Efter to år, hvor masser af kontoransatte har gjort sig både gode og dårlige erfaringer med hjemmearbejde, har et bredt flertal i Folketinget besluttet at ændre på reglerne for hjemmearbejdspladser.
I dag er det sådan, at arbejdsgiveren skal stille det nødvendige udstyr og inventar til rådighed, hvis den ansatte arbejder hjemme mere end én dag i en normal arbejdsuge, og hvis den ansattes eget udstyr ikke opfylder kravene. Det kan for eksempel være ekstern skærm, tastatur, mus og justérbar stol.
Men med de nye regler er arbejdsgiveren først forpligtet til sikre ordentlige arbejdsredskaber på hjemmekontoret, hvis hjemmearbejdet har en mere permanent karakter.
— Med ændringen vil de særlige regler for skærmarbejde først gælde, når medarbejderen arbejder hjemme mere end to dage om ugen i gennemsnit set over en måned, siger Camilla Winther, der er jurist i PROSA.
Med andre ord er det dit eget ansvar at sikre en ordentlig hjemmearbejdsplads, hvis du arbejder hjemme mindre end to dage ugentligt.
— Som medarbejder har du ansvaret for at have det rette inventar og udstyr til din hjemmearbejdsplads, hvis du kun arbejder hjemme én dag om ugen. Det betyder også, at du skal være opmærksom på eventuelle gener og belastninger ved din hjemmearbejdsplads, siger Camilla Winther.
Det er en klar forringelse for lønmodtagerne
Forhandlingerne mellem arbejdsgivere og arbejdstagere om nye regler gik på grund i december, og derfor har politikerne nu grebet taktstokken.
Og de nye regler falder ikke ubetinget i god jord hos PROSAs forbundssekretær Bjørn Vitoft, der er bekymret, fordi mange medlemmer netop fik fysiske gener af hjemmearbejde under coronakrisen.
— Det er en klar forringelse for lønmodtagerne at gå væk fra reglen om én hjemmearbejdsdag om ugen. Det bør være et generelt princip, at bord, stol og skærm passer til den ansatte og til det arbejde, der skal udføres, siger Bjørn Vitoft, der dog er tilfreds med, at der kommer klare regler på området.
Formålet med at ændre reglerne er et ønske om at styrke fleksibiliteten ved hjemmearbejde og imødekomme mange ansattes ønske om selv at planlægge sin arbejdsdag — fri af tid og sted.
På mange måder gør de nye regler rammerne for hjemmearbejde mere tidssvarende. Men samtidig er der fare for, at det fysiske arbejdsmiljø lider skade, når medarbejderen ikke er beskyttet af kravene til for eksempel skærmpladsens indretning eller af arbejdsmiljøloven, hvis man kun har én eller to ugentlige hjemmearbejdsdage.
— Man kan derfor ønske, at arbejdsgiverne aktivt selv går ind og sætter rammer og standarder for hjemmearbejde, så der sikres sunde hjemmearbejdspladser til gavn for medarbejdernes trivsel. Det er derfor positivt, at man i aftalen har besluttet, at reglerne skal revurderes om et år for at se, om de er tilstrækkelige og virker i praksis, siger Camilla Winther, jurist i PROSA.
