Nye dagpengeregler for dimittender

Dimittend-reglerne har igen været en tur igennem vridemaskinen. Det er sket i forbindelse med aftalen om ”Et tryggere dagpengesystem”, som regeringen, Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti indgik den 22. oktober 2015. Aftalen bygger på anbefalinger fra den såkaldte Dagpengekommission, der i halvandet års tid gennemgik dagpengesystemet. Aftalen har medført en del ændringer, som træder i kraft henholdsvis 1. januar 2017 og 1. juli 2017.

For et par numre siden beskrev jeg de nye regler, der træder i kraft 1. januar 2017, i overskrifter. I denne artikel har jeg valgt at beskrive nogle af ændringerne for dimittender lidt mere udførligt.

Fra årsskiftet skal du have taget en uddannelse på mindst 18 måneder, for at du kan optages i a-kassen og få ret til dagpenge på dimittend-vilkår. Og her er der altså tale om fulde 18 måneder. Tidligere vurderede man, at tre semestre på en uddannelse kunne sidestilles med 18 måneder, men med de nye regler skal uddannelsen løbe over 18 kalendermåneder, for at du kan kalde dig dimittend med ret til optagelse i a-kassen. I den nye aftale er der tilføjet, at selvom du gennemfører uddannelsen på kortere tid, kan uddannelsen først betragtes som afsluttet, når der er gået 18 måneder.

Der er ikke sket ændringer af den såkaldte 14 dages-regel, som betyder, at det stadig er meget vigtigt, at a-kassen får din ansøgning om optagelse inden for 14 dage, efter du har afsluttet din uddannelse. Du skal også huske at tilmelde dig jobcenteret og indsende ledighedserklæring. Den regel er der ikke ændret i.

Med ”Et tryggere dagpengesystem” bliver dagpengesatsen fra 1. januar 2017 ændret for nyuddannede. Fremover vil kun nyuddannede, der samtidig har forsørgerpligt, få 82 procent af satsen - altså 82 procent af den almindelige dagpengesats, hvilket svarer til 686 kroner om dagen. Nyuddannede, som ikke har forsørgerpligt, vil fremover kun få udbetalt 71,5-procent af dagpengesatsen, hvilket svarer til 598 kroner om dagen.  


Læs også...

Fremover kan du som forbruger i EU stille minimumskrav til de smartphones og tablets du køber, når det handler om batteritid og muligheden for at…

De stadig bedre AI-programmerings-værktøjer har fået antallet af kodelinjer til at eksplodere. Flere virksomheder drukner i kode skabt af AI, som gør…

En ny undersøgelse blandt mere end 9.000 engelske lærere for elever i alderen 11-18 år viser, at AI har haft stor indflydelse på elevernes læring, og…

IT-ordfører Alexander Ryle (LA) kæmper for at få IT og digitalisering ind i den politiske debat. Under valgkampen har stop masseovervågning og nej til…

Mens vi måske venter på AI-boblen, der enten brister eller fuser ud, så skal vi lære at tage sprogmodeller til os, hvor de rent faktisk giver mening.…

45-årige Stinus Lindgreen (R) kæmper for at få debat om IT, digitalisering, AI og cybersikkerhed ind i valgkampen. For fraværet er larmende, til trods…

Forskere fra techgiganten Anthropic har undersøgt, hvad sprogmodeller reelt kan bruges til i dag, og hvad de så vidt bliver brugt til på…

Emil Petersen, softwareudvikler i netværksbranchen, var på den årlige DKNOG-konference for at skabe forbindelser og blive klogere på automatisering, …

Din mobiltelefon og din computer bliver dyrere. Det skyldes, at efterspørgslen af hukommelse til AI er eksploderet.

70 procent af danske virksomhederne bruger i dag AI-værktøjer - mod blot 44 procent i 2023.

Det viser en ny analyse fra Dansk Erhverv.