”Jeg vil gerne give pigerne et andet udgangspunkt, end jeg selv havde.”
26-årige Oda er ved at forklare, hvorfor hun de seneste to år har været frivillig i High5Girls.
Organisationen arbejder på at skabe et fællesskab for 13-19-årige piger, der er interesserede i science og teknologi, og målet er, at flere piger og kvinder skal vælge en STEM-uddannelse.
Oda er en af High5Girls 125 rollemodeller, der står for at afholde tech-camps og inspirationsaftener for de unge piger.
PROSAbladet møder Oda en onsdag aften i november på DTU i Lyngby. Her går ti piger ”til science” og lærer om robotter, kunstig intelligens og kodning.
Mange af dem ved ikke noget om teknologi, når de starter, men her får de en masse hands on erfaring.
Rollemodellerne lærer fra sig, og i dag er det udover Oda, der har læst elektroteknologi og i dag arbejder i Novo Nordisk, også Helene og Gabriella, der står for aftenens program. Helene har samme baggrund som Oda, mens Gabriella har en kandidat i kunstig intelligens og i dag arbejder som konsulent.
De ti piger på holdet har været igennem et forløb på syv aftener, og i dag er det afslutningen, hvor de skal præsentere deres projekter. De har alle bygget en robot, som de har kodet, og deres forældre er inviteret til at opleve og se med egne øjne, hvad pigerne har lært.
”Det er så fedt at lave workshops med pigerne. Når man kan se, at de får robotterne til at virke, og hvordan deres ansigter lyser op,” siger Oda og fortsætter:
”Mange af dem ved ikke noget om teknologi, når de starter, men her får de en masse hands on erfaring, og de får nogle vigtige succesoplevelser med sig i bagagen.”
Hvor er kvinderne?
High5Girls blev stiftet for seks år siden af Marianne Andersen. Hun er selv uddannet elektroingeniør og har i 25 år arbejdet med at udvikle produkter, der kan måle alverdens ting på kroppen – for eksempel ultralydsudstyr.
”I de 25 år har jeg aldrig mødt en eneste kvinde i udviklingsafdelingen,” fortæller Marianne.
Da hendes børn flyttede hjemmefra, besluttede hun sig for, at hun ville bruge hendes tid på at give noget tilbage til samfundet – og hurtigt besluttede hun sig for, at det skulle handle om piger og teknologi.
”Det, vi gør, er, at vi viser, at teknologi også er for piger. Vi laver workshops, hvor de lærer om alt indenfor teknologi og naturvidenskab – blandt andet it, programmering og robotics,” siger Marianne.
"Det er rollemodellerne, der deler deres passion for den teknologi, de arbejde med, med pigerne.”
Mette Rehfeld Meltinis træner rollemodellerne i formidling af komplekse emner. Hun har i ti år arbejdet med at formidle science til børn på Experimentarium, og i dag står hun bag High5Girls sammen med Marianne Andersen.
"Mettes træning af rollemodellerne gør, at de kommer i øjenhøjde med pigerne,” fortæller Marianne.
Selvværdet skal i fokus
Mange piger oplever, at de sidder alene med deres interesse for teknologi, eller at de kun er omringet af drenge og mænd, hvis de for eksempel starter i en HTX-klasse eller på en it-uddannelse. Der er ikke mange at spejle sig i, og derfor er det vigtigt, at der er ældre rollemodeller, som de kan se op til, lyder det.
Det handler ikke kun om teknologi. Det handler også om fællesskabet.
Men hvorfor skal det kun være for piger? Kan man ikke udbrede teknologibegejstringen til alle – og dermed også få pigerne med?
Svaret på det spørgsmål er ikke altid nemt at svare på, men ifølge Marianne er det vigtigt at huske, at High5Girls ikke kun handler om at lære at kode.
”Det handler ikke kun om teknologi. Det handler også om fællesskabet og om at være en del af en gruppe,” siger hun.
”I High5Girls har vi også meget fokus på pigernes tro på, at de kan. Naturligvis kan de. Alt kommer med træning. Nogle piger tror ikke, at de er gode nok, når de starter. De tror, at teknologi er noget svært, som kun er for de dygtige drenge. Det er det, vi er med til at rykke ved.”
En af de forældre, der er mødt op til aftenen på DTU, hiver Marianne til side. Hun vil lige fortælle, hvor glad hendes datter er for High5Girls-forløbet.
