It-projektleder Thomas Fredriksen har altid godt kunnet lide at planlægge sine opgaver selv, så det var et naturligt valg at gå projektledervejen.

Projektlederrollen kræver både kompetencer og karakter

Thomas Fredriksen, 45 år, er oprindeligt uddannet elektriker. I dag er han projektleder i it-afdelingen hos Damstahl i Skanderborg. Elektrikerjobbet var ikke lige ham, og støvet på byggepladserne og hans astma var heller ikke en særlig heldig kombination. På et tidspunkt arbejdede han i en virksomhed med at samle computere, og det var med til at vække lysten til it.

– Jeg havde altid interesseret mig for teknik og syntes grundlæggende, at det var spændende at arbejde med computere og software. Som elektriker havde jeg også arbejdet lidt med PLC-styring, opsætning af lokalnetværk og programmering i Pascal, så det var egentlig en meget naturlig vej at gå, siger han.

Thomas Fredriksen ville gerne tage en uddannelse inden for området og havde kig på datamatikeruddannelsen. Det krævede dog en studentereksamen, han ikke havde, så han blev i stedet informatikassistent. Den afsluttende hovedopgave gik ud på at udvikle og implementere en hjemmeside i Lotus Notes Domino for en aarhusiansk it-virksomhed. Det gjorde han så godt, at han blev ansat og arbejdede der i tre år. I 1998 blev han så hentet til Damstahl, et stort handelsselskab inden for rustfrit stål, som også havde besluttet sig for at få en hjemmeside.

– Jeg har altid godt kunnet lide selv at planlægge mine opgaver, så allerede i ansættelseskontrakten blev det indføjet, at jeg skulle have mine egne projekter – i første omgang implementering af en hjemmeside og et mailsystem, siger han.

Vent med certificeringerne

Thomas Fredriksen havde allerede fra starten i en vis grad en koordinerende og planlæggende funktion, men hverdagen bestod af klassisk it-driftsarbejde. Efterhånden kom egentlig projektledelse dog til at fylde mere - primært på infrastrukturprojekter - og han begyndte at se sig om efter muligheder for at få formaliserede kompetencer på området. Valget faldt på et modul i projektstyring på datanomuddannelsen.

– Det var rigtigt godt at starte med at tage et modul på datanomuddannelsen, da det gav mig en helt grundlæggende introduktion til de gængse projektværktøjer og -modeller, siger han.

Senere blev han certificeret i projektstyringsmetoden PRINCE2, og han tog en IPMA-certificering. For nylig blev han også certificeret Scrum Master og Scrum Product Owner. Specielt IPMA-certificeringen, som kan tages på fire niveauer, vil han gerne anbefale.

– Jeg tog IPMA-C, som er for folk, der har arbejdet med projektledelse i minimum tre år. Netop den certificering går ud på, at man på et meget detaljeret niveau dokumenterer og evaluerer den måde, man gennemfører sine projekter på, både hvad angår erfaring, metodeanvendelse og ledelsesadfærd. Dette fremprovokerer en virkeligt sund refleksion over, hvordan man rent fagligt og som person agerer som projektleder, og det har for mig været det, der har rykket mest, siger han.

Thomas Fredriksen mener, at han har tilegnet sig formelle projektledelseskompetencer i den rigtige rækkefølge, og han anbefaler gerne sin tilgang til andre it-professionelle, der ønsker at gå projektledervejen.

– Det er godt at starte med et kursus, hvor man får de grundlæggende principper på plads. Senere kan man så tage kurser og certificeringer i specifikke modeller og metoder, alt efter hvad der giver mest mening i forhold til ens omgivelser. Og når man har fået nogle års praktisk erfaring, er en IPMA-certficering en rigtigt god idé, siger han.

Personlige egenskaber tæller også

I dag er Thomas Fredriksen fuldtidsprojektleder og trives med det arbejde.

– Der er ikke to dage, som er ens, og man er hele tiden i gang med noget nyt. Projekterne er også meget forskellige, og Damstahl er ikke større, end at jeg skal favne bredt og dermed får mulighed for at lave rigtigt mange forskellige ting, siger han.

