platformsarbejde

Når chefen er en app

Unge, der arbejder for digitale platforme, oplever, at det er svært at vurdere, hvem der har ansvaret for deres arbejdsmiljø, viser ny undersøgelse.

Tendensen har bredt sig som en steppebrand i de senere år – de hurtige digitale løsninger, der giver dig de varer, du vil have, på stort set alle tider af døgnet. Et hurtigt swipe på en app, og du har bestilt rengøringshjælp eller en pizza leveret til døren.

Det er blevet nemt at bestille serviceydelser hjemme fra sofaen på sin smartphone, og særligt mange unge mennesker er beskæftiget gennem digitale platforme. Men deres ansættelsesforhold åbner for mange tvivlsspørgsmål – også hos de unge selv.

For med den nye arbejdsform er arbejdstageren primært i kontakt med en browser eller en app i løbet af en arbejdsdag, og det fører en række nye problemstillinger med sig.

Det viser nye resultater fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), hvor forskere i samarbejde med Aalborg Universitet, Center for Ungdomsforskning og Roskilde Universitet blandt andet har spurgt 29 unge om deres arbejdsmiljø.

Eksempelvis kan kurerer, der styrter på cyklen i forbindelse med en arbejdsopgave, opleve, at arbejdsgiveren ikke dækker arbejdsskaden. På samme måde kan hundeluftere opleve, at arbejdsgiverens forsikring dækker hunden, men ikke arbejdstageren selv.
”Det betyder, at de unge arbejdstagere i praksis står alene med ansvaret for arbejdsmiljøet, selv om de oftest har begrænset kontrol over, hvordan arbejdsopgaverne planlægges og udføres. De unge arbejdstagere, vi har talt med, giver udtryk for, at de tror, de er forsikret gennem appen, men det er de sjældent, siger Johnny Dyreborg, der er seniorforsker og projektleder ved NFA.

Det betyder, at de unge arbejdstagere i praksis står alene med ansvaret for arbejdsmiljøet
- Johnny Dyreborg, seniorforsker og projektleder ved NFA

Mange af dem er i tvivl om, hvem der har ansvaret, hvis de for eksempel får en arbejdsskade.
”Vi kan se, at særligt de unge, der arbejder freelance, er i tvivl om, hvilke rettigheder og regler der gælder for dem. De adspurgte unge tror, at platformen tager sig af arbejdsmiljøet. Det kan skabe et uklart ansvarsforhold”, siger Johnny Dyreborg.

I forskningen skelner man mellem digitale arbejdsplatforme med eller uden GPS-tracking, hvor arbejdstagerne for eksempel er madbude, og sociale medieplatforme, hvor man blandt andet finder influencere, der lever af at skabe indhold på sociale medier. De nye resultater er en del af et tværfagligt projekt i NFA, der skal indsamle viden om arbejdsmiljøet hos unge under 30 år på de digitale arbejdsmarkeder.

Ifølge seniorforsker Johnny Dyreborg opstår der især udfordringer, hvis de unge får en arbejdsskade. Det skyldes, at de unge oplever platformen som deres arbejdsgiver, selv om de fleste platforme kategoriserer de unge som selvstændige i deres vilkår og betingelser.

Hvad er digitalt platoformsarbejde?

•    Platformsarbejde er arbejde, hvor en person stiller sin arbejdskraft til rådighed via en digital platform, der forbinder udbyder og bruger.
•    Tjenesteydelsen består af mindre opgaver som børnepasning, rengøring eller levering af mad, som kunden bestiller og betaler for gennem en applikation på deres smartphone.
•    Platformsarbejdere er ofte ansat som freelancere eller selvstændige erhvervsdrivende, og det kan skabe uklarhed om arbejdstagerens rettigheder.

Han tilføjer, at mange unge oplever, at arbejdsformen giver dem stor frihed, fordi det er fleksibelt.

Flere danske fagforeninger ser kritisk på vilkårene for digitalt platformarbejde og vil have virksomhederne til at påtage sig et større ansvar for de unges ansættelsesforhold. Det gælder blandt andre 3F.
”De unge står alene uden en synlig chef. Platformen sørger for arbejdsopgaverne, men efterfølgende er der ingen, der tager ansvar for arbejdsforholdene. Det strider imod danske principper på arbejdsmarkedet med lønmodtagere og ansvarlige arbejdsgivere”, siger Caja Bruhn, faglig sekretær i 3F, til forskerne bag undersøgelsen.

I januar afgjorde Skatterådet, at de cirka 4.000 bude hos leveringstjenesten Wolt ikke er selvstændige erhvervsdrivende, sådan som Wolt hævder, men at de skal betragtes som lønmodtagere. Derfor skal Wolt indeholde kildeskat på vegne af sine bude. Om de også skal omfattes af normale ansættelsesretlige vilkår, er endnu uklart.