor tåbeligt, at du endte med at bruge alt den tid på alle de slides.”

Men det er muligt at omprogrammere sig selv og lære at modtage kritik og feedback, uden at det går under huden og opfattes personligt. Og når du har knækket koden, vil du derimod blive nysgerrig på feedback – opsøge den, lære af den og blive bedre til at kommunikere. Det fastslår Maj Bjerre, der er strategisk rådgiver og coach.

'Ud fra mottoet: "Lad ikke ros stige til hovedet og kritik gå til hjertet" har hun skrevet bogen ”Gaven i kritik”, fordi hun savnede fokus på, hvordan vi modtager og ikke kun, hvordan vi giver kritik.

– Når du bliver i stand til at tage imod feedback og bruge den konstruktivt og ikke tage den personligt, bliver du bedre til at kommunikere. Det gør, at samtalen ledes over i dialog og giver dig indsigt. Du kan bruge feedbacken til at forstå andre – men det giver dig også viden om dig selv, og jo mere selvbevidst du er, jo stærkere står du. Og jo større lyst har folk til at kommunikere med dig, forklarer hun.

Kritik kan grounde dig

Maj Bjerre har gennem årene holdt foredrag hos blandt andre PROSA, hvor hun har sat fokus på, hvordan man kan lære at håndtere kritik.

– Feedback har altid været en naturlig del af vores måde at være menneske på. Men der er mere fokus på det i dag end for bare fem-ti i år siden. I hele vores livsforløb skal vi forholde os til kritik fra andre. Det er integreret i vores arbejdsliv og begynder tidligt i folkeskolen. Feedback er ikke et problem i sig selv, men det er et problem, at vi ikke har fået lært at modtage den. For hvordan skal vi forholde os til den? Hvad skal vi tage med? Hvad skal vi lade fare? Vi har derfor brug for ikke kun at have fokus på, hvordan vi giver feedback, for det er lige så vigtigt at kunne modtage den, forklarer Maj Bjerre.

Har it-professionelle det særligt nemt eller svært med at tage imod kritik og feedback?

– It-professionelle er på mange måder fagligt vant til at gøre noget nyt og teste det af, så feedback ligger naturligt til faget. Men uanset hvilket fag du arbejder i, handler det om, hvorvidt du som person tager det personligt eller ej. Hvis du har vanskeligt ved at håndtere de input, du får, og vender det indad, så er det svært, siger hun.

Maj Bjerre har selv arbejdet som leder i flere internationale virksomheder i både ind- og udland, men kender alt til ikke at være glad for feedback.

– Tidligere var jeg hurtigt videre til det næste, når en opgave var overstået. Efter jeg selv har knækket koden, opsøger jeg feedback meget mere end før. I dag spørger jeg eksempelvis, hvad kunden synes om det, jeg har leveret. Og når jeg har holdt foredrag i PROSA, læser jeg hvert eneste evalueringsskema. Det ændrer ikke nødvendigvis ved mit foredrag, men det gør, at jeg bedre forstår folk. Feedback kan jo pege i alle retninger, men det får mig til at mærke efter. Når nogle eksempelvis skriver, at det er godt, at jeg ikke bruger slides, mens andre efterlyser det, så får det mig til at reflektere over, hvad jeg selv synes. Det gør mig mere grounded i mit arbejde, siger Maj Bjerre.

Hun er især blevet dus med kritik, efter hun lærte ikke at tage den personligt.

– Jeg rammes også af kritik, men jeg har lært at se på den og lægge den fra mig. Jeg fokuserer på, hvad afsendernes perspektiv er. Hvordan kan de se det, de ser? Er der noget i det? Jeg trækker det personlige ud af det. Det er ikke noget, man kan beslutte sig for at gøre eller læse sig til. Det er noget, man gentagne gange skal øve sig i, så man omprogrammerer sit tankemønster og ikke tager det personligt som det første. Det er fantastisk, når det lykkes, siger hun.

Derfor indeholder hendes bog også både viden og konkrete redskaber.

Få mere ud af dit arbejdsliv

Men er der noget galt i bare gerne at ville passe sit job og lidt behændigt undgå alle de situationer, hvor man skal evalueres og vurderes?

– Du får mere ud af dit liv og dit arbejdsliv ved at kunne håndtere kritik. Man vinder personligt og professionelt ved at kunne gå ind i kritik og feedback, og vi kan ganske enkelt ikke undgå det. Vi får feedback hele tiden, også selvom vi ikke har bedt om den. Så det er ubetinget en fordel at kunne håndtere den, siger Maj Bjerre.

Hun har et råd til alle dem, der skal til at øve sig i at se nysgerrigt på feedback i stedet for at få mavepine over den:

– Husk, når folk giver dig feedback, så er det deres personlige mening, og den siger dermed lige så meget om dem som om dig. Hvis de siger: ”Du var ikke så god som mødeleder på sidste møde” eller ”Dit oplæg var ustruktureret”, så øv dig i at skubbe det tilbage til afsenderne ved at spørge om, hvad det konkret var, de oplevede som ustruktureret. Hvilke af dine handlinger afføder deres mening? Du kan nemlig ikke rigtig ændre den, du er. Men du kan ændre på dine handlinger.


Læs også...

Ole Tange, it-politisk rådgiver i PROSA, har i denne uge indsendt en klage over Danmarks Radio til Datatilsynet. Det skyldes DRs krav om obligatorisk…

Er du på jagt efter et nyt job i it-branchen? Og er du i tvivl om, hvad virksomhederne især kigger efter? PROSAbladet har spurgt en række…

Fra Baltikums største sciencepark i udkanten af Tallinn sikrer Tehnopol, at hundredvis af startups kommer flyvefærdigt ud i virkeligheden. De får…

Estiske børn og unge får praktisk talt tech ind med modermælken, da it og tech-gadgets er en helt central del af hverdagen i både børnehaver,…

I Estland har borgerne kunne stemme digitalt siden 2005. Der har været kritik og debat, men i dag er det mere end halvdelen af esterne, der bruger…

Hvis man i Estland gerne vil skifte spor i sin karriere, er der en lang række muligheder for at videreuddanne sig inden for it. Skoler og online…

I denne udgave af PROSAbladet har vi lavet et tema-nummer om Estland. Det er sjældent, at vi giver så meget spalteplads til et tema – men det baltiske…

Pulserende krea-værksted klæder estiske børn på med både tech-skills og startup-mentalitet. Der er ingen læreplaner eller kedelige eksamener, men 3D…

Det minder om en blanding af X Factor og Den store bagedyst, og det lægger på 15. år gaderne øde i Estland. Velkommen til tv-talentshowet Rakett69,…

Estland har rykket sig ufattelig langt de seneste 30 år – men hvad skal der ske nu? En af udfordringerne er, at Estland kommer til at mange hænder og…