”Hun kommer hjem med armene overhovedet. Hun vokser virkelig af at være her, og hun tror meget mere på sig selv nu,” lyder det fra moren.
Marianne lyser op.
”Det er lige præcis sådan en historie, der gør, at det hele giver mening,” siger Marianne.
Mor taler om uddannelse
Forældrene er ikke kun med denne aften, fordi de skal se, hvad deres døtre har kreeret af robotter.
De er også med, fordi de spiller en stor rolle, når deres børn skal vælge studie – og derfor er det vigtigt, at de også har STEM-uddannelserne på radaren.
”Forskning viser, at det i 77 pct. af tilfældene er mor, der snakker om uddannelse med deres børn. Og mødre kan godt være lidt nervøse for at sende deres døtre ud i det ukendte univers, som teknologi er for mange kvinder,” siger Marianne og fortsætter:
”Her kan de se, at deres døtre godt kan finde ud i af tech – og at andre piger og kvinder godt kan. Det er helt afgørende, når de skal støtte pigerne i deres uddannelsesvalg.”
High5Girls afholder derfor også specifikke mor-datter-aftener, hvor det kun er mødre og deres døtre, der mødes og taler om teknologi, og hvilken retning man kan vælge i livet.
Behov for rollemodeller
Den første del af aftenen på DTU går derfor heller ikke med at have hænderne nede i teknologi – den bliver brugt på at tale og dele erfaringer.
”I skal starte med at tage en bold. I skal vælge en blå bold, hvis det er helt tilfældigt, at I havnede med det job eller den hobby, som I har i dag – og I skal vælge en rød bold, hvis det skyldes, at I havde en rollemodel,” siger Gabriella.
Her kan de se, at deres døtre godt kan finde ud i af tech – og at andre piger og kvinder godt kan.
Hun sætter den første øvelse i gang, og både forældre og døtre skal vælge en bold og bagefter dele deres tanker med hinanden.
De fleste i lokalet vælger en blå bold.
Ergo: De fleste forældre er landet i det job, de har, og de fleste døtre er landet med den hobby, de har, af ren tilfældighed.
Øvelsen viser tydeligt, at der er brug for rollemodeller. At man bliver guidet i en retning, at man bliver inspireret, og at man får åbnet for verdener, man ellers ikke kendte til.
Et community for tech-kvinder
Det er også derfor, at Gabriella har meldt sig som frivillig.
”Hvis jeg selv havde haft nogle rollemodeller, da jeg var yngre, ville det virkelig have gjort en forskel for mig,” siger hun.
Da Gabriella startede på AI-uddannelsen på DTU, var der fem kvinder og 40 mænd på holdet. Hun så det ikke som et kæmpe problem, men hun var bevidst om, at hun manglede nogle at spejle sig i.
”Vi havde for eksempel næsten også kun mandlige forelæsere. På andet år havde jeg første gang en kvindelig forelæser, og det betød virkelig meget. Jeg kunne snakke med hende og forstå hende på en anden måde,” siger Gabriella.
”Man har brug for at se, at der nogle, som er mega seje, og som samtidig også har en kjole på.”
En af Gabriellas oplevelser på DTU var også, at det var svært at finde veninder – simpelthen fordi der ikke var særlig mange kvinder. Og studielivet handler som bekendt også meget om fællesskaber og det sociale liv.
Vi skal også omstille vores mindset som forældre. Vi skal forstå, at teknologi er en hobby, pigerne har af egen lyst.
Et vigtigt parameter i High5Girls er derfor også, at rollemodellerne får et netværk med de andre kvindelige rollemodeller.
”Det er vigtigt for os, at vi også skaber et community for vores rollemodeller. Så vi har på den måde et dobbelt formål,” siger Marianne.
Spejder eller kodning?
Aftenen skrider frem på DTU, og døtrene går i krig med at præsentere deres projekter.
Stoltheden lyser ud af forældrene. De kan se, hvor meget pigerne har lært, og hvor meget de nyder at have fingrene nede i robotterne.
”Vi skal også omstille vores mindset som forældre. Vi skal forstå, at teknologi er en hobby, pigerne har af egen lyst,” siger en af mødrene.
”Man kan gå til spejder, eller man kan gå til kodning. Og begge dele er fedt.”