It-projektleder Thomas Fredriksen har altid godt kunnet lide at planlægge sine opgaver selv, så det var et naturligt valg at gå projektledervejen.

Projektlederrollen kræver både kompetencer og karakter

Thomas Fredriksen, 45 år, er oprindeligt uddannet elektriker. I dag er han projektleder i it-afdelingen hos Damstahl i Skanderborg. Elektrikerjobbet var ikke lige ham, og støvet på byggepladserne og hans astma var heller ikke en særlig heldig kombination. På et tidspunkt arbejdede han i en virksomhed med at samle computere, og det var med til at vække lysten til it.

– Jeg havde altid interesseret mig for teknik og syntes grundlæggende, at det var spændende at arbejde med computere og software. Som elektriker havde jeg også arbejdet lidt med PLC-styring, opsætning af lokalnetværk og programmering i Pascal, så det var egentlig en meget naturlig vej at gå, siger han.

Thomas Fredriksen ville gerne tage en uddannelse inden for området og havde kig på datamatikeruddannelsen. Det krævede dog en studentereksamen, han ikke havde, så han blev i stedet informatikassistent. Den afsluttende hovedopgave gik ud på at udvikle og implementere en hjemmeside i Lotus Notes Domino for en aarhusiansk it-virksomhed. Det gjorde han så godt, at han blev ansat og arbejdede der i tre år. I 1998 blev han så hentet til Damstahl, et stort handelsselskab inden for rustfrit stål, som også havde besluttet sig for at få en hjemmeside.

– Jeg har altid godt kunnet lide selv at planlægge mine opgaver, så allerede i ansættelseskontrakten blev det indføjet, at jeg skulle have mine egne projekter – i første omgang implementering af en hjemmeside og et mailsystem, siger han.

Vent med certificeringerne

Thomas Fredriksen havde allerede fra starten i en vis grad en koordinerende og planlæggende funktion, men hverdagen bestod af klassisk it-driftsarbejde. Efterhånden kom egentlig projektledelse dog til at fylde mere - primært på infrastrukturprojekter - og han begyndte at se sig om efter muligheder for at få formaliserede kompetencer på området. Valget faldt på et modul i projektstyring på datanomuddannelsen.

– Det var rigtigt godt at starte med at tage et modul på datanomuddannelsen, da det gav mig en helt grundlæggende introduktion til de gængse projektværktøjer og -modeller, siger han.

Senere blev han certificeret i projektstyringsmetoden PRINCE2, og han tog en IPMA-certificering. For nylig blev han også certificeret Scrum Master og Scrum Product Owner. Specielt IPMA-certificeringen, som kan tages på fire niveauer, vil han gerne anbefale.

– Jeg tog IPMA-C, som er for folk, der har arbejdet med projektledelse i minimum tre år. Netop den certificering går ud på, at man på et meget detaljeret niveau dokumenterer og evaluerer den måde, man gennemfører sine projekter på, både hvad angår erfaring, metodeanvendelse og ledelsesadfærd. Dette fremprovokerer en virkeligt sund refleksion over, hvordan man rent fagligt og som person agerer som projektleder, og det har for mig været det, der har rykket mest, siger han.

Thomas Fredriksen mener, at han har tilegnet sig formelle projektledelseskompetencer i den rigtige rækkefølge, og han anbefaler gerne sin tilgang til andre it-professionelle, der ønsker at gå projektledervejen.

– Det er godt at starte med et kursus, hvor man får de grundlæggende principper på plads. Senere kan man så tage kurser og certificeringer i specifikke modeller og metoder, alt efter hvad der giver mest mening i forhold til ens omgivelser. Og når man har fået nogle års praktisk erfaring, er en IPMA-certficering en rigtigt god idé, siger han.

Personlige egenskaber tæller også

I dag er Thomas Fredriksen fuldtidsprojektleder og trives med det arbejde.

– Der er ikke to dage, som er ens, og man er hele tiden i gang med noget nyt. Projekterne er også meget forskellige, og Damstahl er ikke større, end at jeg skal favne bredt og dermed får mulighed for at lave rigtigt mange forskellige ting, siger han.

