Næstformanden henviser blandt andet til, at en del medlemmer netop gør brug af forbundets eksperter og rådgivere op til lønforhandlinger.
- Og så har det nok også en effekt, at vi er en specialiseret fagforening, som udelukkende beskæftiger os med it- og tech-branchen. Det vil sige, at vi har et dybere kendskab til faget og de afdelinger, virksomheder og udfordringer, der møder vores medlemmer, siger Curt Kjærsgaard Raavig.
Læs hele lønstatistikken på PROSAs hjemmeside.
Løngab på 3,8 procent
PROSA har i flere år lavet lønstatistik for at følge udviklingen i it-lønninger tæt samt få pejlemærker inden for udviklingen på it-arbejdspladserne. Herunder løngabet mellem kvinder og mænd.
Her viser årets lønstatistik et gennemsnitligt løngab mellem mænd og kvinder på 3,8 procent. Det er størst blandt medlemmer i det vestlige Danmark, hvor løngabet er 4,8 procent.
Der er reelt en stigning i forhold til målingen sidste år.
- Det skyldes, at vi har opgjort tallene på en ny og mere overordnet måde, men samtidig uden hensyn til, om det er en af de mere vellønnede dele af branchen, som måske er noget mere mandsdominerede pt. sammenlignet med de dele, hvor andelen af kvinder er større. Når det er sagt, så er tallet for højt, og noget vi løbende arbejder på at få ændret, siger Curt Kjærsgaard Raavig.
Det er ikke noget, der kan knipses på plads. Det kræver et langt sejt træk, og jeg synes, at vi allerede er nået et godt stykke.
Fortsat kamp for lighed
Næstformanden i PROSA kalder kampen for ligeløn en ”on-going”-battle.
- Det er ikke noget, der kan knipses på plads. Det kræver et langt sejt træk, og jeg synes, at vi allerede er nået et godt stykke. Vi er tættere på ligeløn end rigtigt mange andre brancher. Jeg tror også, at vi vil se stadig større udjævning som følge af det heldigvis løbende og stigende fokus fra mange. Og så skal man samtidig huske, at det er en kompleks ting, hvor adskillige faktorer spiller ind, siger han og fortsætter:
- Det er lidt ligesom med at få kvinder ind i it-faget, særligt de mere tunge programmeringsdele. Det starter også i måden, vi italesætter ting i skolen og hjemmet, hvorfor det er naturligt at give drenge playstations, men ikke giver dem til pigerne. Mange små bemærkninger og måder at gøre ting på, som måske er i bedste mening, men som kan give negativt udslag. Det er en stor kulturel indretning af mindset på arbejdsmarkedet og mangeårig supertanker, som skal vendes.
Næste store slag handler om, at 37 timer fordelt på 5 dage er for lang en arbejdsuge i dagens virkelighed og er et arvegods fra industrisamfundet.
Arbejdstiden holder
PROSAs lønstatisk viser også, at work-life-balancen overordnet i it-faget ikke opleves som et problem.
Det mest udbredte er 37-37,5 timer om ugen. Mere end 4 ud af 5 arbejdede ikke over i januar måned, som er udgangspunktet for tallene i undersøgelsen.
Det er positivt, konstaterer næstformanden.
- Der bliver ikke overordnet drevet rovdrift på vores medlemmer. De kan nå deres arbejde inden for arbejdstiden. Men det er et gennemsnitsbillede. For det er stadig en branche præget af deadlines, stress og at skulle være tilgængelig og online 24-7-365, siger han.
- Så den mentale grænse mellem at være på arbejde og have fri er nok stadig udvisket mange steder. Og så mener jeg faktisk, at det næste store slag handler om, at 37 timer fordelt på 5 dage er for lang en arbejdsuge i dagens virkelighed og er et arvegods fra industrisamfundet. Det er ikke nødvendigt, og i øvrigt viser undersøgelser, at vi præsterer lige så godt og effektivt på en kortere arbejdsuge.
