”Jeg bruger mine pauser på alt muligt forskelligt. Hente udskrift, få en kop kaffe, åbne et vindue, gå en tur, lave noget andet, tale med en kollega”, lyder det mest uddybende svar, når man spørger brugerpanelet om, hvad deltagerne bruger deres pauser i løbet af arbejdsdagen på. Andre svar lyder kortfattet: toiletbesøg, kaffe, snak med kollegaer og Facebook.
Men en pause er ikke bare en pause. Skal du virkelig have noget ud af den, skal den bruges på noget, du kan lide at lave, fastslår to amerikanske forskere, der har undersøgt brugen af pauser.
”Vi testede mange af de antagelser, som folk typisk har om pauser: om at gå udenfor, lave noget afslappende eller noget, der ikke er arbejdsrelateret. Alle disse ting betød dog ikke lige så meget som følgende to ting: gøre det, du foretrækker, og holde pauser i løbet af formiddagen", sagde den ene forsker, Emily Hunter, i en pressemeddelelse i forbindelse med offentliggørelsen af deres resultater.
95 ansatte i alderen 22 til 67 år blev fulgt over en femdages arbejdsuge, hvilket blev til 959 registrerede pauser. Og det viste sig, at man ikke lader bedre op ved at gå en tur eller tale om fodbold med kollegaen end ved at gøre noget arbejdsrelateret, såsom at tale med en kollega om chefen eller svare på mail, mens man ikke sidder på sin pind. Det afgørende er, at du laver noget, som du kan lide - og noget, som ikke er pålagt dig.
”Selvom en arbejdsrelateret snak med kollegaen ved kaffemaskinen også er arbejde, giver det mig alligevel en pause fra mine primære opgaver. Så jeg vil mene, at en pause er, når jeg laver noget andet end mine primære opgaver, som ikke indeholder et element af stress. Eksempelvis kan en snak med en kollega om noget, der blokerer mit arbejde, og hvor jeg bare afventer en afklaring, føles mindre som en pause og mere som arbejde”, skriver en panelist.
For en anden deltager i brugerpanelet er en pause først rigtigt en pause, når arbejdet helt er ude af regnestykket: ”Væk fra pinden – ikke umiddelbart til rådighed”, mens en tredje skriver: ”Jeg definerer pauser som de rum, man kan få i løbet af en dag, hvor der ikke foregår en sagsspecifik eller fagspecifik samtale. Samtidig skal der være mulighed for ro, hvor man alene eller sammen med andre har ro – altså ikke nødvendigvis samtale.”
Bedre trivsel og kreativitet
Der findes ifølge den amerikanske undersøgelse ikke en universel opskrift på ’den gode pause’. Det er måden, du holder pausen på, der har afgørende betydning for, hvordan du trives på jobbet. Bruger du den på noget, du godt kan lide, vil du have mindre hovedpine, mindre ondt i lænden og færre problemer med trætte og tørre øjne. Og du vil desuden opleve større grad af tilfredshed med jobbet og i det hele taget trives bedre på arbejdspladsen, lyder det fra forskerne.
Kreativiteten blomstrer også bedre af pauser, påpeger brugerpanelet. Ofte bliver arbejdet bedre af et lille afbræk. ”Jeg får idéer og løsninger til arbejdsopgaver, når jeg holder en pause (også selvom det kun er toiletbesøg eller lignende)”. ”Kvaliteten af mit output stiger, hvis jeg slapper af af og til” og ”Hvis jeg ikke holder pause, mister jeg simpelthen koncentrationen”, lyder nogle af erfaringerne fra brugerpanelet.
De amerikanske forskere fandt også ud af, at der er forskel på effekten, alt efter hvornår du holder en pause. De, der holder en formiddagspause, har mere energi og større koncentration og motivation sidst på dagen end dem af kollegaerne, der ikke holder pause før frokost.
”Vi fandt ud af, at jo flere timer, der gik, før man holdt en pause, jo færre kræfter og flere symptomer på dårligt helbred blev rapporteret efter pausen”, forklarede Hunter i pressemeddelelsen.
Den sociale frokost
Heldigvis holder langt de fleste af brugerpanelisterne altid eller ofte en pause før frokost. Og frokosten er en pause, som kun de færreste springer over. Også selvom der er travlt. 50 procent af panelisterne oplyser, at de aldrig eller næsten aldrig spiser frokost ved deres arbejdsplads. De spiser sammen med deres kollegaer. Ofte er det en fælles frokostordning og det sociale i at spise sammen, der lokker.
”Det er hyggeligt at snakke med kollegerne, og det giver et bedre teamsamarbejde og sammenhold generelt, når man spiser frokost med kollegaerne”, lyder en forklaring, mens en anden skriver: ”Det er vigtigt at snakke med dem om andet end arbejde så meget som muligt. Og frokosten er den oplagte anledning”.
Og vil du se dine kollegaerne i en ikke-arbejdsrelateret situation, er frokosten stedet. For andre pauser holdes typisk alene.
Der er dog et større mindretal, der siger, at de altid holder frokost ved deres arbejdsplads, nemlig 15 procent. Andre 15 procent siger, at de ofte gør det. ”Det er for besværligt/tidskrævende at holde den andre steder”, skriver en om årsagen, mens en anden skriver: ”Er jeg optaget af en opgave, kan den være svær at slippe”.
Et par enkelte panelister husker sig selv på at holde pauser ved hjælp af et ur, men for langt de fleste er det dog tilfældet, der råder. ”Husker det kun, hvis der er naturlige ophold i arbejdet”, noterer en. Dog hjælper kroppen til med at huske hjernen på en timeout, lyder det fra flere: ”Når jeg bliver træt, så tænker jeg, at jeg hellere må tage en pause”, skriver en, mens en anden oplyser: ”Hvis ikke andet afbryder mig, som kræver, at jeg rejser mig fra stolen, så husker min blære mig på det”.