Udfordringerne er ifølge Thomas Fredriksen de klassiske: tidspresset, udfordringen med at få og fastholde de nødvendige ressourcer i projekterne og så rollen som ”en lus mellem adskillige negle”, som han udtrykker det.

– Projekterne går jo som regel godt, men vejen til målet er ikke altid snorlige, så man kan godt få lidt knubs undervejs. Som projektleder skal man så være god til at kigge tilbage og lære af sine erfaringer, siger han.

Projektledelse har ifølge Thomas Fredriksen således også meget med personlige egenskaber at gøre.

– Man skal være i besiddelse af en vis portion dynamik, være god til at motivere og engagere folk, have et godt overblik og gode kommunikationsevner. Og så skal man også være meget resultatorienteret, siger han.

Særlige udfordringer

Der kan være nogle særlige faldgruber og udfordringer, når en it-professionel vælger at gå projektledervejen, påpeger Thomas Fredriksen.

– Det er helt grundlæggende en dårlig idé både at være udførende tekniker og projektleder, specielt på de lidt større projekter. Det er dog helt overordnet en styrke at have en it-faglig baggrund som projektleder, hvis omdrejningspunktet i projektet er it. Dermed er man i stand til at sparre med og udfordre projektgruppemedlemmerne i retning af at skabe de bedste løsninger, siger han.

Det kan potientielt også være en udfordring at blive projektleder i den it-afdeling, hvor man sammen med sine kolleger tidligere selv har udført traditionelle driftsopgaver, medgiver han.

– Den del af projektlederarbejdet, der ligger inden for noget, som ligner egentlig personaleledelse, er nok det mest udfordrende ved jobbet. Her kommer ens personlighed i højere grad i spil, end hvis det handler om noget rent fagligt. Og når det drejer sig om kolleger, man tidligere har haft en anden arbejdsrelation til, skal man virkelig sørge for at finde den rigtige balance i måden at lede på, siger han.

I de senere år er Thomas Fredriksens projekter dog i højere grad blevet rene forretningsprojekter, hvor han godt nok trækker på ressourcer i it-afdelingen, men hvor projektgruppen primært består af folk fra forretningen. Derudover er der så en del projekter, hvor han stort set kun arbejder sammen med en ekstern leverandør. 


Læs også...

Statsministerens ønske om forbud er ikke vejen frem, men et vigtigt indspark. Vi burde tale om begrænsning, uddannelse og regulering i stedet for…

For tre år siden så Digitaliseringsstyrelsens cyberhotline dagens lys. Hotlinen skal hjælpe borgere og virksomheder, der bliver ramt af hackerangreb…

Internettet er faktisk sundt, viser en ny undersøgelse, der kommer netop som techgiganter ventes at udfordre Google i kampen om markedsandele med…

PROSAS seneste undersøgelse viser, at 54 procent af medlemmerne ikke havde en eneste dag med efteruddannelse i 2023. "Det er bekymrende", synes…

Lønnen steg mere for PROSA-medlemmer i 2023 end i den øvrige branche. Det viser den nyeste lønstatistik fra 2024.

"It-folk er eftertragtede og en…

Gustav, Valdemar og Julie elsker at game, og de får lov til at dyrke deres passion hver eneste dag – de går nemlig på game design-linjen på Københavns…

Simon og Danni er to af de it-sikkerhedsfolk, som hver dag sidder og kæmper mod hackerne. De kan kalde på Supermand og Catwoman, når der sker noget…

Kønsfordelingen er skæv i it-branchen, men hvorfor er det overhovedet et problem? Og hvordan er vi havnet her? Rikke Kristine Østergaard har en…

Kunstig intelligens gnaver sig med lynets hast ind i it-sikkerhedsbranchen – og det giver både muligheder og udfordringer, påpeger Jacob Herbst fra…

Hvis det offentlige bøjer sig så meget for tech-giganterne, at de ligefrem vil gøre det ulovlige lovligt, så er en vigtig beskyttelse af os alle…