Udfordringerne er ifølge Thomas Fredriksen de klassiske: tidspresset, udfordringen med at få og fastholde de nødvendige ressourcer i projekterne og så rollen som ”en lus mellem adskillige negle”, som han udtrykker det.

– Projekterne går jo som regel godt, men vejen til målet er ikke altid snorlige, så man kan godt få lidt knubs undervejs. Som projektleder skal man så være god til at kigge tilbage og lære af sine erfaringer, siger han.

Projektledelse har ifølge Thomas Fredriksen således også meget med personlige egenskaber at gøre.

– Man skal være i besiddelse af en vis portion dynamik, være god til at motivere og engagere folk, have et godt overblik og gode kommunikationsevner. Og så skal man også være meget resultatorienteret, siger han.

Særlige udfordringer

Der kan være nogle særlige faldgruber og udfordringer, når en it-professionel vælger at gå projektledervejen, påpeger Thomas Fredriksen.

– Det er helt grundlæggende en dårlig idé både at være udførende tekniker og projektleder, specielt på de lidt større projekter. Det er dog helt overordnet en styrke at have en it-faglig baggrund som projektleder, hvis omdrejningspunktet i projektet er it. Dermed er man i stand til at sparre med og udfordre projektgruppemedlemmerne i retning af at skabe de bedste løsninger, siger han.

Det kan potientielt også være en udfordring at blive projektleder i den it-afdeling, hvor man sammen med sine kolleger tidligere selv har udført traditionelle driftsopgaver, medgiver han.

– Den del af projektlederarbejdet, der ligger inden for noget, som ligner egentlig personaleledelse, er nok det mest udfordrende ved jobbet. Her kommer ens personlighed i højere grad i spil, end hvis det handler om noget rent fagligt. Og når det drejer sig om kolleger, man tidligere har haft en anden arbejdsrelation til, skal man virkelig sørge for at finde den rigtige balance i måden at lede på, siger han.

I de senere år er Thomas Fredriksens projekter dog i højere grad blevet rene forretningsprojekter, hvor han godt nok trækker på ressourcer i it-afdelingen, men hvor projektgruppen primært består af folk fra forretningen. Derudover er der så en del projekter, hvor han stort set kun arbejder sammen med en ekstern leverandør. 


Læs også...

Fra Baltikums største sciencepark i udkanten af Tallinn sikrer Tehnopol, at hundredvis af startups kommer flyvefærdigt ud i virkeligheden. De får…

Estiske børn og unge får praktisk talt tech ind med modermælken, da it og tech-gadgets er en helt central del af hverdagen i både børnehaver,…

I Estland har borgerne kunne stemme digitalt siden 2005. Der har været kritik og debat, men i dag er det mere end halvdelen af esterne, der bruger…

Hvis man i Estland gerne vil skifte spor i sin karriere, er der en lang række muligheder for at videreuddanne sig inden for it. Skoler og online…

I denne udgave af PROSAbladet har vi lavet et tema-nummer om Estland. Det er sjældent, at vi giver så meget spalteplads til et tema – men det baltiske…

Pulserende krea-værksted klæder estiske børn på med både tech-skills og startup-mentalitet. Der er ingen læreplaner eller kedelige eksamener, men 3D…

Det minder om en blanding af X Factor og Den store bagedyst, og det lægger på 15. år gaderne øde i Estland. Velkommen til tv-talentshowet Rakett69,…

Estland har rykket sig ufattelig langt de seneste 30 år – men hvad skal der ske nu? En af udfordringerne er, at Estland kommer til at mange hænder og…

Hobbyuddannelser i tech kun for piger og fællesskaber for tech-kvinder skal ændre på, at kun 25 procent af it-specialisterne i Estland er kvinder. Det…

Estiske iværksættere har skabt en online-uddannelse uden lærere, som på 12 måneder skal hjælpe med at uddanne it-specialister til virksomhederne.…