> Se startlønninger for it-ansatte i PROSAs lønstatistik
Jobløn er farlig tendens
Netop den del ses også i forhold til, at mange er på jobløn. Helt præcist 26,4 procent og altså mere end hver fjerde.
Begrebet jobløn dækker over en kontraktansættelse, hvor du ikke har en højeste arbejdstid og dermed ikke har ret til at afspadsere eller få udbetalt overarbejde.
Selvom du har fastsat en arbejdstid på 37 timer i din kontrakt, kan du godt være ansat på jobløn. PROSAs medlemsundersøgelse, som gentages årligt, viser, at der er en klar tendens til, at flere i it-branchen kommer på jobløn.
- Jeg synes, det er bekymrende, at over en fjerdedel af de it-professionelle – på trods af et brandvarmt arbejdsmarked – bliver ansat på vilkår, hvor deres chef med fuld ret kan bede om, at de arbejder derudad uden nogen form for kompensation, og mine panderynker bliver ekstra dybe, når tallene tydeligt fortæller, at antallet af it-medarbejdere på disse vilkår stiger støt år for år, siger Curt Kjærsgaard Raavig.
Desværre indikerer vores data, at APV’en ofte behandles som en skrivebordsøvelse på it-arbejdspladserne.
Chokerende tal om APV
Og det fører hen mod et sted, hvor advarselslamperne for alvor blinker i lønstatistikken.
Nemlig det faktum at hver tredje adspurgte svarer, at de ikke ved, om arbejdspladsen har lavet en APV – arbejdspladsvurdering.
- Her får jeg dybe panderynker. 38 procent ved ikke, om der er lavet en APV på deres arbejdsplads! Det er chokerende, for det sker samtidig med, at vi i andre undersøgelser konstaterer, at stress koster samfundet op mod 55 milliarder kroner om året – et tal, som i virkeligheden er toppen af et isbjerg, som dækker over folk, der har det så svært, at de ligefrem risikerer at blive førtidspensioneret. Det gælder også helt unge, siger Curt Kjærsgaard Raavig.
Han opfordrer arbejdsgiverne til at komme ind i kampen og bruge APV’en mere aktivt omkring det mentale arbejdsmiljø. Det bør nemlig også være i deres interesse ifølge næstformanden:
- Desværre indikerer vores data, at APV’en ofte behandles som en skrivebordsøvelse på it-arbejdspladserne, snarere end som et aktivt værktøj til forebyggelse af stress. Mange it-jobs er netop belastet med pressede deadlines og flydende arbejdstid. På it-arbejdspladser bør spørgsmålene derfor også handle om store arbejdsmængder, tidspres og modstridende krav mellem tid og opgaver og balance mellem arbejde og fritid, opfordrer Curt Kjærsgaard Raavig.
AMR er afgørende for trivsel
Tallene omkring APV flugter med besvarelserne i forhold til arbejdsmiljørepræsentanter, AMR, på arbejdspladserne. En meget stor gruppe svarer, at de ikke ved, om de har en arbejdsmiljørepræsentant – og 16 procent svarer, at de ikke har en AMR.
Det er til trods for, at de fleste arbejder i virksomheder af en størrelse, hvor loven kræver, at de skal have en arbejdsmiljørepræsentant.
- Det er igen bekymrende og sløset i forhold til at sikre en arbejdsplads, som lever op til reglerne, og at der er et forum, hvor problemer og udfordringer med arbejdsmiljøet kan italesættes. Det kan man altså ikke bare ved at have en hr-afdeling. Der skal simpelthen helt fornyet fokus på arbejdsmiljørepræsentant-rollen, og det vil vi gøre vores for her i PROSA. Det handler simpelthen om at dyrke trivslen, siger Curt Kjærsgaard Raavig.
PROSAs lønstatistik kan ses på PROSAs hjemmeside.
Medlemmer kan også tilgå en lønberegner på Mit PROSA. Medlemmerne kan blandt andet se, om deres løn flugter med den øvrige branche og deres kompetencer og jobindhold.